Seniorpolitik

Det er valgfrit, om virksomheden har en seniorpolitik, men det bør overvejes bl.a. i forhold til fastholdelse af de ældre medarbejdere.

Seniorpolitik

I virksomheden er fokus rettet mod den enkelte medarbejders ressourcer, kompetencer, udviklingsbehov og ønsker – uanset alder.

Målet for seniorpolitikken er at skabe de bedste muligheder for at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, så længe de stadig har lyst, og så længe de stadig kan bidrage til virksomhedens drift.

Hvis medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen ønsker det, kan der i fællesskab udarbejdes en seniorplan, som beskriver de ændrede vilkår, der måtte gælde for den enkelte medarbejder.

I disse tilfælde vil det ofte være relevant at drøfte en eventuel nedtrapning eller ændring af arbejdsopgaver og arbejdstid. Hvis medarbejderen giver udtryk for et ønske om at arbejde hen mod et bestemt pensioneringstidspunkt, kan dette også drøftes.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskelsbehandling på grund af alder er forbudt i henhold til forskelsbehandlingsloven. Det betyder, at seniorpolitikken ikke må være en skjult afvikling af medarbejderen på grund af alder.

Men det betyder også, at positiv forskelsbehandling af ældre medarbejdere, kan være ulovlig negativ forskelsbehandling af medarbejdere, der er knap så gamle.

Forskelsbehandlingsloven tillader udtrykkeligt positiv forskelsbehandling af ældre, når denne har til formål  at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt lovligt at tilbyde medarbejdere over en vis alder en ekstra månedlig fridag, for at give dem en bedre balance i arbejdslivet. Men det vil ikke være lovligt at tilbyde dem en ekstra månedsløn, når de stopper.

Artikel opdateret den 01.04.23

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.