Foto: Getty Images

15.05.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Coronavirus: Ny aftale for særligt udsatte medarbejdere

Et bredt flertal i Folketinget har i dag lavet en aftale om, hvordan man skal hjælpe medarbejdere, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus, fordi de i forvejen har helbredsmæssige udfordringer. Aftalen betyder, at de udsatte medarbejdere med en lægeerklæring i hånden kan få sygedagpenge fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august 2020.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag lavet en aftale om, hvordan man skal hjælpe medarbejdere, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus, fordi de i forvejen har helbredsmæssige udfordringer.

Aftalen vil betyde, at de udsatte medarbejdere med en lægeerklæring i hånden kan få sygedagpenge fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august 2020.

Når det ikke er muligt at tilpasse

Den nye ordning omfatter personer, som er i ansættelse på første fraværsdag, og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.

Ordningen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt.

Sygedagpengerefusion

Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Fravigelsen af de almindelige betingelser om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom sker ifølge aftalen som følge af den helt ekstraordinære situation, Danmark står i.

For at beskytte personer i den særlige risikogruppe for smitterisiko vil arbejdsgivere til pårørende, der deler hustand med personer i den særlige risikogruppe for smitte med COVID-19, også få ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Tilsvarende får pårørende, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen.

Lovgivningen for ordningen forventes at være på plads den 20. maj 2020. Se lovforslaget her.

Læs også Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse

Vejledninger

FAQ om refusion af sygedagpenge til syge, særligt udsatte og pårørende

Klik her

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter