Foto: Getty Images

02.06.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Erhvervsrejser er tilladt, men virksomheder bør følge rejseråd

Udenrigsministeriet har siden den 13. marts frarådet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden, og danske virksomheder har i høj grad fulgt anbefalingerne. Selv om grænserne nu gradvist åbnes, bør virksomheder fortsat overveje nødvendigheden af en erhvervsrejse og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Erhvervsrejser er tilladt

Erhvervsrejser kan i den aktuelle situation som udgangspunkt gennemføres, men det er fortsat op til den enkelte virksomhed at vurdere, om en rejse er nødvendig. Udenrigsministeriet opfordrer til, at virksomheder anlægger et forsigtighedsprincip for fortsat at forhindre spredning af COVID-19.

Vejtransportområdet skal dog være opmærksomme på, at de har helt særlige regler og vejledning vedrørende arbejde i udlandet.

Vejledning for vejtransport

Vurder nødvendigheden af rejsen

Forsigtighedsprincippet indebærer en vurdering af, om en rejse er nødvendig. I vurderingen bør I tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets vejledning.

Vær opmærksom på, at der kan være andre årsager end COVID-19-pandemi til, at Udenrigsministeriet fraråder rejser til et land. Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på Udenrigsministeriets rejsevejledning, der løbende opdateres med risici og vurderinger for rejser til de enkelte lande.

Udenrigsministeriets rejsevejledning

Tjenesterejser til ”røde områder”

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til de såkaldte røde områder.

DI anbefaler, at I følger Udenrigsministeriets rejsevejledning under planlægningen af en medarbejders forretningsrejser, og at I ikke udsender medarbejdere til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, medmindre der er taget konkret stilling til niveauet af medarbejderens sikkerhed under rejsen.

Det er DI´s vurdering, at I som udgangspunkt ikke kan pålægge en medarbejder at rejse til de røde områder.

Tjenesterejser til ”orange områder”

I kan fortsat sende medarbejderen til arbejde i udlandet, hvis det er accepteret i det land, som medarbejderen skal rejse til.

DI anbefaler dog, at I fortsat vurderer nødvendigheden af rejsen, og om opgaven i udlandet er så vigtig, at rejsen ikke kan udskydes, samt at formålet med rejsen ikke kan efterkommes via digitale løsninger som eksempelvis et Skype-møde.

I bør være særligt opmærksomme på nationale indrejsekrav og restriktioner i det land, medarbejderen skal rejse til. I nogle lande er der indført indrejseforbud, indrejserestriktioner eller obligatorisk karantæne, som skal følges.

Tjenesterejser til ”gule områder”

Tyskland, Island og Norge bliver fra den 15. juni anset for at være ”gule lande”.

Det betyder, at der igen bliver åbnet for rejser til disse lande. Dog anbefaler Udenrigsministeriet, at rejser til Tyskland, Island og Norge sker ud fra et forsigtighedsprincip, og at de rejsende kun rejser til byer med færre end 750.000 indbyggere, hvis det er nødvendigt. Vurderingen af nødvendigheden bør ske efter kriterierne ved rejser til ”orange områder”.

Det er vigtigt at undersøge, om der sker ændringer i indrejserestriktionerne, forbud eller ændringer i nationale krav til indrejsende, inden medarbejderen rejser.

Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres rejsevejledning og opdaterer de enkelte landes indrejsekrav her: https://um.dk/da/

Oversigt over EU-landenes indrejserestriktioner og krav til indrejse

Hvis I overvejer at sende medarbejdere på en opgave i udlandet, bør I kontakte jura@di.dk eller på telefon 33773377.

Følg rejseråd for erhvervsrejser

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye rejseråd til erhvervsrejsende og råd til, hvad virksomhederne konkret kan gøre før, under og efter en medarbejder har været i udlandet. 

Udenrigsministeriets råd om erhvervsrejser

 

Vejledninger

FAQ Arbejde over Danmarks lukkede grænser

Klik her

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00

Vær opmærksom på, at vi i perioden den 10. juli til og med 8. august lukker allerede kl. 15.00 om fredagen. 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret