Foto: Colourbox

23.09.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Lægdommere har ret til at holde fri fra arbejde uden løn

Hvis en medarbejder er blevet udpeget til lægdommer i en byret eller landsret, er der tale om borgerligt ombud. Medarbejderen har derfor ret til at holde fri fra arbejde, når vedkommende bliver indkaldt til at møde i retten som domsmand eller nævning.

13.500 lægdommere i Danmark

Lægdommere er borgere, som er udpeget for en periode på fire år til at fungere som domsmænd eller nævninge ved domstolene, hvor de på lige fod med de juridiske dommere er med til at dømme i straffesager, som kan give frihedsstraf.

Hver kommune har et udvalg, der hvert fjerde år udpeger et antal borgere, som vurderes at egne sig til lægdommere, og som samtidig udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. På grundlag af kommunernes lister finder landsretterne de kommende lægdommere ved lodtrækning.

I efteråret 2019 er 13.500 danskere blevet udpeget som lægdommere til en af Danmarks 24 byretter eller en af de to landsretter. Næste udtagelse er i 2023.

Borgerligt ombud

I Danmark er det et borgerligt ombud, altså en borgerpligt, at være lægdommer. Det betyder, at borgere, der er blevet udpeget som lægdommere, som udgangspunkt ikke kan frasige sig hvervet.

Det er kun retspræsidenterne fra Østre Landsret og Vestre Landsret, der kan tage stilling til, om de meget strenge regler for fritagelse er opfyldt.

Fri uden løn

Fordi der er tale om borgerligt ombud, har en medarbejder derfor lovligt krav på at holde fri fra arbejde på de dage, hvor han eller hun skal fungere som lægdommer i retten.

Som arbejdsgiver kan du ikke pålægge medarbejderen at bruge sine feriedage de dage, hvor vedkommende skal i retten.

I må dog gerne trække medarbejderen i løn for den tid, hvor vedkommende ikke kan udføre sit arbejde på grund af lægdommerhvervet. Lægdommeren får honorar af staten og dækket sine rejseudgifter, hvis vedkommende bor længere end tre kilometer fra retten.

I gennemsnit fire gange om året

Lægdommere vælges for en fireårig periode og medvirker, ifølge Danmarks Domstole, i gennemsnit fire gange om året i retssager.

Det er domstolenes elektroniske sagsbehandlingssystem, der udtrækker navnene på de lægdommere, der skal møde i de enkelte sager, og der kan godt gå lang tid, før en medarbejder, der er lægdommer, bliver udtrukket til sin første sag.

Lægdommere bliver typisk indkaldt til en hel retsdag, som kan indeholde én eller flere straffesager. Hvis en sag bliver udsat, f.eks. fordi et vidne ikke kan møde, eller fordi sagen varer længere end forventet, skal lægdommeren indkaldes til et nyt retsmøde på et andet tidspunkt.

Enkelte sager er så omfattende, at lægdommeren skal medvirke i retten flere dage eller uger.

Mindst tre dages varsel

Lægdommere, der skal fungere som domsmænd, bliver indkaldt til retten med mindst tre dages varsel, og nævninge med mindst én uges varsel. Fristen vil dog som regel være længere.

Har du brug for hjælp?

 I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00
Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret