Vi rådgiver dig

Hovedaftalen

Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH, tidligere LO) sætter rammerne for det danske overenskomstsystem.

Hovedaftalen sætter rammerne for overenskomsten

Hovedaftalen mellem DA og FH har sine rødder i Septemberforliget fra 1899. Aftalen har ændret sig siden, men den udgør stadig rammerne for det danske overenskomstsystem.

Forbud mod organisationsfjendtlig adfærd

I Hovedaftalen § 1 anerkender begge parter hinandens ret til at organisere sig. De forpligter sig til hverken direkte eller indirekte at forhindre modparten i at organisere sig i faglige organisation, være de fagforbund eller arbejdsgiverforeninger.

Aftalen indeholder altså et forbud imod organisationsfjendtligt adfærd, såsom at afskedige medarbejdere fordi de melder sig ind i en fagforening.

Fredspligten

Et af de centrale elementer i Hovedaftalen er fredspligten i § 2. Når en virksomhed har indgået en overenskomst med en fagforening, så kan ingen af parterne benytte kampmidler (såsom strejke eller lockout) under overenskomstens varighed.

Heraf følger også en anerkendelse af, at arbejdstagerne har ret til at iværksætte konflikt imod arbejdsgivere, som ikke har nogen overenskomst. Når denne arbejdsgiver indgår en overenskomst med arbejdstagerne, så skal der efter fredspligten være arbejdsro.

Arbejdsgiveren har ledelsesretten

Arbejdsgiveren har ledelsesretten, dette fremgår udtrykkeligt af Hovedaftalen § 4. Arbejdstagersiden har ved Hovedaftalen accepteret, at det er arbejdsgiveren der leder og fordeler arbejdet. Det fremgår dog også, at denne ledelsesret ikke er ubegrænset. Arbejdsgiveren skal udøve denne ledelsesret i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter.

Publikationer

Hovedaftalen (1. udgave) udgivet på DA Bogportalen

Hent

Artikel opdateret den 01.04.23

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.