Foto: GettyImage

10.09.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Udlånte medarbejdere er ikke vikarbureauvikarer

Hvad er et vikarbureau? Og skifter en virksomhed status til at blive et vikarbureau, blot fordi virksomheden i en periode låner medarbejdere ud til arbejde på andre virksomheder? De spørgsmål blev besvaret i en ny principiel afgørelse.

Udlån af medarbejdere mellem virksomheder

På Industriens Overenskomsts område sker det, at en virksomhed låner medarbejdere af en anden virksomhed til i kortere eller længere tid at udføre et stykke arbejde.

Det kan for eksempel være, hvis en virksomhed i en periode har brug for medarbejdere med en særlig ekspertise, eller at der er brug for ekstra arbejdskraft til at få færdiggjort en særlig opgave.

Selvom den udlånte medarbejder i en periode udfører arbejde på en anden virksomhed, vil medarbejderens løn og ansættelsesforhold fortsat være de samme som hos den virksomhed, hvor medarbejderen er ansat.

Vikarbureauvikarer har en særlig regulering

Industriens Overenskomst indeholder et regelsæt – det såkaldte Vikarprotokollat – der særskilt regulerer vikarbureauvikarers ansættelsesforhold.

Hvis en virksomhed, der er omfattet af Industriens Overenskomst, anvender vikarbureauvikarer til at udføre arbejde hos sig, skal vikarernes løn- og ansættelsesvilkår følge reglerne i Industriens Overenskomst og de lokalaftaler, som er gældende på virksomheden, der anvender vikarbureauvikarer til at udføre arbejde for sig.

Forskel på de to grupper

Selvom både udlånte medarbejdere og vikarbureauvikarer udfører arbejde et andet sted end hos den virksomhed, hvor de er ansat, er der altså forskel på ansættelsesvilkårene for de to grupper medarbejdere på Industriens Overenskomsts område.

Vikarbureauvikarerne følger løn- og ansættelsesvilkårene hos den virksomhed, hvor de udfører arbejdet, hvis denne virksomhed er omfattet af Industriens Overenskomst.

De udlånte medarbejdere følger derimod fortsat løn- og ansættelsesvilkårene hos den arbejdsgiver, de er ansat hos.

Forbund anlagde sag

I en faglig voldgift ønskede fagforbundet slået fast, at Industriens Overenskomsts Vikarprotokollat ikke alene omfattede vikarbureauvikarer, men også den situation, at ikke-vikarbureauer udlåner medarbejdere til hinanden.

Sagen vedrørte en virksomhed, der over en længere periode havde lånt medarbejdere af en anden virksomhed til at få udført arbejde med overfladebehandling og metalmaling.

Virksomheden, som udlånte medarbejderne, havde sin egen produktion og var normalt ikke beskæftiget med at sende sine medarbejdere ud til at arbejde for andre virksomheder.

Forbundet var af den opfattelse, at alle medarbejdere, der udfører arbejde hos andre virksomheder, skulle betragtes som vikarbureauvikarer og derfor skulle have løn- og ansættelsesvilkår reguleret efter reglerne på den virksomhed, hvor arbejdet udføres.

Hvad er et vikarbureau?

DI var ikke enig med forbundet, men mener, at Vikarprotokollatet i Industriens Overenskomst kun vedrører egentlige vikarbureauer – og ikke for eksempel almindelige industrivirksomheder, der låner medarbejdere ud til hinanden.

I Industriens Overenskomst har overenskomstparterne aftalt en definition af, hvad et vikarbureau er.

Af definitionen fremgår, at et vikarbureau er en ”virksomhed, hvis hovedforretning er at indgå ansættelsessamtaler med arbejdstagere med henblik på at udsende dem til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejde under disses ledelse.”

DI mente, at definitionen skulle anvendes i sagen, og at virksomheden derfor skulle frifindes.

Fagforbundet mente modsat, at definitionen ikke kunne anvendes i sagen. De hævdede, at overenskomstparterne gennem tiden har praktiseret overenskomsten anderledes, end hvad der fremgår af definitionen.

Principiel afgørelse

Den faglige voldgift blev afgjort med udvidet formandskab, det vil sige med deltagelse af tre højesteretsdommere.

Dommerne gav DI ret i, at definitionen på vikarbureauer skulle anvendes i sagen, og at der derfor ikke var tale om et vikarbureau i sagen.

Det skyldtes, at virksomheden, der udlånte medarbejdere, normalt var beskæftiget med egen produktion og udførelse af overfladebehandling. Virksomhedens hovedforretning bestod altså ikke i at sende medarbejdere ud til at udføre arbejde hos virksomheder.

Den indklagede virksomhed blev derfor frifundet for alle krav i sagen.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på afgørelse af 7. august 2019 i faglig voldgift FV 2018.0172.

DI's råd

Den nye sag er den seneste blandt mange sager gennem tiden, hvor overenskomstparterne på Industriens Overenskomsts område har været uenige om, hvad et vikarbureau er.

Afgørelsen er principiel og bekræfter, at ikke alle virksomheder får status som et vikarbureau, blot fordi  virksomheden sender egne medarbejdere ud til at udføre arbejde hos andre virksomheder.

DI er tilfreds med, at den definition på vikarbureauer, som overenskomstparterne har aftalt på Industriens Overenskomsts område, rent faktisk også finder anvendelse i retspraksis. 

Reglerne

Industriens Overenskomst, bilag 17 (Vikarprotokollatet)

Industriens Overenskomst

Har du brug for hjælp?

 I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00
Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret