Foto: Colourbox
26.04.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Så åbner voksen- og efteruddannelserne

Det er nu tilladt med 80 pct. fremmøde på voksen- og efteruddannelserne, hvilket er en del af Folketingets genåbningsaftale. Det gælder i alle landsdele med undtagelse af hovedstadsområdet, der stadig er begrænset til 50 pct. fysisk fremmøde.

I takt med at udbydere og virksomheder lukker mere og mere op, er der bedre rammer for, at medarbejderne kan deltage i offentlig efteruddannelse.

DI håber dog, at erfaringerne fra nedlukningen bæres ind i fremtiden, så udbyderne af voksen- og efteruddannelse benytter erfaringerne med virtuel undervisning i tilrettelæggelsen af den fremtidige undervisning. Det kan f.eks. være, at kurserne afvikles som en blanding af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning.

Det er også DI’s håb, at vi ser en øget brug af digitale læringsformer og digitale læringsprogrammer, så det kan skabe en større fleksibilitet og mere målrettet undervisning til glæde for både medarbejdere og virksomheder.

Støtte fra kompetencefondene

Der kan være mulighed for støtte fra overenskomsternes kompetencefonde til enten aftalt eller selvvalgt uddannelse, når medarbejderne deltager i f.eks. AMU-kurser og FVU-undervisning (kurser i basale færdigheder inden for dansk, matematik, it og engelsk)

Vær dog opmærksom på de krav, der er for at opnå støtte. Kravene er beskrevet i den enkelte overenskomst. Læs her mere om fondene:

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) knyttet til Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst

Handels-, Transport- og Servicesektorens kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) knyttet til DI’s transport- og lageroverenskomster med 3F Transport (DIO-II)

Kompetencefondene med HK knyttet til Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service hhv. DI’s butiksoverenskomst (DIO-II)

Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond knyttet til DI Dansk Byggeri’s overenskomster med 3F Byggegruppen

Se også www.tmkf.dk (træ- og møbel), www.pension.dk/uddannelse (service mv.).

Find kurserne

www.voksenuddannelse.dk kan du ved hjælp af forskellige filtre søge såvel AMU- som FVU-kurser mv. frem.

www.amukurs.dk giver mulighed for - ud over at søge AMU-kurserne frem - at få en præsentation af forskellige strukturer for AMU-kurserne målrettet brancher og jobfunktioner. Her findes også information om de godkendte udbydere af de forskellige kurser.

Og endelig kan det være relevant at kontakte den relevante udbyder for mere information om tilrettelæggelsen.

Få hjælp

Hvis du gerne vil have lidt hjælp til f.eks. at finde det rette kursus, så kontakt den nationale hotline eVejledning på tlf. 7022 2207.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.