Foto: Colourbox

06.01.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Fortrolige dokumenter sendt til privat mail

I en konkret sag fra Østre Landsret var det ikke i strid med den ansættelsesretlige loyalitetspligt, at en medarbejder videresendte fortroligt stemplede dokumenter fra sin arbejdsmail til sin private mail.

Østre Landsret har taget stilling til en sag om berettigelsen af en bortvisning af en salgsmedarbejder. Medarbejderen var ansat i en handelsvirksomhed, hvor han var tiltrådt den 1. juli 2016.

Flere gange – både i 2016 og i første halvår af 2017 – sendte salgsmedarbejderen forskelligt materiale fra virksomhedens mail til sin private mail.

Han blev bortvist sidst i december 2017.

Forlod jobbet efter møde om samarbejdsvanskeligheder

Op til bortvisningen var der samarbejdsvanskeligheder mellem medarbejderen og virksomheden. I efteråret 2017 var der flere møder mellem medarbejderen og virksomheden, hvor samarbejdsvanskelighederne kom til udtryk.

Parterne holdt et møde den 21. december 2017. De var uenige om, hvad der blev sagt på mødet. Efter mødet forlod medarbejderen virksomheden. Det var virksomhedens opfattelse, at medarbejderen havde opsagt sin stilling, og at medarbejderen herefter udeblev ulovligt.

Sygemeldte sig via mail

Efter mødet sendte virksomheden en mail til medarbejderen, hvor de bad ham om at bekræfte, at han havde opsagt sin stilling pr. dags dato.

Medarbejderen svarede på mailen dagen efter og gjorde gældende, at han ikke havde opsagt sin stilling. Derimod havde han sygemeldt sig.

Medarbejderen henviste til, at det havde været mentalt hårdt de sidste seks uger, at det psykiske arbejdsmiljø var dårligt, og at han følte sig dårligt behandlet.

Fortrolige oplysninger til privat mail

Efter mødet den 21. december gik virksomheden ind på salgsmedarbejderens mail for at finde oplysninger til brug for et møde.

Virksomheden kunne se, at medarbejderen havde sendt fire mails med fortrolige dokumenter fra sin arbejdsmail til sin private mail. De fire mails var sendt mellem 7 og 15 måneder før bortvisningstidspunktet.

Den 27. december indkaldte de medarbejderen til et møde, så han kunne forklare, hvorfor der var sendt mails til den private mail.

Virksomheden hørte ikke fra medarbejderen og besluttede at bortvise ham. Medarbejderen mente ikke, at bortvisningen var berettiget og indbragte sagen for retten.

Henviste til personalehåndbogen

Medarbejderen forklarede under sagen, at han havde sendt dokumenterne til sin private mail for at kunne udføre sine arbejdsopgaver på en mere hensigtsmæssig måde, hvor han anvendte sin egen computer i stedet for virksomhedens computer.

Virksomheden forklarede, at det videresendte materiale indeholdt erhvervshemmeligheder, da der blandt andet var oplysninger om indkøbspriser, interne beregninger og mulige investeringer i materialet. Priserne kunne bruges af konkurrenterne og kunderne til at presse arbejdsgiveren.

Virksomheden forklarede videre, at det var vigtigt at undgå spredning af fortrolige oplysninger. Den eneste måde at undgå spredning af oplysninger på er, at oplysningerne kun ligger på virksomhedens drev.

Virksomheden henviste til sin IT-politik i personalehåndbogen, hvoraf det blandt andet fremgik, at ”Information som kommunikeres til og fra (virksomheden), skal medarbejderen betragte som fortrolig. Vore medarbejdere skal udvise forsigtighed ved afsendelse af e-mails (…)”.

Usaglig opsigelse og uberettiget at bortvise

Øster Landsret mente ikke, at virksomheden havde godtgjort, at medarbejderen havde opsagt sin stilling den 21. december, ligesom der ikke var tale om ulovlig udeblivelse.

Landsretten lagde også til grund, at medarbejderen under ansættelsen havde videresendt fortroligt stemplede dokumenter, men det var ikke godtgjort, at fremsendelsen af materialet skete med henblik på medarbejderens videregivelse af oplysnigerne i materialet.

Desuden var materialet fremsendt i en periode, der lå væsentligt forud for samarbejdsvanskelighederne. Derfor havde medarbejderne ikke misligholdt sine forpligtelser, hvorfor hverken en bortvisning eller en afskedigelse var berettiget.

Virksomheden blev derfor dømt til at betale løn i en periode svarende til opsigelsesperioden og to måneders løn i godtgørelse for usaglig afskedigelse.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af den 29. oktober i sag nr. BS-6900/2019.

Skabeloner

Skabelon til bortvisning

Hent

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter