06.02.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Professionel påklædning betyder ikke det samme for kvinder som for mænd

LIGEBEHANDLING. Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en virksomhed stillede forskellige krav til mænds og kvinders påklædning.

Politik om dresscode

En virksomhed havde en politik om dresscode. I personalepolitikken fremgik det, at medarbejderne skulle have en formel og professionel fremtoning, dog uden at stille specifikke krav til mænds og kvinders påklædning.

Sagen begyndte med, at en leder var mødt op på arbejde i åbne sandaler. Virksomheden mente, at den påklædning var i strid med deres politik om dresscode, og lederen blev gjort opmærksom  på dette.

Lederen sendte herefter en mail til sine medarbejdere, hvor han skrev, at mænd ikke længere måtte bære åbne sko og shorts, mens kvinder fortsat havde lov til at gå i åbne sko og med bare ben.

En af lederens mandlige medarbejdere mente, at virksomhedens politik var i strid med ligebehandlingsloven, og at det var forskelsbehandling på grund af køn. Medarbejderen indbragte derfor spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet.

Ordlyden i politikken og virksomhedens nye ejerkreds blev afgørende

Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at virksomhedens politik – efter lederens mail – var i strid med ligebehandlingsloven, idet der blev differentieret mellem kvinder og mænds påklædning. Medarbejderen mente samtidig, at han og flere kollegaer tidligere havde gået i shorts og sandaler uden påtaler fra virksomheden.

Virksomheden gjorde gældende, at deres kundegrundlag havde ændret sig i forbindelse med et skifte i ejerkredsen, og at dette stillede nye og mere formelle krav til medarbejdernes påklædning.

Virksomheden påpegede også, at lederens mail ikke var et udtryk for virksomhedens politik om dresscode, og henviste til den officielle politik, der alene stillede krav til en formel og professionel fremtoning hos samtlige medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnets konklusion var klar

Ligebehandlingsnævnets afgørelse er klar – det var ikke i strid med loven. Det blev afgørende for Ligebehandlingsnævnets afgørelse, at virksomhedens politik ikke stillede forskellig påklædningskrav til mænd og kvinder, og at virksomhedens kundegrundlag var langt mere formelt end tidligere. 

DI førte sagen for virksomheden.

Relateret