Orlov uden løn

Medarbejdere i en private virksomhed har som udgangspunkt ikke ret til orlov fra sit arbejde, med mindre medarbejderen har en lovbestemt ret efter reglerne om barselsorlov, orlov til pasning af alvorligt syge hospitalsindlagte børn eller pasning af alvorligt syge nærtstående.

Derudover har medarbejdere ret til orlov, hvis de skal aftjene værnepligt eller udføre borgerligt ombud.

Ønsker en medarbejder at holde et år fri for at rejse jorden rundt, er det altså op til virksomheden, om I ønsker at imødekomme medarbejderens ønske.

Medarbejderens ret til orlov ved værnepligt

Reglerne om medarbejderens ret til orlov ved indkaldelse til værnepligt er reguleret i værnepligtorlovsloven, funktionærloven og i nogle kollektive overenskomster.

Værnepligtsorlovsloven omfatter værnepligtige medarbejdere, som på tidspunktet for indkaldelse til militærtjeneste har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i mindst 9 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer.

En medarbejder, som er omfattet af værnepligtsorlovsloven, har ret til fravær fra arbejde på grund af aftjening af værnepligt.

Medarbejderen er særligt beskyttet mod opsigelse. Det betyder, at virksomheden ikke sagligt kan opsige medarbejderen på grund af indkaldelse til aftjening af værnepligt.

Løn og anciennitet

Medarbejderen modtager ikke løn og optjener ikke anciennitet i virksomheden under fravær som følge af militærtjeneste.

Anciennitetsoptjening og løn under militærtjeneste kræver derfor hjemmel i funktionærloven, individuel aftale, kollektiv overenskomst el.lign.

Mange kollektive overenskomster, herunder blandt andet Industriens Overenskomst, indeholder regler om optjening afanciennitet under værnepligt.

Underretning om indkaldelse

Medarbejderen skal underrette virksomheden om tidspunktet for indkaldelsen til militærtjeneste senest 14 dage efter, at medarbejderen har modtaget meddelelsen.

Hvis medarbejderen ikke overholder fristen, kan virksomheden ophæve ansættelsesforholdet fra indkaldelsesdagen.

Underretning om hjemsendelse

Medarbejderen skal ligeledes senest 14 dage efter modtagelse af meddelelse om det forventede hjemsendelsestidspunkt underrette virksomheden om, hvornår medarbejderen regner med at genoptage sit arbejde efter aftjent værnepligt.

Hvis medarbejderen ikke overholder fristen, kan ansættelsesforholdet anses for opsagt af medarbejderen til det tidspunkt, hvor hjemsendelsen finder sted.

Dette gælder uanset længden af medarbejderens sædvanlige opsigelsesvarsel.

Hjemsendelse før tid

Hvis medarbejderen bliver hjemsendt fra militærtjeneste før tid, skal medarbejderen underrette virksomheden herom senest 14 dage. 

Virksomheden kan herefter bestemme, hvornår arbejdet skal genoptages.

Medarbejderen har dog krav på at genoptage arbejdet 4 måneder efter hjemsendelsestidspunktet eller på det oprindelige hjemsendelsestidspunkt, hvis der er givet underretning herom.

Hvis medarbejderen ikke underretter virksomheden inden for den fastsatte frist, kan ansættelsesforholdet anses for opsagt af medarbejderen til det tidspunkt, hvor hjemsendelsen finder sted.

Funktionærlovens regler om værnepligt

Med undtagelse af bestemmelsen om løn ved genindkaldelse til militærtjeneste, hvorefter funktionæren har ret til løn i den måned, hvor indkaldelsen finder sted samt løbende måned, finder funktionærlovens regler om værnepligt ikke anvendelse, når medarbejderen er omfattet af værnepligtsorlovsloven.

Funktionærlovens regler om indkaldelse til værnepligtstjeneste, opsigelse, underretning, genindkaldelse og genindtræden gælder kun, hvis  funktionæren ikke opfylder anciennitets- og beskæftigelseskravet i værnepligtsorlovsloven.

Opsigelse

Virksomheden er berettiget til at opsige en funktionær, som bliver indkaldt til militærtjeneste, med det sædvanlige opsigelsesvarsel.

Hvis virksomheden ikke opsiger funktionæren, betragtes ansættelsesforholdet som hvilende under militærtjenesten, og funktionæren har derfor ret til at vende tilbage til sin stilling efter endt militærtjeneste.

Underretning ved indkaldelse

Funktionæren skal underrette virksomheden, så snart funktionæren modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen - dog tidligst med funktionærens opsigelsesvarsel.

Hvis funktionæren undlader at underrette virksomheden om indkaldelsen, har virksomheden ret til at hæve ansættelsesforholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen.

Ved senere indkaldelser kan virksomheden kræve erstatning for det tab, der er forvoldt som følge af, at medarbejderen har undladt at give underretning.  

Genindtrædelse

Efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet.

Retten til at opsige er således – modsat ved første indkaldelse – begrænset over for en genindkaldt funktionær.

Funktionæren skal meddele virksomheden, at han ønsker at genindtræde i sin stilling samtidig med, at der gives underretning om genindkaldelsen.

Løn under indkaldelse

Funktionæren har ikke ret til løn under første indkaldelse, uanset om funktionæren er uopsagt eller i opsagt stilling.

Virksomheden har dog under senere indkaldelser pligt til at betale løn for den måned, hvor indkaldelsen finder sted og den derpå følgende måned.

Industriens Overenskomsts regler om militærtjeneste

Efter Industriens Overenskomst regnes indkaldelse til militærtjeneste ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Herudover medregnes fravær i 3 måneder som følge af militærtjeneste i medarbejderens anciennitet i virksomheden.

Udenlandske statsborgeres værnepligt

Beskæftigelsesministeriet har vejledende givet udtryk for, at forskelsbehandling på grund af nationalitet næppe vil være i overensstemmelse med værnepligtsorlovsloven.

Udenlandske statsborgere, der indkaldes til aftjening af værnepligt i deres hjemland, bør derfor ifølge Beskæftigelsesministeriet betragtes som omfattet af loven.

Retstilstanden er ikke tydelig. Vi anbefaler derfor, at I kontakter DI, hvis I har en medarbejder med udenlandsk statsborgerskab, der indkaldes til militærtjeneste i hjemlandet, og medarbejderen ønsker orlov fra virksomheden i forbindelse hermed.

Borgerligt ombud

Et borgerligt ombud er et arbejde, man som borger i Danmark, kan blive pålagt og er forpligtet til at varetage. Dette kan for eksempel være indkaldelse som domsmand eller nævning ved domstolene.

En medarbejder er som udgangspunkt berettiget til orlov, hvis medarbejderen indkaldes som domsmand eller nævning.

Der findes ikke en begrænsning for, hvor længe medarbejderen skal have fri for at varetage borgerligt ombud.