DI's websystemer er lukket for login søndag d. 26. maj pga. vedligeholdelse. Arrangementstilmelding og øvrige loginfunktioner vil være utilgængelige.

Modelfoto: Colourbox

Vi rådgiver dig Nyheder

Chefen, der troede, at ”perker” var en grøntsag

Østre Landsret dømte i januar chefen i en fastfoodkæde for forskelsbehandling og ulovlig overvågning, men frikendte ham for anklager om sexchikane.

Tre forhold

En kvinde og to mænd lagde sag an mod en fastfoodkæde og deres tidligere chef med krav om godtgørelse for seksuel chikane, chikane efter forskelsbehandlingsloven samt for ulovlig overvågning af de ansatte.  

Påstande om sexchikane

I butikken, hvor der i alt var ca. 20 ansatte, stod medarbejderne ved hver sin kasse på en lang række og ekspederede kunder. De tre sagsøgere forklarede i retten, at der var trangt med plads mellem køkkenet og salgsskranken, og at det betød, at medarbejderne ofte stødte ind i hinanden, når de skulle forbi. 

I retten hævdede de tre tidligere medarbejdere, at chefen havde smøget sig op ad de kvindelige ansatte og taget dem på hofterne, når han skulle forbi dem. Under vidneforklaringerne kom det frem, at nogle medarbejdere havde set chefen tage fat i hofterne på pigerne, mens andre medarbejdere ikke havde lagt mærke til det. 

Medarbejderne skulle have uniform på, når de var på arbejde. Uniformen var en poloshirt. På nogle piger sad poloshirten meget stramt, hvilket sagsøgerne også påstod, at chefen havde fremsat seksuelle bemærkninger om. 

Den ene sagsøger hævdede, at chefen én gang havde taget hende på brysterne, da hun havde ondt i ryggen, og han tilbød at ”knække” den for hende. Chefen skulle angiveligt også ved flere lejligheder have fortalt en joke om en majskolbe med tydelige seksuelle undertoner. 

Ingen beviser for sexchikane

Sagsøgerne havde ikke andre beviser end egne udtalelser. De af deres kolleger, som vidnede i retten, havde hverken set eller hørt om de tilfælde, som de tre tidligere medarbejdere fortalte om. Landsretten mente derfor ikke, at der var anledning til at formode, at chefen havde fremsat udtalelser eller udvist en adfærd, der havde karakter af sexchikane.

Trods de tydelige seksuelle undertoner i joken om majskolben, fandt landsretten ikke, at den havde til formål eller virkede krænkende på en persons værdighed. Fremførelsen af joken var derfor heller ikke sexchikane. 

Landsretten frifandt derfor chefen for anklagerne om sexchikane. 

Brugte ”perker” som sjov bemærkning

Ifølge de tre sagsøgere, havde chefen tiltalt og omtalt de to af dem, som havde anden etnisk herkomst, nedværdigende. Han skulle blandt andet have kaldt dem for abe, gorilla, grøntsag, perker og billig arbejdskraft. 

Chefen skulle endvidere have nægtet at tildele dem vagter, som de gerne ville have, fordi de var af anden etnisk herkomst end dansk. 

Under vidneafhøringen indrømmede chefen at have kaldt medarbejderne for ”perker”. Det kom frem, at han som barn troede, at ”perker” var en grøntsag, og derfor havde han sagt ordet som en sjov bemærkning. 

Chefen hævdede endvidere, at idet han selv var fra Island, var han også en ”perker” og kunne derfor godt tillade sig at kalde andre det. Han forklarede også, at medarbejderne kaldte ham ”nærig”, hvilket i hans optik var lige så slemt, som at kalde nogen for perker. 

Landsretten fandt, at ordet ”perker” var nedværdigende og krænkende efter en generel målestok, og da chefen selv havde indrømmet at have brugt ordene, tildelte landsretten de to medarbejdere med anden etnisk herkomst en godtgørelse hver på 10.000 kr. 

Landsretten fandt ikke bevis for anden chikane end brugen af ordet "perker".   

Overvågning af medarbejdere 

Af sikkerhedsmæssige årsager var butikken udstyret med videoovervågning. Overvågningen kunne ses på skærme på chefens kontor og via hans mobiltelefon.  

Flere medarbejdere forklarede i retten, at de brugte blinde vinkler til at tage hvil og slippe for overvågning, da de havde en følelse af, at de konstant blev overvåget. 

En medarbejder fortalte i retten, at chefen havde ringet til hende, selvom han ikke var i butikken, og påtalt hvor længe hun havde været på toilettet. 

Ulovligt, men ingen godtgørelse

Chefen indrømmede i retten, at han havde fjernovervåget medarbejderne fra sin mobiltelefon, og at han havde ringet dem op, hvis de gjorde noget galt, som skulle irettesættes.

Chefen forklarede også, at han fulgte med på overvågningen for at kunne vurdere travlheden i butikken og dermed optimere bemandingen. 

Landsretten fandt, at overvågningen var ulovlig og i strid med både persondataretten og ledelsesretten. Dog fandt retten ikke grundlag for at tildele medarbejderne en godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, trods den ulovlige overvågning. 

Denne del af dommen er der indgivet 3. instansbevilling om til Procesbevillingsnævnet med henblik på at få spørgsmålet prøvet i Højesteret.  

DI var ikke involveret i sagen. 

Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 25. januar 2019 i sag nr. B-270-18. 

DI's råd

Virksomheden har ansvaret for at sikre en chikanefri arbejdsplads. Derfor er det først og fremmest et godt forebyggende tiltag, at virksomheden udarbejder en klar personalepolitik, så medarbejderne ikke er i tvivl om, hvordan virksomheden vil håndtere sager om sexchikane og seksuelle krænkelser. 

Når en leder krænker, øger det risikoen for identifikation mellem krænkeren og virksomheden. Det betyder, at virksomheden oftere kan blive holdt til ansvar for sexchikanen. 

Dommen viser også, at der kræves mere end blot vidneforklaringer til at påvise faktiske omstændigheder, når der fremsættes anklager om sexchikane eller chikane efter forskelsbehandlingsloven.  

Hvis en virksomhed ønsker at opsætte videoovervågning, skal virksomheden opsætte skilte, og medarbejderne skal underrettes om kontrolforanstaltningen. Det gælder både for skjult videoovervågning og for synlig videoovervågning.

Har du brug for hjælp?

 I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00
Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret