Foto: Getty Images
17.06.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Ens deltagerbetaling på AMU’s certifikatkurser

Regeringen (S) har den 17. juni indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om i 2020 og 2021 at sikre ens deltagerbetaling for alle medarbejdere på AMU’s certifikatkurser. Initiativet skal medvirke til at sikre den nødvendige omstilling på arbejdsmarkedet.

Initiativet afventer, at der fremsættes det nødvendige aktstykke i Folketinget.

Gennemføres initiativet, betyder det, at medarbejdere med en videregående uddannelse kan deltage på AMU’s certifikatkurser med samme deltagergebyr som deres ufaglærte og faglærte kolleger.

Initiativet vil ikke ændre deltagerbetalingen for medarbejdere med en videregående uddannelse, hvis der ikke er tale om certifikatkurser.

Deltagerbetalingen på AMU’s certifikatkurser udgør typisk 126 kr. pr. kursusdag. Udbyderne har dog mulighed for at opkræve en merpris, hvis der er tale om en særlig tilrettelæggelse, som medfører ekstraudgifter.

DI ser positivt på initiativet, som vil understøtte omstillingen i virksomhederne.

Læs mere om den politiske aftale: Bredt politisk flertal hæver dagpengene under uddannelse

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.