Foto: Getty Images

16.04.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Nye satser på Fællesoverenskomsten pr. 1. marts 2020

Den 1. marts 2020 sker der en række ændringer vedrørende lønforhold og betalingssatser på Fællesoverenskomsten. Ændringerne har virkning fra begyndelsen af den lønperiode, hvor 1. marts indgår.

Lønforhold og betalingssatser

a. Normaltimelønnen og tillægssatserne

Fællesoverenskomstens lønsatser, dvs. både normaltimelønnen og tillægssatserne er udtryk for den aflønning, der i overenskomstperioden er aftalt mellem overenskomstparterne. Satserne kan derfor ikke fraviges i nedadgående retning hverken individuelt eller kollektivt og hverken ensidigt varslet af arbejdsgiveren eller aftalt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

b. Personlige tillæg og andre ikke-overenskomstmæssige tillæg

Har lønmodtagere opnået tillæg til lønnen ud over den løn og de satser, der fremgår direkte af Fællesoverenskomsten, melder spørgsmålet sig, om der kan ske modregning i sådanne tillæg.

Spørgsmålet er omgærdet af nogen usikkerhed, men en gennemgang af den litteratur, der findes om emnet og en sammenfatning af de afgørelser mv., der har været om spørgsmålet, fører til, at retsstillingen efter DI's bedste bedømmelse kan sammenfattes til følgende:

  • Der skal gennemføres regulering af normallønssatsen og tillægssatserne i Fællesoverenskomsten, således som overenskomsten foreskriver pr. 1. marts 2020.
  • På normallønsområdet er det almindelige udgangspunkt, at der kan foretages modregning i personlige tillæg og andre ikke-overenskomstmæssige tillæg for stigningen i normaltimelønnen og stigningerne i overenskomstens tillægsbetalinger. Det er imidlertid ikke altid helt enkelt at afgøre, om et tillæg har karakter af at være overenskomstmæssigt eller ej. Det vil som oftest bero på en konkret vurdering. DI skal derfor anbefale, at virksomheder, der måtte ønske at gøre brug af muligheden, forinden tager kontakt til DI.

Opmærksomheden henledes endelig på, at muligheden for modregning ikke er til stede, hvis virksomhederne ved lokalaftale, ved individuel aftale eller ved ensidig tilkendegivelse fra arbejdsgiverens side eller på anden måde helt eller delvist har afskåret sig herfra. Som altovervejende hovedregel vil sådanne aftaler kunne bringes til ophør med et passende varsel.

§ 6. Særlig opsparing

Pr. 1. marts 2020 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigende løn med 1,0 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 5,0 pct. af den ferieberettigende løn på med medarbejderens konto for særlig opsparing.

§ 7. Forskudt tid

Aftensatsen forhøjes til 36,40 kr.

Natsatsen forhøjes til 82,75 kr.

Morgensatsen forhøjes til 42,80 kr.

§ 8. Normaltimelønninger

Den normale timeløn udgør 130,60 kr.

Bilag 21. Tillæg til Fællesoverenskomsten vedrørende offshorearbejde

I § 3, stk. 2 forhøjes satsen til kr. 39,80 pr. 1. marts 2020

Fællesordning for arbejde i holddrift

Holddriftstillægget udgør pr. 1. marts 2020 kr. 41,06 pr. time.

Tillæg for arbejde på lørdage efter kl. 14.00 og på søn- og helligdage udgør pr. 1. marts 2020 kr. 89,16 pr. time.

I afsnittene – ”Betaling for unormal overflytning”, ”Overgang fra dagsarbejde til holddriftsarbejde” og ”Overflytning fra et skift til et andet” – forhøjes satsen for engangsbeløb pr. 1. marts 2020 til kr. 198,73.

Tillæg for betaling for arbejde på erstatningsfridage udgør pr. 1. marts 2020 kr. 86,43 pr. time.

Tillæg for betaling af forskydning af vagtlistefridage udgør pr. 1. marts 2020 kr. 28,30 pr. time.

Særlige bestemmelser for havnearbejdere

I § 6, stk. 2, forhøjes satsen til 550,00 kr. pr 1. marts 2020.

Løn til lærlinge

Lønsatserne i Lærlingeoverenskomst mellem DI Overenskomst II og 3F Transportgruppen vedrørende lærlinge inden for landtransportområdet udgør følgende:

§ 8 Lønforhold

Stk. 1. Lærlinge (erhvervsuddannelseselever)

I det sidste år af lærekontraktperioden betales 98,96 kr.

I det næstsidste år af lærekontraktperioden betales 87,82 kr.

I det tredjesidste år af lærekontraktperioden betales 77,82 kr.

Stk. 6. Elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU-elever)

EGU-elever aflønnes med 68,39 kr.

Overenskomster

Lønoversigt for Fællesoverenskomsten 2020-2023

Hent

OBS

Nyheder om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter