Foto: Colourbox

26.08.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Bogholderen var ikke leder

I forbindelse med en opsigelse rejste forbundet krav om udbetaling af overarbejdstimer efter Funktionæroverenskomsten, men virksomheden mente, at medarbejderen var leder og derfor ikke havde ret til overarbejdstimer.

Ansat som kontorfunktionær

En kvinde blev oprindeligt ansat som kontorfunktionær i virksomheden. Der stod i medarbejderens ansættelsesbevis, at hendes ansvarsområder var økonomi, debitor- og kreditorbogholderi, lønregnskab og lagersaldi. Der stod også, at hun skulle afspadsere eller have udbetalt sine overarbejdstimer i henhold til Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service.

Funktionæroverenskomsten dækker handels- og kontorarbejde. Medarbejdere, der udfører ledelse, er ikke omfattet af overenskomsten. Det fremgår af en bestemmelse om overenskomstens virkeområde:

”Funktionærer, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter virksomheden, eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til virksomhedens tillidsmænd, falder dog uden for overenskomstens område.”

Nye opgaver i stillingen

Da virksomheden udviklede sig, ændrede medarbejderens stilling karakter. Hun fik større selvstændigt ansvar for kontor og lager, og direktøren sparrede med hende om en række emner, herunder ansættelse og lønfastsættelse af nye medarbejdere.

Medarbejderen blev derfor tilbudt et nyt ansættelsesbevis. Her stod der, at hun var leder af kontoret, og at hun overgik til funktionsløn. Medarbejderen takkede nej til det nye ansættelsesbevis, fordi hun mente, at de øvrige ansættelsesvilkår i den nye kontrakt ville stille hende dårligere end de vilkår, der fremgik af hendes eksisterende ansættelsesbevis.

Krav om udbetaling af overarbejde efter opsigelse

Den 25. april 2017 blev medarbejderen opsagt med 6 måneders varsel til fratræden med udgangen af oktober 2017 på grund af langvarigt sygefravær.

Forbundet rejste efterfølgende krav om efterbetaling af overarbejdstimer for perioden 2012 – 2016 efter Funktionæroverenskomsten, samt krav om en godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

Virksomheden mente derimod, at medarbejderen havde indtaget en så ledende stilling, og at hun derfor faldt uden for overenskomstens område og derfor ikke have ret til overarbejdstimer.

Stor indflydelse i virksomheden

Virksomheden begrundede blandt andet sit synspunkt med, at medarbejderen havde været ansat i virksomheden i mange år, og at hun havde en væsentlig indflydelse i virksomheden i kraft af, at direktøren ofte rådførte sig med hende om virksomhedens forhold.

Virksomheden begrundede også synspunktet med, at medarbejderen havde deltaget i en række ledelsesmøder samt til flere medarbejdersamtaler.

Endelig henviste virksomheden til en liste over medarbejderens ansvarsområder, som medarbejderen selv havde udarbejdet inden sin fratrædelse. Af listen fremgik blandet andet, at hun var ”administrativ leder af kontor og lager”.

Ikke selvstændig kompetence

Medarbejderen selv mente derimod ikke, at hun var leder. Hun begrundede blandt andet dette med, at hun kun deltog i virksomhedens ledermøder, når der skulle drøftes forhold vedrørende økonomi og administration, men ikke hvis møderne angik virksomhedens salgsdel.

Medarbejderen oplyste også, at hun kun havde været med til et begrænset antal medarbejdersamtaler, og at hun ikke havde nogen selvstændig kompetence i relation til personalespørgsmål, der blev håndteret af direktøren.

Endelig oplyste medarbejderen, at hun ikke havde en økonomisk dispositionsret i virksomheden, men at hun alene havde beføjelser til at foretage almindelige dagligdagsbetalinger af regninger mv. i kraft af sin stilling som bogholder.

Dommeren skulle på den baggrund vurdere, om medarbejderens stilling faldt ind under overenskomstens dækningsområde, hvormed medarbejderen bl.a. havde ret til overarbejdsbetaling.

Omfattet af overenskomsten

Dommeren fandt, at medarbejderens stilling var omfattet af Funktionæroverenskomsten.

I sin begrundelse lagde dommeren blandt andet vægt på, at medarbejderen havde haft et vist ansvar for lageret, og at medarbejderen havde haft stor indflydelse i virksomheden, men at hun havde brugt størstedelen af sin tid på bogholderi- og kontorarbejde.

Dommeren lagde også vægt på, at de øvrige medarbejdere i virksomheden anså direktøren for at være deres chef, idet det var ham, og ikke medarbejderen, der afholdt medarbejdersamtaler og drøftede spørgsmål om overarbejde, sygdom m.v. med dem. Derudover lagde dommeren vægt på, at medarbejderen kun i begrænset omfang kunne disponere over virksomhedens økonomi.

Endelig lagde dommeren vægt på, at der havde været drøftelser om udnævnelse af medarbejderen til leder, men at disse aldrig var blevet færdigforhandlet eller effektueret i et nyt ansættelsesbevis.

Medarbejderen var derfor ikke leder, men omfattet af Funktionæroverenskomsten, der dækkede arbejdsfunktioner inden for handel og kontor.

På den baggrund fandt dommeren også, at medarbejderen i et begrænset omfang havde krav på efterbetaling af overarbejdstimer efter overenskomstens bestemmelser herom. Disse blev fastsat skønsmæssigt.

Dommeren tilkendte også medarbejderen en godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Faglig Voldgiftssag af 20. maj 2019 i sag nr. FV2019.0020

di's råd

Sagen viser, at det afhænger af en konkret vurdering, om en medarbejder overvejende udfører handels- og kontorarbejde, eller om medarbejderen i det væsentligste er beskæftiget med ledelse og dermed falder uden for funktionæroverenskomstens dækningsområde.

Medarbejdere, der udfører ledelsesopgaver, vil  typisk være omfattet af Lederaftalen, hvis Lederaftalen er gældende for virksomheden, og medarbejderen er medlem af Lederne. 

Kontakt DI, hvis I har brug for hjælp, når I skal vurdere, hvorvidt en medarbejders arbejde falder ind under en overenskomst.

Har du brug for hjælp?

 I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00
Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret