Foto: Colourbox

28.05.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Virksomheder har ret til at følge op på sygdom

Arbejdsretten har frifundet en virksomhed, som på grund af et højt sygefravær indførte en stram sygefraværspolitik. Hverken aftalen eller måden, den blev administreret på, var utilbørlig eller misbrug af ledelsesretten.

Uro og højt sygefravær

Et luftfartsselskab blev i 2017 solgt til et udenlandsk selskab. I samme periode blev der fremsat krav om overenskomst for virksomhedens piloter. Begge dele medvirkede til uro i virksomheden, og virksomheden oplevede en stor stigning i sygemeldingerne fra piloter og kabinemedarbejdere.

Det unormalt høje sygefravær havde store omkostninger for virksomheden. Flyselskaber planlægger med medarbejdere på standby til at dække sygefravær, men når sygefraværet overstiger det forventelige, kan fraværet føre til store omkostninger ved tilkald af medarbejdere, forsinkelser eller aflysninger.

Stram sygefraværspolitik

Virksomheden indførte derfor med udgangspunkt i sygedagpengelovens regler en ny stram politik, som blandt andet indeholdt følgende elementer:

  • Krav om daglig sygemelding
  • Krav om sygemelding til både umiddelbar leder og operationscentret
  • Krav om sygemelding senest 8 timer før arbejdstids begyndelse
  • Krav om tro- og loveerklæring ved alt sygefravær
  • Krav om lægeerklæring ved mere end 4 sygedage
  • Opfølgningssamtaler og eventuelt disciplinære foranstaltninger

Krav om bod trods fleksibilitet

Det følger af sygedagpengeloven, at virksomheden kan fastlægge regler for medarbejdernes anmeldelse af sygdom og kan kræve skriftlige sygemeldinger.

Virksomheden var opmærksom på, at der var tale om en stram politik. På opfordring fra tillidsrepræsentanterne ændrede de politikken, så der skulle ske sygemelding 3 timer før mødetid.

Derudover tog virksomheden hensyn til individuelle forhold og krævede derfor ikke daglige sygemeldinger, når der måtte forventes længere sygeperioder.

Efter et stykke tid blev sygefraværet mere normalt igen

Flyvebranchens Personaleunion mente, at både de enkelte elementer i politikken, politikken i sin helhed og den måde den blev anvendt på, var misbrug af ledelsesretten, og krævede en bod.

Intet at komme efter

Arbejdsretten mente ikke, at forbundet havde dokumenteret, at virksomheden havde misbrugt ledelsesretten – hverken ved de enkelte elementer eller i politikken som helhed. 

Arbejdsretten lagde vægt på, at reglerne om daglig sygemelding, sygemelding 3 timer før mødetid og reglerne om opfølgning, sådan som de blev administreret, havde driftsmæssige grunde og ikke var utilbørlige. 

Retten mente heller ikke, at de ubetingede krav om tro- og loveerklæringer og lægeerklæringer var utilbørlige.

Virksomheden blev derfor frifundet i det hele.

Nyheden er baseret på Arbejdsrettens dom i AR2018.0122. Arbejdsretten har tidligere taget stilling til daglig sygemelding i AR 2016.0467 og efterfølgende i AR2018.0071.

DI's råd

Sygdom er lovligt forfald, men virksomheder må alligevel gerne fastlægge politikker, der mindsker de driftsmæssige gener fra fraværet og sikre dokumentation og opfølgning. Det kan blandt andet være med tiltagene fra denne sag.

Sagen viser, at virksomheder har vide rammer for at fastlægge regler om sygefravær, så længe der er driftsmæssige grunde til reglerne, og at de i øvrigt bliver håndhævet på en rimelig måde.  

Særligt interessant er det, at Arbejdsretten nu tre gange har fastslået, at arbejdsgivere har ret til at kræve daglige sygemeldinger – og ikke blot sygemelding på første sygedag – når der er driftsmæssige grunde til kravet.  

I de tre afgjorte sager er der blevet lagt vægt på virksomhedernes særlige driftsforhold og på hvordan virksomheden har administreret ordningen.

Hvis du ønsker at indføre daglige sygemeldinger, anbefaler vi derfor, at du kontakter DI.

Har du brug for hjælp?

 I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00
Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret