Foto: Colourbox

25.05.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Forskelsbehandling at ringe til døv vikar

Et vikarbureau opdagede, at en af vikarerne var døv. Alligevel fortsatte de med kun at tilbyde vikariater via telefonopringninger. Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at der var tale om forskelsbehandling og tilkendte vikaren en godtgørelse på 12.500 kr.

Tilbud om vikariat

Et vikarbureau havde en fast praksis med at tilbyde vikariater via telefonopringninger. Vikarbureauet hentede lister fra jobcenteret og ringede herefter til de tilknyttede personer. Vikariatet blev tilbudt den person, som først takkede ja til tilbuddet.

I forbindelse med et vikariat ringede vikarbureauet til en vikar, som viste sig at være døv og derfor ikke besvarede opkaldet. Det fremgik ikke af jobcenterets oplysninger, at vikaren var døv.

Da han samme dag så det ubesvarede opkald, sendte han en SMS med teksten ” Hej. Du har forsøgt at ringe til en person, som er døv”.

Samme dag havde vikarbureauet og vikaren en SMS-korrespondance, hvor vikarbureauet oplyste, at de havde ringet, fordi de ledte efter en murer. Vikaren svarede, at han var både murer, lastbilchauffør og asfalttør. Efter dette hørte han ikke mere fra vikarbureauet.

Fik ikke svar på SMS

Dagen efter blev vikaren igen ringet op. Han svarede med en sms, som han ikke fik svar på.

Nogle dage senere spurgte vikaren vikarbureauet, om han var blevet fravalgt, fordi han var døv. Til det svarede vikarbureauet, at vikariatet var blevet besat til anden side, fordi vikaren ikke havde besvaret telefonopkaldene.

I samme omgang skrev virksomheden, at de muligvis ville få et andet vikarjob, som de ville tilbyde vikaren.

Vikaren indgav herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at han ikke havde fået tilbudt vikariatet, fordi han var døv.

Indirekte forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet konstaterede, at vikarens hørenedsættelse udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Vikaren var ikke blevet direkte forskelsbehandlet, da der ikke var givet noget afslag med henvisning til, at vikaren var døv. Derimod fandt Ligebehandlingsnævnet, at der var tale om indirekte forskelsbehandling, fordi vikarbureauets praksis stillede hørenedsatte personer dårligere end personer uden hørenedsættelse.

Burde have skrevet i stedet for at ringe

Da vikarbureauet blev opmærksomme på, at vikaren var døv, havde de undladt at tilpasse kommunikationen.

Ifølge Ligebehandlingsnævnet burde kommunikationen i stedet have været skriftlig, så den døve vikar kunne blive tilbudt vikariater på lige fod med øvrige vikarer. En sådan tilpasning ville ikke have været en uforholdsmæssig byrde for vikarbureauet, som derfor blev dømt for at overtræde forskelsbehandlingsloven.

Vikaren fik en godtgørelse på 12.500 kr., selv om den sædvanlige godtgørelse i den slags sager er 25.000 kr. Den lave godtgørelse skyldtes alvoren af hændelsen og vikariaternes korte varighed.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 20. februar 2020 i sag nr. 9148 af 20/02/2020.

DI's råd

Sagen viser, at virksomheder skal huske at tilpasse stillinger til handicappede medarbejderes behov, når de bliver opmærksomme på medarbejdernes funktionsnedsættelse. 

Kun hvis tilpasningerne vil være unødigt byrdefulde, kan virksomheden undlade tilpasningen.

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00

Vær opmærksom på, at vi i perioden den 10. juli til og med 8. august lukker allerede kl. 15.00 om fredagen. 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret