Foto: Colourbox

23.09.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Personalegoder er ikke livsvarige rettigheder

Østre Landsret har slået fast, at en medarbejderordning om fri transport ikke kunne anses for at være en del af medarbejdernes pensionsrettigheder, og at virksomheden derfor udmærket kunne opsige ordningen med 6 måneders varsel.

Personalegode for pensionerede medarbejdere

Ordningen om fribefordring indebar, at transportvirksomheden finansierede og udstedte togkort og/eller personalebilletter til medarbejdere med mere end 25 års anciennitet i forbindelse med fratræden til pension.

Derudover omfattede ordningen også medarbejdere i en driftsvirksomhed, som var blevet solgt fra, efter at ordningen var indført.

I foråret 2016 meddelte transportvirksomheden til de pensionerede medarbejdere fra driftsvirksomheden, at ordningen ville blive opsagt med 6 måneders varsel.

Rettighed eller et gode

Under sagen anførte forbundet, at begge virksomheder med denne ordning havde tildelt frikort og personalebilletter som en pensionsrettighed, som ikke kunne opsiges, efter at medarbejderen havde opfyldt betingelserne for tildeling af rettigheden.

Derudover hævdede forbundet, at medarbejderne havde en berettiget forventning om, at ordningen var livsvarig på samme måde som deres ret til pension.

Transportvirksomheden gjorde derimod gældende, at adgangen til fribefordring ikke var en pensionsrettighed, men blot et gode, som hvilede på ensidige ministerbeslutninger eller på kontrakter mellem de to virksomheder.

Ikke en livsvarig ret

Østre Landsret kom frem til, at ordningen med fribefordring ikke var en del af de pensionerede medarbejderes rettigheder, og at ingen af virksomhederne særskilt eller på selvstændigt grundlag havde afgivet et uopsigeligt løfte til sagsøgerne om livsvarig ret til fribefordring.

Ensidig beslutning at give fribefordring

Retten begrundede afgørelsen med, at fribefordringen – i overensstemmelse med en tidligere dom fra Højesteret - altid har haft sit grundlag i ansættelsesmyndighedens ensidige beslutning.

Ordningen havde ikke været kædet sammen med medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, hverken efter tjenestemandsloven, overenskomst eller de individuelle ansættelsesvilkår.

Den var heller ikke blevet ydet til medarbejderne som vederlag for arbejde og var uafhængig af deres ansvar, kvalifikationer og karakteren af deres arbejde.

Landsretten konkluderede på det grundlag, at det var berettiget at bringe de pensionerede medarbejderes ordning om fri transport til ophør med et passende varsel, hvilket i denne konkrete sag vurderes at være 6 måneder.

Sagen blev behandlet i landsretten som 1. instans. Begge parter har anket dommen til Højesteret.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 20. august 2019 i sag nr. B0522006 – HBJ.

DI's råd

Afgørelsen er i tråd med tidligere dom fra Højesteret (U.2018.3561H) om opsigelse af ordning om ansattes rettigheder til fribefordring.

Sagen viser, at et personalegode som eksempelvis fribefordring ikke kan anses for at være en uopsigelig rettighed, når ordningen alene har sit grundlag i arbejdsgiverens ensidige beslutning. 

Personalegoder kan således opsiges med et passende varsel, som i denne konkrete situation var 6 måneders varsel. 

Har du brug for hjælp?

 I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00
Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret