Foto: Colourbox
28.09.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Fristen for slutafregning af lønkompensation er forlænget

Erhvervsstyrelsen oplyser, at alle, der har frist for at indberette senest den 30. september 2021, har mulighed for at indberette efter fristen.

Hvis virksomheden ikke indberetter senest den 30. september 2021, sker der følgende:

  • Virksomheder og freelancere, der ikke indberetter, får automatisk et brev om, at de skal indberette inden for 30 dage efter fristen. Det vil sige, at de skal foretage indberetningen senest den 30. oktober 2021. Brevet sendes til virksomhedens eller freelancerens digitale postkasse.

  • Hvis du ikke har mulighed for at indberette inden den 30. oktober 2021, vil du på et senere tidspunkt kunne anmode om yderligere 30 dage til at foretage indberetningen på Virk.

Virksomheder, der er opløst, under konkursbehandling eller har ansøgninger under behandling

Hvis du ikke har fået brev om, at du skal indberette til slutafregning, er du ikke omfattet af ovennævnte frister. Det kan skyldes, at du har en ansøgning under behandling for perioden, eller at virksomheden er opløst eller under konkursbehandling.

Erhvervsstyrelsen arbejder på en særlig løsning til disse virksomheder. Når løsningen er klar, vil de relevante parter blive kontaktet med en frist på 60 dage til at indberette. Herefter vil der være mulighed for at søge om 30 dages fristudsættelse.

Læs mere på Vejledning: Slutafregning af kompensation | Virksomhedsguiden

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter