Foto: Colourbox

30.03.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Frisørsamarbejde dækkede ikke over et ansættelsesforhold

En frisør indgik i 2013 en samarbejdsaftale med ejeren af en frisørsalon, men da samarbejdet ophørte, opstod spørgsmålet, om samarbejdsaftalen reelt dækkede over et ansættelsesforhold. Arbejdsretten vurderede, at de to frisører begge var selvstændigt erhvervsdrivende, og at der hverken skulle efterbetales løn eller bod for brud på overenskomsten.

Samarbejdsaftalen

I 2013 søgte frisør A ansættelse hos frisør B, som ejede en frisørsalon. Frisør B oplyste, at hun ikke var interesseret i at ansætte frisør A, men de drøftede muligheden for at indgå et samarbejde.

Med bistand fra Fagorganisationen for Selvstændige Frisører og Kosmetikere (DOFK) og en advokat indgik de to frisører derfor i juli 2013 en samarbejdsaftale, hvor det indledningsvis fremgik, at da ”[frisør B] mangler kapacitet i salonen beliggende […], og da [frisør A] ønsker at fungere som selvstændig frisør, er parterne enige om at indlede et samarbejde”.

Frisør A forpligtede sig ifølge samarbejdsaftalen blandt andet til at lade sig registrere som selvstændigt erhvervsdrivende med eget CVR-nummer, at tegne egne forsikringer, og til, over for omverdenen, at hæfte for sine egne forpligtelser. Derudover fremgik det af aftalen, at både frisør A og B var forpligtede til at udarbejde regnskaber, som de skulle udveksle med hinanden.

Forbundets krav på efterbetaling af løn og bod

Da samarbejdet sluttede, gjorde frisør A’s forbund gældende, at hun havde været underlagt frisør B’s instruktionsbeføjelser i en sådan grad, at der reelt var tale om et ansættelsesforhold.

Forbundet krævede derfor efterbetaling af løn i henhold til frisøroverenskomsten og bod for brud på overenskomsten – i alt knapt 300.000 kr.

Det ville frisør B ikke betale. Hun ville frifindes og henviste til, at der var tale om et samarbejdsforhold mellem to selvstændigt erhvervsdrivende.

En konkret vurdering

I sin vurdering tog Arbejdsretten udgangspunkt i samarbejdsaftalen og de forhold, som frisør A havde arbejdet under.

Arbejdsretten lagde vægt på, at samarbejdsaftalen var blevet indgået med bistand fra en fagorganisation. Selv om frisør A i sin vidneforklaring gav udtryk for, at hun helst ville have været ansat som medarbejder i frisør B’s salon, og at hun havde følt sig presset til at skrive under, var der, ifølge Arbejdsretten, ingen grund til at tro, at frisør A ikke frivilligt havde underskrevet aftalen.

Arbejdsretten lagde derudover vægt på, at frisør A havde oprettet eget CVR-nummer, udarbejdet regnskaber med hjælp fra en revisor, og at hun i et vist omfang havde markedsført sit eget navn via Facebook og på visitkort.

Desuden havde hun i nogen grad havde været i stand til at tilrettelægge sit arbejde og sin arbejdstid, selv om hun og frisør B koordinerede deres tilstedeværelse i salonen.

Endelig fremhævede Arbejdsretten, at frisør A havde haft en vis indflydelse på fastsættelsen af priser, indkøb af produkter mv., og at frisør B ikke havde haft ledelses- eller instruktionsbeføjelser over hende.

De ting, som talte for, at frisør A havde været ansat af frisør B var, ifølge Arbejdsretten, at frisør B efter samarbejdsaftalen var indehaver af lejemålet, og at alt udstyret i salonen tilhørte frisør B.

Arbejdsretten fremhævede også, at frisør B havde større indflydelse på driften af salonen end frisør A, og at det kun var frisør B, der tegnede salonen udadtil.

Dertil lod retten det indgå i afvejningen, at salonen kun havde frisør B’s navn, og at alle indkøb skulle foretages af frisør B, mens frisør A fik provision, når hun solgte produkterne.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Arbejdsretten ikke, at frisør A havde været ansat hos frisør B, og frisør B blev derfor frifundet for efterbetalingskravet på løn og bod.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Arbejdsrettens afgørelse af 16. januar 2020 i sag nr. AR2016.0595.

DI's råd

Arbejdsrettens dom er endnu et eksempel på, hvor konkret domstolene går til værks ved vurderingen af, om en person skal betragtes som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. 

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at samarbejdsaftaler, konsulentaftaler og lignende aftaler efter omstændighederne vil kunne blive tilsidesat ved domstolene, hvis samarbejdet reelt dækker over et ansættelsesforhold. Det vil kunne have store økonomiske konsekvenser i form at efterbetalingskrav på f.eks. løn, pension, ferie mv.

Kontakt altid DI, hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres samarbejdspartner vil blive betragtet som en lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende.

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret