Foto: Getty Images

08.04.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Forlængelse af aftalen om hjemsendelse på Industriens Overenskomst

DI og CO-industri har den 7. april 2020 indgået aftale om forlængelse af aftalen af 17. marts 2020, der sikrer, at timelønnede medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst kan hjemsendes efter overenskomstens regler om force majeure. Aftalen er forlænget frem til og med den 30. april 2020.

Parterne er fortsat enige om, at det er i alles interesse i videst mulige omfang at undgå, at den foreliggende situation leder til opsigelser, der på nogen måde kan undgås.  

DI og CO-industri opfordrer derfor fortsat virksomhederne til i videst muligt omfang at gøre brug af Trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation af 14. marts 2020, som parterne har medvirket i tilblivelsen af.

Timelønnede medarbejdere

Der er med aftalen alene taget stilling til hjemsendelse af timelønnede ansatte under Industriens Overenskomst. Funktionærlignende ansatte efter Industriens Overenskomst, bilag 5, vil således ikke kunne hjemsendes uden løn efter den indgåede aftale.

Elever og lærlinge kan ikke hjemsendes efter den indgåede aftale.

Krav om forhandling

For hjemsendelser foretaget den 14. april 2020 og derefter gælder det, at virksomheden, inden foretages hjemsendelser - skal indkalde til en lokal forhandling, hvor de lokale parter skal drøfte mulighederne for at anvende trepartsaftalen eller andre alternative muligheder for at undgå at der foretages hjemsendelser uden løn.

Parterne skal herudover diskutere, hvilke konkret forhold der begrunder, at der foreligger en force majeure-situation, som indebærer, at hjemsendelser efter organisationsaftalen ikke kan undgås.

Der skal udarbejdes et referatet fra den lokale forhandling, som skal sendes til Dansk Industri og de respektive forbund til orientering, før der kan hjemsendes medarbejdere.

Hjemsend senest den 30. april

Hjemsendelse efter aftalen skal have fundet sted senest 30. april 2020.

Medarbejderne vil kunne være hjemsendt i op til seks måneder efter aftalen; også selv om hjemsendelsen fortsætter efter den 30. april 2020. Det er dog et krav, at virksomheden fortsat oplever driftsmæssige forstyrrelser som følge af COVID-19.

Aftalen forpligter virksomhederne til at tilbyde de hjemsendte medarbejdere at genoptage deres arbejde i takt med, at driften på den enkelte virksomhed genoptages.

Overenskomster

Organisationsaftale om forlængelse af aftale om hjemsendelse og force majeure - IO

Hent

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter