Lægebesøg og behandlingsforløb

Som udgangspunkt har medarbejdere ret til frihed til at gå til lægen, tandlæge eller deltage i behandlingsforløb i arbejdstiden, hvis det er nødvendigt for, at de kan blive raske eller undgå en lidelse.

Hvis medarbejderen behov for at gå til lægen, skal han som udgangspunkt forsøge at få en tid uden for arbejdstiden. Hvis det ikke er muligt, skal han sørge for at placere konsultationen, så det er til mindst mulig gene for virksomheden.  

Funktionærer og funktionærlignende medarbejdere

En funktionær har ret til frihed med løn under sygdom, hvilket følger af funktionærlov ens § 5. Funktionæren har ligeledes ret til betaling til lægebesøg o.l. Funktionæren har dog en pligt til at forsøge at lægge besøget efter arbejdstid eller til mindst mulig gene for virksomheden.

Det er værd at være opmærksom på, at enkeltstående rutinebesøg hos lægen ikke giver ret til betaling fra arbejdsgiveren.

Timelønnede

Reglerne om aflønning af timelønnede medarbejdere ved lægebesøg er afhængig af det enkelte overenskomstområde.

Medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst eller Fællesoverenskomsten har eksempelvis ikke ret til betaling ved regelmæssige tandlægebesøg og enkeltstående lægebesøg i arbejdstiden.

Ambulante behandlinger

Medarbejdere, der går til ambulante behandlinger, kan få sygeløn hvis der er tale om læge- eller tandlægeordinerede behandlinger. Det er en betingelse, at der er to eller flere behandlinger, der medfører fravær af mindst fire timers varighed om ugen, inklusiv transport og ventetid.

Reglerne

Funktionærloven

Artikel opdateret den 17.11.23

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.