Ingen løn under karantæne efter rejsearbejde i udlandet
En faglig voldgift har afgjort, at danske serviceteknikere hverken havde ret til løn eller kompenserende fridage for den tid, de tilbragte i coronakarantæne efter hjemkomsten fra en periode med selvvalgt udearbejde i Norge.
Løn under karantæne i Norge
Virksomheden udførte regelmæssigt servicearbejde i Norge, blandt andet under coronaepidemien i 2020. Serviceteknikerne arbejdede i perioder af seks uger eller mere i Norge, hvorefter de rejste hjem til Danmark og havde to eller fire ugers arbejdsfri
Dette var en fravigelse af deres normale turnus, som var indført på grund af COVID-19-restriktionerne.
Medarbejderne arbejdede efter overenskomstens regler om varierende ugentlig arbejdstid, jf. Industriens Overenskomst § 9, stk. 2.
Norge havde på daværende tidspunkt COVID-19-restriktioner, hvilket betød 10 dages karantæne for alle indrejsende. Virksomheden gav medarbejderne løn under den norske karantæneperiode.
Arbejdsfri periode i Danmark
I februar 2021 indførte Danmark også COVID-19-restriktioner ved indrejse fra alle lande.
Restriktionerne betød, at serviceteknikere efter hjemkomst til Danmark med det samme skulle gå i isolation i eget hjem i 10 dage. Og med mindre nærmere betingelser var opfyldt, måtte de ikke forlade isolationsstedet, før perioden udløb. Isolationen kunne blandt andet afbrydes tidligere end de 10 dage ved negativ PCR-test for COVID-19.
Påstande
Serviceteknikernes forbund anførte, at de “fridage” eller “fritimer”, som medarbejderen skulle afholde under deres karantæne i Danmark, skulle være reel fritid, som medarbejderne kunne disponere over på normal vis.
Derudover anførte forbundet, at virksomheden havde betalt løn under karantænen i Norge, og det samme måtte derfor gælde ved karantænen i Danmark.
Virksomheden anførte, at de udsendte serviceteknikere ikke havde lidt noget løntab i den del af den arbejdsfrie periode, som karantænen dækkede.
Derfor var der ikke grundlag for, at medarbejderne skulle have løn for perioden, hvor de udsendte medarbejdere skulle opholde sig i isolation ved hjemkomsten til Danmark.
Derudover var den ændrede turnusordning fastlagt med teknikernes accept, og medarbejderne kunne selv vælge, om de ønskede at være en del af udsendelsen til Norge.
Afgørelsen
Dommeren anførte, at den ændrede arbejdsturnus ved udsendelsen til Norge skete med serviceteknikernes accept, og at det var frivilligt for den enkelte tekniker, om vedkommende ønskede at være omfattet af den udvidede arbejdsturnus. Der var således ikke et tjenestelig pålæg fra virksomheden om den ændrede turnus.
Herudover anførte dommeren, at serviceteknikerne udførte administrativt arbejde under deres karantæne i Norge, hvorimod de ikke udførte arbejde eller stod til rådighed for virksomheden under deres karantæne i Danmark.
Dommeren fandt desuden, at der i overenskomstens regler om varierende ugentlig arbejdstid ikke kunne indfortolkes et krav om ”reel fritid” for medarbejderne i de arbejdsfrie perioder, som medarbejderne havde efter arbejdsplanen.
På denne baggrund fandt dommeren, sammenholdt med varigheden og karakteren af isolationen i Danmark, at isolationen ikke kunne anses for eller sidestilles med arbejdstid. Virksomheden var derfor ikke forpligtet til at betale løn under karantænen.
Afslutningsvis anførte dommeren, at der heller ikke ud fra et synspunkt om bristende forudsætninger hos teknikerne kunne være et krav om løn under karantæne, alternativt kompenserende betalte fridage.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på faglig voldgifts afgørelsen af 23. maj 2022 i sag FV2021.1126.
DI's råd
Afgørelsen slår fast, at der ikke kan kræves løn for perioder, hvor medarbejderne ikke udfører arbejdsopgaver for arbejdsgiveren.
Det gælder også i den situation, hvor isolation i eget hjem er sker som en følge af udførelse af arbejdsopgaver i udlandet.
Arbejdsgiveren skal ikke betale for en karantæne, som er bestemt af de danske myndigheder.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at afgørelsen slår fast, at der ikke i overenskomstens regler om varierende ugentlig arbejdstid kan indfortolkes et krav om ”reel fritid” i de perioder, hvor medarbejderne har arbejdsfri.