Foto: Colourbox

27.01.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Berettiget at bortvise for bibeskæftigelse som direktør

Det var i strid med en medarbejders ansættelseskontrakt, at han havde direktørposter ved siden af sit arbejde i en televirksomhed. Derfor fandt Retten på Frederiksberg, at det var berettiget at bortvise medarbejderen.

Forbud mod bibeskæftigelse

En telesælger havde i sin ansættelseskontrakt et forbud mod at påtage sig eller påbegynde arbejde af erhvervsmæssig karakter uden sin arbejdsgivers samtykke. Ligeledes havde medarbejderen det som en betingelse i kontrakten, at han forpligtede sig til at anvende sin fulde arbejdskraft hos televirksomheden.

Direktørposter ved siden af

Ikke desto mindre opdagede virksomheden, at telesælgeren var direktør i et andet selskab. Virksomheden opdagede endda forholdet ved, at telesælgerens navn dukkede op på en ubetalt faktura i en erhvervsaftale med virksomheden selv.

Medarbejderen havde således ikke blot bibeskæftigelse ved siden af sit arbejde; han havde også involveret sig en købsaftale med televirksomheden, så han igennem sine selskaber havde et økonomisk udestående over for sin arbejdsgiver.

Desuden opdagede virksomheden, at der ikke blot var tale om én direktørpost, men at medarbejderen ejede en enkeltmandsvirksomhed, et holdingselskab og et underliggende datterselskab, og at han var direktør i både holding- og datterselskabet.

Fordi medarbejderen havde bibeskæftigelse i strid med sin kontrakt, og fordi han igennem sine selskaber havde et udestående, mente televirksomheden, at medarbejderen groft havde misligholdt sit ansættelsesforhold. Han blev derfor bortvist.

Stævnede for uberettiget bortvisning

Medarbejderen mente ikke, at der var saglig grund til at bortvise ham, og han stævnede derfor virksomheden med krav om løn i opsigelsesperioden.

Medarbejderen hævdede, at det var afgørende, at der ingen aktivitet eller omsætning havde været i nogle af hans selskaber, hvorfor hans ejerskab og direktørposter ikke kunne ses som reel erhvervsmæssigt bibeskæftigelse. Medarbejderen påstod, at han blot var registreret som ejer og direktør, men at han ikke havde noget med selskaberne at gøre og ikke havde brugt tid på dem.

Herudover påstod medarbejderen, at den erhvervsaftale, som hans navn var dukket op på, var indgået mellem de tidligere ejere af hans selskab og televirksomheden, og at han ved en fejl stod på fakturaen efter at have overtaget selskabet. Han henviste til navnet på aftalen, som var en af de tidligere ejere. Medarbejderen påstod derfor ikke at kende noget til aftalen.

Arbejdsgiveren frifundet

Retten på Frederiksberg gav virksomheden ret i, at medarbejderen for det første ikke havde haft lov til at have bibeskæftigelse, og at alene ejerskabet- og direktørposterne udgjorde en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, også selv om der ikke var opnået indtjening i selskaberne.

Herudover gav retten virksomheden medhold i, at grovheden af misligholdelsen blev understøttet af, at medarbejderen igennem sine selskaber måtte have anses havde involveret sig i en aftale, så han endte med at skylde sin arbejdsgiver penge, også selv om hans navn ikke stod på selve købsaftalen.

Derfor blev virksomheden frifundet.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på Retten på Frederiksbergs afgørelse af 11. december 2019, BS-49082/2018-FRB.

DI's råd

Sagen viser, at man som virksomhed gerne må aftale sig til et forbud mod erhvervsmæssig bibeskæftigelse i ansættelseskontrakten. Det må gerne aftales, at forbuddet gælder både lønnet og ulønnet erhvervsmæssig beskæftigelse.

Som denne sag illustrerer kan det være grov misligholdelse, hvis medarbejderen alligevel påtager sig bibeskæftigelse, uanset om der ikke er indtjening herved.

Kontakt altid DI, hvis I ønsker at formulere et forbud mod erhvervsmæssig bibeskæftigelse i en ansættelseskontrakt.

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter