Foto: Colourbox

26.03.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Regler om G-dage suspenderes ved arbejdsfordeling og hjemsendelse

Den 26. marts 2020 vedtog Folketinget en lovændring om virksomhedens betaling af G-dage i forbindelse med arbejdsfordeling og hjemsendelse. Efter de nye, midlertidige regler suspenderes virksomhedernes betaling af G-dage midlertidigt for hjemsendelser og arbejdsfordelinger, der iværksættes fra og med lovens ikrafttræden til og med 31. maj 2020. (opdateret 23. april)

Hvornår skal vi betale for G-dage?

Hvis medarbejdere opsiges, så gælder de almindelige regler om G-dage. 

Læs mere om G-dage

Hvis medarbejderen hjemsendes eller afskediges som følge af force majeure, så skal der ikke betales G-dage.

Hvis medarbejderen hjemsendes på grund af anden arbejdsmangel, så skal der betales G-dage efter de almindelige regler.

Hvis der iværksættes arbejdsfordeling, så skal der betales G-dage.

Vejledning til bekendtgørelse om G-dage 

G-dage suspenderes ved arbejdsfordeling og hjemsendelse

Virksomhedens betaling af G-dage i forbindelse med arbejdsfordeling og hjemsendelse suspenderes midlertidigt. Suspensionen gælder fra og med den 27. marts til og med den 30. juni 2020.

Den oprindelige suspension til 31. maj 2020 er blevet forlænget til og med juni 2020.

Hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet forud for den 27. marts 2020, og hvor de ledige dage ligger efter denne dato, omfattes ikke af suspensionen, men følger de almindelige regler ovenfor.

For arbejdsfordelinger og hjemsendelser, der starter mellem den 27. marts og den 1. juli 2020, og hvor de ledige dage ligger efter 1. juli 2020, vil virksomheden ikke skulle betale G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medarbejderen omfattes af arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen.

Læs loven her 

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter