Funktionærer

Funktionærer er dækket af funktionærloven, som blandt andet indeholder regler om opsigelse, løn under sygdom, barsel og forholdsmæssig bonus.

Tre betingelser for funktionærstatus

En medarbejder er funktionær og omfattet af funktionærloven, når medarbejderen:

  1. Udfører funktionærarbejde
  2. Arbejder mere end 8 timer i gennemsnit om ugen, og
  3. Er i tjenesteforhold og underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelser.

Funktionærarbejde er defineret i funktionærloven § 1 og omfatter:

  • Handels- og kontorarbejde
  • Teknisk eller klinisk bistandsydelse
  • Personer, hvis arbejde overvejende høre under en af de to ovennævnte punkter
  • Lederarbejde.

Funktionærens rettigheder og pligter

Funktionærloven indeholder en række rettigheder og pligter, hvoraf de væsentligste er:

  • Regler om opsigelse og opsigelsesvarsler, herunder beskyttelse imod usaglig opsigelse efter 12 måneders anciennitet samt ret til fratrædelsesgodtgørelse ved lang anciennitet
  • Medarbejderen har ret til fuld løn under sygdom
  • Medarbejderen har ret til delvis løn under barsel
  • Medarbejderens ægtefælle eller børn har ved medarbejderens død ret til efterløn 
  • Medarbejderen har ret til at organisere sig og til at kræve forhandling med virksomheden
  • Medarbejderen har ret til frihed til at søge arbejde i tilfælde af opsigelse
  • Medarbejderen har ret til forholdsmæssig bonus ved fratræden i løbet af bonusåret

Overvej funktionærkontrakten nøje

Funktionærens ansættelseskontrakt skal overholde lov om ansættelsesbeviser og visse ansættelsesvilkår. Derudover er det relevant at overveje følgende:

  • Om I skal aftale prøvetid.
  • Om I skal aftale 120-dages-reglen (funktionærloven § 5, stk. 2).
  • Om I kan og vil pålægge medarbejderen en kunde- og/eller en konkurrenceklausul. Læs mere om fordele og ulemper ved ansættelsesklausuler her: Ansættelsesklausuler - rådgivning til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk)
  • Om der er særlige krav til medarbejderen, og som derfor skal indskrives i kontrakten, f.eks. krav om kørekort, autorisation, arbejds- og opholdstilladelse eller andet.

Find inspiration til funktionærkontrakten i DI's skabelon til funktionærkontrakt uden overenskomst. 

Skabeloner

Skabelon til funktionærkontrakt uden overenskomst

Hent
For medlemmer

I dybden med funktionærer

Få svar på, hvornår en medarbejder er funktionærer, hvilke rettigheder funktionærer har, hvad teknisk og klinisk bistandsydelse er, om direktører er omfattet af funktionærloven, hvilke regler der gælder for funktionærlignende medarbejdere under Industriens Overenskomst – og meget mere.

Gå i dybden

Artikel opdateret den 17.10.23

Se også

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.