Modelfoto: Colourbox

07.10.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Hviletid skulle tælles med i 48 timer

Ophold i eget hjem under vagter skal betragtes som arbejdstid. Det afgjorde Vestre Landsret i en principiel sag om arbejdstid, hvor et vognmandsfirma blev dømt til at betale godtgørelse til en flexchauffør for overtrædelse af arbejdstidsdirektivet.

Chaufførens arbejdsdag

Chaufføren blev i maj 2016 ansat, og hans arbejde bestod i at køre ture med skolebørn og handicappede under vognmandens aftale med et trafikselskab om offentlig servicekørsel.

Chaufføren havde en typisk arbejdsdag, hvor han tjekkede ind klokken 06:03 om morgenen gennem en vognportal og ud igen klokken 23:55 om aftenen.

Gennem portalen blev chaufføren sendt ud på køreture, når der var nogen. I hele tidsperioden havde chaufføren uniform på og var klar til at køre de ture, som han ikke på forhånd vidste, hvornår ville komme.

Opholdt sig i eget hjem

Flexchaufføren arbejdede omkring 55 timer om ugen i perioden fra 31. oktober 2016 til 1. maj 2017.

Ofte tilbragte chaufføren ventetiden i sit hjem, hvor han ventede på, at telefonen ringede. Chaufføren kunne se fjernsyn eller læse i en bog, men kunne ikke lave udendørsarbejde, fordi uniformen med hvid skjorte og slips skulle være pæn, når han fik en køretur.

Afgørelse bryder med praksis

Efter arbejdstidsdirektivet må den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde.

Det klare udgangspunkt er, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hviletid og dermed ikke tælles med i opgørelsen af de 48 timer.

I den nye dom kom Vestre Landsret imidlertid frem til, at chaufførens ventetid skulle tælles med i opgørelsen af de 48 timer, idet medarbejderen i den konkrete sag skulle holde sig beredt på at kunne arbejde når som helst og med meget kort varsel under disse ophold i hjemmet under en vagt.

EU: Arbejdstid og hviletid udelukker hinanden

Retten henviste i sin begrundelse til en dom afsagt den 21. februar 2018 af EU-Domstolen (sag C-518/15), hvor EU-Domstolen præciserede, at begreberne ”arbejdstid” og ”hvileperiode” udelukker hinanden.

Med henvisning til ovenstående EU-dom slog Vestre Landsret derfor fast, at medarbejderens forpligtelse til at kunne arbejde når som helst og med meget kort varsel begrænser hans muligheder for ”at hellige sig sine personlige og sociale interesser under ophold i hjemmet under en vagt”.

Flexchaufførens ventetid i hjemmet skulle betragtes som arbejdstid i lovens forstand, og reglerne om en maksimal arbejdstid på 48 timer i gennemsnit set henover en 4 måneders periode var blevet overtrådt.

Godtgørelse og betaling for manglende pension

Vestre Landsret dømte vognmandsfirmaet til at betale en godtgørelse på 25.000 kroner for at overtræde reglerne i arbejdstidsloven om, at medarbejdere maksimalt må arbejde 48 timer om ugen i løbet af en periode på fire måneder. Under henvisning til Højesterets dom af 14. november 2017 kom landsretten frem til, at der ikke var grund til at fravige normen for godtgørelsens størrelse.

Derudover dømte Vestre Landsret vognmandsfirmaet til at betale over 54.000 kroner i manglende pension til chaufføren. Dette skyldtes, at vognmandsfirmaet i januar 2017 meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening, og medarbejderne her skulle underskrive nye ansættelseskontrakter. Chaufførens underskrift betød, at han mistede sin ret til pension. Det var en væsentlig forringelse i ansættelsesforholdet, og chaufføren havde derfor krav på pension efter hans første ansættelsesbevis.

Chaufføren blev desuden tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner for mangelfuldt ansættelsesbevis.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Vestre Landsrets afgørelse af 26. august 2019 i sag nr. BS-28224/2018-VLR.

DI's råd

Dommen fra Vestre Landsret viser, at man som virksomhed skal være opmærksom på, i hvilken grad man forpligter medarbejderen til at være parat til at udføre arbejde under en rådighedsvagt, da det kan have konsekvenser i forhold til arbejdstidsreglerne, herunder både reglen om 48 timers gennemsnitlig arbejdstid og reglen om daglig hvileperiode (11 timers reglen).

Hvis virksomheden har rådighedsvagt med korte reaktionstider, skal I altså være ekstra opmærksomme på arbejdstidsreglerne. 

Det er DI’s opfattelse, at en virksomhed på forhånd kan fastlægge, over hvilke 4-måneders periode(r) beregningen af 48-timers grænsen sker. Virksomheden bør orientere medarbejderen herom og dernæst kontrollere medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid inden udløbet af perioden, så der evt. kan indlægges afspadseringstimer/-dage i perioden – inden det er for sent.

Relateret