Billede: Colourbox
28.09.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Stor forskel i ytringsfrihed på private og offentlige arbejdspladser

Ytringsfrihedskommissionen har i en ny rapport konkluderet, at 27 pct. af offentligt ansatte har oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mener, at offentligheden burde have kendskab til. For privatansatte er tallet kun 13 pct.

Kommission har undersøgt forholdene

Hos Ytringsfrihedskommissionen har ytringsfrihed på arbejdspladsen stået på dagsordenen.

Undersøgelsen fokuserer på kritisable forhold på arbejdspladsen, som ansatte mener, offentligheden bør have kendskab til, og om dårlige forhold er blevet påtalt i offentligheden. I undersøgelsen skelnes der mellem offentligt og privat ansatte.

Oplevet ytringsfrihed på arbejdspladsen

Rapporten viser, at de offentligt ansatte er overrepræsenteret i statistikkerne, og hele 29 pct. har oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de ansatte mener, at offentligheden bør have kendskab til. For de privat ansatte gælder det kun 13 pct. af de ansatte.

Det er ikke muligt at slå fast, om forskellene skyldes, at de offentligt ansatte oftere oplever dårligere forhold på arbejdspladsen, eller om det er, fordi de i højere grad mener, at offentligheden bør have kendskab til dårlige forhold på arbejdspladsen sammenlignet med privatansatte.

Kun omkring hver tiende privatansatte har påtalt kritisable forhold

Kommissionen har også undersøgt, om kritisable forhold på arbejdspladsen efterfølgende er blevet påtalt i offentligheden. Det viser sig, at kun 9 pct. af privatansatte har påtalt kritisable forhold, hvorimod tallet er oppe på hele 19 pct. for de offentligt ansatte.

Spørgeskemaer viser, at hovedårsagerne til ikke at påtale kritisable forhold primært har været frygten for at blive fyret, frygten for at blive anset som illoyal eller en forventning om, at ens arbejdsgiver ser negativt på offentlige udmeldinger om dårlige forhold på arbejdspladsen.

Nyheden er baseret på Justitsministeriets undersøgelse ”Ytringsfrihed i Danmark”, april 2020. DI har ikke været involveret i undersøgelsen 

Whistle-blower

Rådet for Den Europæiske Union tilbage i oktober 2019 vedtog et nyt whistleblowerdirektiv, der forpligter arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning, og at direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder. Danmark og andre af EU's medlemsstater har nu en frist på to år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet. 

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter