Foto: Getty Images
10.07.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Nu kan faglærte søge arbejdstilladelse på deres egen positivliste

Folketinget har den 23. juni 2020 vedtaget en ny positivliste for faglærte, der vil søge arbejdstilladelse i Danmark. Ordningen gælder pr. 1. juli 2020.

Positivliste for faglærte

Som noget nyt har Folketinget vedtaget en ny positivlisten til arbejdstilladelser i Danmark for faglærte. Ligesom den hidtige positivliste tager denne nye positivliste for faglærte udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, som udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er derfor kun stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, der optages på listen. Desuden er det et krav, at der er tale om en faglært stilling.

Listen opdateres 1. januar og 1. juli hvert år.

Betingelser om AUB-ordningen og løn

For at bruge ordningen er det en betingelse, at man som virksomhed lever op til måltallet for ansættelse af elever efter praktikplads-AUB-ordningen. Det vil sige, at virksomheden ved tidspunktet for afgørelse om arbejdstilladelse skal have en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår.

En forlængelse af en arbejdstilladelse forudsætter, at virksomheden ikke har skullet betale merbidrag for et af de seneste to opgjorte bidragsår.

Derudover skal ansøgeren tilbydes sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Helt konkret for lønnen betyder det, at virksomheden skal betale minimum svarende til nedre kvartil i lønfordelingen for arbejdsfunktionen.

Listen pr. 1. juli 2020

  • 311220: Beregner/ Opmåler
  • 311510: Gastekniker
  • 311510: VVS-installatør
  • 311800: Teknisk designer
  • 313900: Værkfører
  • 313900: Formand, drift og produktion
  • 321100: Medicotekniker
  • 321310: Farmakonom
  • 332200: Account Manager
  • 332200: Indkøber
  • 333410: Ejendomsmægler
  • 333900: Logistikmedarbejder, salg og indkøb
  • 334200: Juralog
  • 334310: Studiesekretær
  • 335900 Byggesagsbehandler
  • 341300: Kordegn
  • 343200: Blomsterdekoratør
  • 343400: Køkkenchef
  • 411000: Kontorleder
  • 411000: Overassistent
  • 412000: Skolesekretær
  • 431100: Revisorassistent
  • 431100: Bogholder
  • 431100: Bogholderi- og regnskabsassistent
  • 512000: Kok
  • 514100: Frisør
  • 532120: Social- og sundhedsassistent
  • 611320: Anlægsgartner
  • 711210: Murer
  • 711510: Bygningssnedker
  • 711510: Tømrer
  • 712600: Rejsemontør 
  • 712600: VVS-montør
  • 713110: Bygningsmaler
  • 721300: Karosserismed
  • 722100: Smed
  • 722100: Kleinsmed
  • 722200: Værktøjsmager
  • 722300: Industritekniker
  • 722300: CNC-operatør
  • 723110: Mekaniker
  • 723110: Bilsynsassistent
  • 723120: Lastvognsmekaniker
  • 723300: Entreprenørmaskine-mekaniker
  • 723300: Landbrugsmaskine-mekaniker
  • 731300: Guld- og sølvsmed
  • 741100: Overmontør
  • 741100: Elektriker
  • 741100: Elinstallatør
  • 741200: Automatiktekniker
  • 741200: Elektronikfagtekniker
  • 751110: Slagter
  • 751200: Konditor

L 188 A Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Positivliste på Nyidanmark.dk 

Lønstatistik hos NET-stat/

Læs mere om Praktikplads-AUB

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00 

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter