Daglig arbejdstid

Den daglige arbejdstid, eller den normal arbejdstid, er det tidsrum arbejdstiden som udgangspunkt kan placeres i.

Den daglige arbejdstid er det tidsrum, arbejdstiden normalt kan placeres i og kan variere fra overenskomst til overenskomst.

På Industriens Overenskomst er tidsrummet defineret som tidsrummet mellem kl. 06.00 og kl. 18.00 fra mandag til og med lørdag. Dette betyder, at virksomheden kan placere medarbejderens arbejdstid i dette tidsrum uden betaling af tillæg eller anvendelse af bestemmelser om forskellige fleksible arbejdstidsformer (f.eks. forskudt arbejdstid, skiftehold m.m.).

Det betyder i praksis, at virksomheder, på Industriens Overenskomst, har et produktionsvindue på 72 timer om ugen, hvori der som udgangspunkt ikke ydes yderligere tillæg end medarbejderens normale timeløn. Dette er et større tidsrum end ved normal 2-holds drift (skiftehold) og kun lidt mindre, end det der kan opnås med et aften hold på forskudt tid.

Kontakt DI for rådgivning i hvordan jeres virksomhed konkret kan optimere driften ud fra ovenstående, samt hvilke vinduer og regler der gælder på andre overenskomster.

Artikel opdateret den 16.04.19

Se også

Har du brug for rådgivning?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp. 

Juravagten

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00

Telefon: 3377 3377

Mail: jura@di.dk

Relateret