Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

Når der er indgået en kollektiv overenskomst, er der fredspligt i overenskomstperioden. Fredspligten betyder, at hverken virksomheden eller medarbejderne må standse eller nedlægge arbejdet, så længe overenskomsten gælder.

Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, når medarbejderne kollektivt nægter at udføre deres arbejde. Medarbejderne har ikke ret til løn, når arbejdet er nedlagt, og hvis de fortsætter arbejdsnedlæggelsen efter at have fået et pålæg om at genoptage arbejdet, vil de blive idømt en bod.

Arbejdsnedlæggelserne forekommer typisk som strejker, hvor medarbejderne sætter sig i kantinen eller forlader virksomheden.

Arbejdsnedlæggelser kan være:

• Strejke
• Temponedsættelser, hvor medarbejderne bevidst sænker produktionshastigheden for at lægge pres på ledelsen 
• Overarbejdsvægring, hvor medarbejderne kollektivt nægter at påtage sig overarbejde
• "Faglige møder", der holdes uden virksomhedens tilladelse, er uanset varigheden også en strejke.

Alle arbejdsnedlæggelser skal indberettes til DI

En arbejdsnedlæggelse skal – uanset form og varighed – straks indberettes telefonisk til DI på telefon nummer 3377 3456.

Virksomheden skal oplyse:

• Baggrunden for arbejdsnedlæggelsen
• Hvornår arbejdsnedlæggelsen startede
• Antal medarbejdere, der strejker, fordelt på forbund.

Fællesmøde

Når DI modtager indberetningen, indkalder Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til fællesmøde mellem DA/DI og LO/forbundene.

Her erkender forbundene som oftest, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig og pålægger deres medlemmer at genoptage arbejdet. Arbejdet skal genoptages næste dag ved normal arbejdstids begyndelse eller på skiftehold ved førstkommende skift.

Fællesmødet gennemføres ikke, hvis arbejdet allerede er genoptaget på det aftalte mødetidspunkt.

Hvis der har været flere kortvarige arbejdsnedlæggelser, indkalder DA til et ”fast fællesmøde”, uanset om arbejdet er genoptaget.

Hvis arbejdsnedlæggelsen fortsætter efter fællesmødet, vil sagen blive indbragt for Arbejdsretten. Her bliver strejken behandlet førstkommende mandag eller torsdag.

Medarbejderne kan blive idømt bod for at strejke

Medarbejdere, der har deltaget i en strejke, skal trækkes i løn for den tid, strejken har varet – også hvis den har været kortvarig.

Medarbejderne skal betale en bod pr. strejketime, hvis strejken fortsætter efter den frist for genoptagelse af arbejdet, der blev fastsat på fællesmødet. Medarbejderne vil også blive pålagt bod, hvis der har været tale om flere kortvarige, men systematiske strejker.

Boden udgør:

• For ufaglærte medarbejdere 50 kr. pr. time
• For faglærte 56 kr. pr. time.

Hvis strejken fortsætter, efter at sagen har været behandlet i Arbejdsretten, forhøjes boden med 30 kr. pr. time både for ufaglærte og faglærte.

Satserne for temponedsættelse og overarbejdsvægring fastsættes i de enkelte sager.

Medarbejderne kan være forpligtet til at indhente forsømt tid

Når medarbejderne har nedlagt arbejdet, har de efterfølgende pligt til at indarbejde de forsømte timer, hvis der er hjemmel hertil i de overenskomster, som medarbejderne er omfattet af. Det vil sige de timer, som arbejdet har været nedlagt.

Virksomheden kan kun pålægge medarbejderne at indarbejde de timer, som den enkelte medarbejder har nedlagt arbejdet.

De forsømte timer skal indarbejdes inden 14 dage, efter arbejdet er blevet genoptaget. 14-dagesperioden forlænges ikke, selvom medarbejderne er syge, på ferie eller lignende i perioden.

Medarbejderne skal ikke have overtidsbetaling, når de forsømte timer indhentes, men alene timeløn samt eventuelle tillæg f.eks. forskudt tids- eller skifteholdstillæg.

Virksomhederne kan søge om konfliktunderstøttelse 

Når en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse har varet mere end en arbejdsdag (eksempelvis 7,4 timer eller hvor lang den pågældende arbejdsdag normalt er), har virksomheden mulighed for at søge konfliktunderstøttelse fra Industriens Konfliktfond. Virksomheden kan også søge konfliktunderstøttelse i de tilfælde, hvor der er tale om flere kortvarige arbejdsnedlæggelser, blot de tilsammen har varet mere end en arbejdsdag.

Det er en betingelse for at opnå konfliktunderstøttelse, at virksomheden har:

• indberettet arbejdsnedlæggelsen 
• fulgt DI´s rådgivning i sagen 
• pålagt medarbejderne at indhente de forsømte timer 
• har indsendt lønoplysninger til DI
• har indbetalt pligtmæssige ydelser, som følger af medlemskabet af DI, inden for fastsat frist.

Visse arbejdsnedlæggelser kan være lovlige

I forbindelse med de centrale overenskomstforhandlinger kan forbundene varsle en lovlig konflikt. Dette skete sidst i 1998, hvor der var storkonflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Medarbejderne kan også lovligt nedlægge arbejdet, hvis deres liv eller velfærd er truet, eller hvis deres ære krænkes. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden sætter medarbejderne til at udføre arbejde, der bringer deres liv i fare, eller som de kan blive syge af. Dette følger af Norm for Regler for Behandling af faglig Strid.

Selv om virksomheden bryder overenskomsten, giver det ikke medarbejderne ret til at nedlægge arbejdet. I de tilfælde må de henvende sig hos deres forbund og bede dem tage sig af sagen.

Virksomheden eller medarbejderne kan begære et konfliktløsningsmøde

Hvis virksomheden eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, i form af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, kan I på flere overenskomster, for eksempel Industriens Overenskomster, bede om et konfliktløsningsmøde.

Formålet med mødet er at hindre, at der udbryder en overenskomststridig konflikt på virksomheden. På mødet forsøger organisationerne at hjælpe med at afdække bagvedliggende problemstillinger på virksomheden.

Parterne kan ikke drøfte egentlige fagretlige spørgsmål på konfliktløsningsmødet, og konfliktløsningsmødet kan ikke begæres eller afholdes under en arbejdsnedlæggelse.

Industriens Overenskomst

Hvis I ønsker at afholde et konfliktløsningsmøde, skal I kontakte DI for at drøfte sagen nærmere.

Dernæst tager DI kontakt til CO-industri, der har 24 timer til at undersøge sagen og vende tilbage.

På samme måde kan en tillidsrepræsentant henvende sig til sit forbund, som begærer et konfliktløsningsmøde over for DI. Så har DI og virksomheden 24 timer til at undersøge sagen.

Er der stadig er behov for et konfliktløsningsmøde, skal mødet berammes straks. Hvis parterne aftaler inden kl. 10.00, at der skal holdes konfliktløsningsmøde, skal mødet holdes samme dag. Sker det først efter kl 10.00, afholdes konfliktløsningsmødet dagen efter.

Mulighed for et opfølgningsmøde

Hvis parterne finder det nødvendigt, kan de også aftale at holde et opfølgningsmøde på konfliktløsningsmødet.

Hvis en af parterne begærer et opfølgningsmøde, skal det afholdes på virksomhedens adresse hurtigst muligt og inden for fem arbejdsdage.