Foto: Colourbox
21.06.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Lønomlægning ved tiltrædelse af overenskomst var ikke et kampskridt

En ny afgørelse fra Arbejdsretten slår fast, at en virksomhed, der blev omfattet af overenskomst, kunne foretage en lønomlægning, fordi den var sagligt begrundet i virksomhedens økonomiske situation.

Særregel om aktivering af overenskomst

En virksomhed, der blandt andet var omfattet af en overenskomst indgået med HK, modtog besked om, at mere end 50 pct. af medarbejderne var medlemmer af HK. På det grundlag kunne HK, efter den såkaldte 50%-regel, kræve, at den hidtil hvilende overenskomst blev aktiveret på virksomheden.  

Det betød, at en konkret medarbejdergruppe skulle have oprettet en fritvalgslønkonto. Derudover gik medarbejderne fra fire til fem feriefridage årligt.

Virksomhedens øvrige medarbejdere var allerede dækket af overenskomst og fik fritvalg og andre overenskomstmæssige løndele.  

Omlægning af løn

Kort tid efter at virksomheden underskrev tiltrædelsen af HK’s overenskomst, sendte virksomheden et brev til de berørte medarbejdere.

Brevet angik en lønomlægning, fordi virksomhedens pressede økonomiske situation ikke kunne bære de øgede lønomkostninger, der lå i fritvalg og en yderligere feriefridag.

Lønomlægningen blev varslet med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler.

Kollektivt kampskridt, organisationsfjendtlig adfærd og i strid med overenskomsten?

HK rejste en sag mod virksomheden med påstand om, at lønomlægningen var i strid med overenskomsten, at den udgjorde et kollektivt kampskridt, og at den var udtryk for organisationsfjendtlig adfærd.

Virksomheden gjorde gældende, at lønomlægningen alene var begrundet i driftsmæssige hensyn. Omlægningen var konkret begrundet i hensynet til virksomhedens økonomiske situation og i at sikre balance mellem forskellige medarbejderes lønniveauer.

Derudover gjorde virksomheden gældende, at lønnen var fastsat i overensstemmelse med overenskomsten.

Virksomheden gjorde endvidere gældende, at den ikke havde haft nogen kamphensigt, ligesom lønomlægningen ikke var særligt rettet mod medlemmer af HK. Den angik alle omfattede medarbejdere.  

Omlægning var berettiget

Arbejdsretten var enig med virksomheden og gav den medhold i sagen med følgende præmisser:

”Det fremgår af arbejds- og ansættelsesretlig praksis, at en arbejdsgiver efter omstændighederne er berettiget til at varsle de ansatte ned i løn … En arbejdsgiver [har] efter ledelsesretten ret til – inden for overenskomstens rammer – at gennemføre de økonomiske tilpasninger i form af lønreduktion mv., der er sagligt begrundet i virksomhedens drift. Dette gælder efter Arbejdsrettens opfattelse også, når det er opfyldelsen af overenskomstmæssige krav, der er med til at udløse behovet for økonomiske tilpasninger.”

Virksomheden havde under sagen fremlagt dokumentation for, at økonomien var presset på grund af coronapandemien, der blandt andet havde ført til opsigelser og andre besparelser. Økonomien ville blive yderligere forværret, hvis lønomkostningerne steg.

Under de omstændigheder fandt Arbejdsretten det godtgjort, at lønomlægningen alene var begrundet i hensynet til at undgå den yderligere forværring af virksomhedens økonomi.

Lønomlægningen var således sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn. Den havde ikke karakter af et kollektivt kampskridt, og den udgjorde heller ikke en organisationsfjendtlig handling.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Arbejdsrettens afgørelse af  17. juni 2022 i sag nr. 2021-6123.

DI mener

Det er en interessant afgørelse, der læner sig op ad tidligere retspraksis fra Arbejdsretten. Afgørelsen understøtter den helt nødvendige fleksibilitet i det kollektive system.

Afgørelsen fastslår, at det kan være muligt at gennemføre en lønomlægning for at tage højde for omkostningerne ved en overenskomsts ikrafttræden.

Arbejdsretten mente ikke, at der var tale om en organisationsfjendtlig handling og bemærkede, at nedsættelsen af grundlønnen var beregnet på en sådan måde, at den svarede til værdien af fritvalgsopsparingen og den ekstra fridag, og at der således ikke skete en nedsættelse af den samlede løn for den enkelte medarbejder.

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter