27.04.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Chefen holdte øje både fra kontoret og på mobilen

Højesteret har i en ny afgørelse tildelt en kvinde en erstatning på 20.000 kr. for tort i forbindelse med TV-overvågning på hendes tidligere arbejdsplads. Retten vurderede, at overvågningens art og omfang udgjorde en grov krænkelse af den kvindelige medarbejder.

Sagen kort

Sagen handlede om tre personer, der rejste sag ved domstolene mod deres tidligere chef. Sagen handlede oprindeligt om tre problemstillinger. Der blev nedlagt påstand overfor virksomheden og chefen om 1) seksuel chikane, 2) chikane efter forskelsbehandlingsloven og 3) godtgørelse for ulovlig overvågning af de ansatte.

By- og landsretten anså ikke medarbejdernes påstand om de påståede seksuelle hændelser for tilstrækkelig bevist, og chefen blev frifundet for denne del.

I det andet forhold, spørgsmålet om chikane efter forskelsbehandlingsloven, blev chefen i landsretten dømt for at have omtalt og tiltalt medarbejderne med nedværdigende og krænkerne gloser, og to af medarbejderne fik hver en godtgørelse på 10.000 kr.

Spørgsmålet om uberettiget TV-overvågning gik videre til Højesteret. Det er afgørelsen fra Højesteret, der giver anledning til overvejelser om overvågning.

TV-overvågning på arbejdspladsen

Ifølge reglerne i den tidligere persondatalov skal oplysninger behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling af oplysningerne må ikke være uforeneligt med de oprindelige formål.

Ledelsesretten giver arbejdsgivere mulighed for at iværksætte kontrol af medarbejdere. Ud fra almindelige ansættelsesretlige principper og praksis er der dog en række begrænsninger i muligheden for at indføre kontrolforanstaltninger, herunder TV‐overvågning af ansatte.

En af de vigtigste begrænsninger er, at der skal være et driftsmæssigt formål med TV-overvågningen, og at overvågningen ikke må være krænkende for medarbejderne.

Desuden skal overvågning i virksomheder omfattet af overenskomst overholde DA/LO’s aftale om kontrolforanstaltninger.

Højesteret skulle tage stilling til, om chefen uberettiget havde overvåget en af de kvindelige medarbejdere.

Uenighed om overvågning i dagligdagen

I Højesteret forklarede chefen, at kameraerne primært var blevet sat op på grund af personalets sikkerhed og af hensyn til at forhindre indbrud, men også for, at de kunne se, hvad der var sket, hvis der opstod kundeklager.

Den kvindelige medarbejder havde en anden opfattelse. Hun forklarede blandt andet, at hun løbende følte sig overvåget. Når hun lavede en fejl, skete det, at chefen henvendte sig til hende, uanset om han var fysisk til stede på kontoret, eller fordi han via sin app på mobilen have registreret fejl hos medarbejderen via overvågningen.

Ikke saglige og proportionale grunde til TV-overvågning

Parterne var enige om, at overvågning fandt sted de angivne steder, hvor arbejdet blev udført, og at det var lovligt at opsætte kameraerne.

Højesteret mente dog ikke, at der var saglige og proportionale grunde, hverken i form af arbejdsmæssige eller sikkerhedsmæssige forhold, til at anvende TV‐overvågningen, som den reelt var sket.

Brugen af TV‐overvågning havde derfor overskredet grænserne for, hvad der er tilladt efter ledelsesretten og den tidligere persondatalov.

Godtgørelse for tort

Efterfølgende tog Højesteret stilling til, om den tidligere medarbejder havde krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Efter bestemmelsen er det en betingelse for godtgørelse for tort, at der er sket en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person.

Ifølge Højesteret udløser en overskridelse af grænserne i ledelsesretten TV-overvågning ikke automatisk et krav på godtgørelse. Det afhænger af en konkret vurdering.

I den konkrete sag nåede Højesteret dog frem til, at de specifikke omstændigheder, herunder den løbende kontrol af medarbejderen, det faktum, at overvågningen medførte en stor psykisk belastning for hende, samt det betydelige omfang af overvågning, udgjorde en grov krænkelse, som udløste en tort på kr. 20.000 kr.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Højesterets afgørelse af 2. marts 2020 i sag nr. BS-27412/2019-HJR.

Skabeloner

Skabelon til varsling af kontrolforanstaltninger

Hent

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter