Foto: Colourbox

02.06.20 Vi rådgiver dig Nyheder

COVID-19-test til erhvervsrejsende før og efter udrejse

Erhvervsrejsende har nu mulighed for at blive testet for COVID-19 før og efter en rejse og få dokumentation for en negativ test. På den måde kan de undgå karantæneperioder her i landet eller i udlandet

Certifikat på negativ test til udenlandsrejser

Erhvervsrejsende, der skal rejse til lande med krav om dokumentation i form af en negativ COVID-19-test, og som gerne vil undgå karantæne ved indrejse, har mulighed for at få foretaget en test inden indrejse og kan efter testresultatet medbringe et certifikat på rejsen.

Få styr på kravene inden afrejse

DI anbefaler, at virksomheden undersøger, om landet, hvor medarbejderen skal arbejde, og eventuelt transitlande, har krav til, hvornår en test senest må være taget, og får lavet testen i rette tid, så certifikatet fortsat er gyldigt under rejsen.  

DI anbefaler også, at virksomheden og medarbejderen sætter sig grundigt ind i de øvrige restriktioner, der er i de lande, som medarbejderen skal rejse til. Der er fortsat mange restriktioner om forsamlingsforbud, og der er i flere lande krav om, at medarbejderen skal bære mundbind i offentligheden.

På udenrigsministeriets hjemmeside findes oplysninger om konkrete restriktioner

Tilbud om COVID-19-test efter erhvervsrejse

Anbefalingen om at holde sig hjemme i 14 dage efter en udlandsrejse har vist sig at være en stor udfordring for rejsende medarbejdere. Derfor er det nu blevet muligt, at medarbejdere med fast bopæl i Danmark kan få foretaget en COVID-19-test efter hjemkomst fra en erhvervsrejse til udlandet.

Hvis testen er negativ, er medarbejderen undtaget fra opfordringen om at holde sig hjemme i 14 dage fra indrejsen.

Testen bør ifølge myndighederne tages umiddelbart efter hjemkomst til Danmark, ved korte rejser dog tidligst 4 dage efter udrejse fra Danmark.

Testcenter Danmark udfører testen

Medarbejderen skal inden afrejsen booke tid på  coronaprover.dk eller kontakte den myndighedsfælles hotline på telefonnummer 7020 0233.

Testen bliver taget af Testcenter Danmark, og svaret vil være klar inden for 28-30 timer.

Vejledninger

FAQ Arbejde over Danmarks lukkede grænser

Klik her

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00

Vær opmærksom på, at vi i perioden den 10. juli til og med 8. august lukker allerede kl. 15.00 om fredagen. 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret