Foto: GettyImage

22.11.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Hjælp til større afskedigelser

Når en virksomhed opsiger et større antal medarbejdere, skal proceduren efter lov om større afskedigelser følges. På di.dk finder du en samlet pakke af dokumenter til brug for processen. Som noget nyt findes der nu også udkast til referater af forhandlingsmøderne.

Større afskedigelser

Hvis en virksomhed opsiger flere medarbejdere inden for en periode, kan I være omfattet af loven om større afskedigelser. Dette indebærer, at I gennem en særlig, fastlagt procedure skal informere medarbejdere og det regionale beskæftigelsesråd samt forhandle med medarbejdere, inden I kan opsige medarbejderne.

Reglerne om større afskedigelser skal følges, når I inden for en vilkårlig periode på 30 dage forventer at afskedige:

  • Mindst 10 medarbejdere på virksomheder med mellem 20 og færre end 100 ansatte.
  • Mindst 10 procent af medarbejderne på virksomheder med mindst 100, men færre end 300 ansatte.
  • Mindst 30 medarbejdere på virksomheder med mindst 300 ansatte.

Hvis der varsles væsentlige ændringer af medarbejdernes ansættelsesvilkår, kan reglerne også finde anvendelse.

Hvis I er omfattet af reglerne om større opsigelser, skal repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere gennemføre forhandlinger, inden beslutningen om at opsige træffes. Derudover skal det regionale beskæftigelsesråd orienteres.

Få styr på processen med DI’s skabeloner

Det er vigtigt, at virksomheden er grundigt forberedt, og I kan derfor med fordel bruge de skabeloner, der findes på di.dk.

Som noget nyt findes der nu også skabeloner til de referater, som bør udarbejdes af forhandlingsmøderne.

Pakken med skabeloner indeholder:

  • Vejledning om reglerne og processen i forbindelse med større afskedigelser
  • En tjekliste
  • Eksempel på en tidsplan
  • Meddelelser til medarbejdere og regionalt arbejdsmarkedsråd
  • Referater fra forhandlingsmøder

Skabeloner

Skabelon til større afskedigelser

Hent

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter