18.08.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Husk at betale til HTSK-fonden

Virksomheder i handels-, transport- og servicesektoren skal huske at indbetale til HTSK-fonden og HTUS Udviklings- og Samarbejdsfond senest den 14. september. Opkrævningerne bliver sendt ud via e-Boks i uge 34.

Tilskud til efteruddannelse

HTSK-fonden yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse og administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S.

Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under Uddannelsesfonde.

Her kan I også finde en liste over samtlige kurser, I kan søge tilskud til, samt information om satserne på tilskuddet. 

Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra fonden. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra efteruddannelse.dk.

Herefter får virksomhederne en mail, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra fonden.  

HTUS Udviklings- og Samarbejdsfonden finansierer bl.a. det vederlag, som tillidsrepræsentanterne efter overenskomsten har adgang til. Udbetaling af dette vederlag administreres ligeledes af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S.

Læs mere på pension.dk/uddannelsesfonde

Det skal virksomheden betale til fonden

PensionDanmark opkræver 780 kr. pr. medarbejder pr. år til HTSK-fonden. Undtagen for gruppen ATD (Taxioverenskomsten), der er satsen 260 kr./år.

Til HTUS Udviklings-  og Samarbejdsfond opkræves 30 øre pr. arbejdstime omregnet til 494,86 kr. pr. medarbejder pr. år. Undtagen for DIs ATL-medlemmer, hvor satsen er: 0,20 kr./time eller 329,91 kr./år.

Opkrævningerne sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud.

Opkrævningen for 2. halvår 2019 vil blive sendt ud i februar 2020.

Tjek opkrævninger direkte i e-Boks

Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Vær opmærksom på, at hvis I tilgår jeres e-Boks via virk.dk, ser I kun post fra det offentlige, med mindre I har godkendt post fra ”Private afsendere”.

Derfor anbefaler vi, at I tilgår e-Boks direkte via e-Boks.dk. E-boks sender i øvrigt en notifikation i form af en mail og/eller en SMS, om at der er post i e-Boks.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.