MIT-Danmark Programmet

Vil du være på forkant med fremtidens teknologiske udvikling og få adgang til stærke innovationsmiljøer? Så er MIT-Danmark programmet noget for dig!

Med fem millioner kroner i ryggen fra Industriens Fond har DI indledt et samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT), som hjælper dig og din virksomhed til at rykke tættere på Bostons forsknings- og uddannelsesmiljø.

Tiltræk studerende i verdensklasse

Kunne du tænke dig at komme i kontakt med knivskarpe unge talenter fra et af verdens førende tekniske universiteter?

MIT og Boston-området rummer nogle af de dygtigste studerende med STEM-kompetencer i verden. Mange af dem kender Danmark for at være et land med fokus på design, bæredygtighed og work-life balance, men få er opmærksomme på det hav af spændende karrieremuligheder, danske virksomheder byder på.

Det får de nu mulighed for gennem MIT-Danmark programmet, hvor MIT-studerende kan stifte bekendtskab med Danmark og danske virksomheder ved komme i praktik i en virksomhed i en periode fra tre til seks måneder.

Er du interesseret i at være vært for en MIT-studerende? Kontakt os gerne for at høre mere om programmet.

MIT European Career Fair

Find dine nye medarbejdere med STEM-kompetencer på MIT European Career Fair 

I samarbejde med Copenhagen Capacity arrangerer DI i februar hvert år en dansk delegation til MIT European Career Fair, hvor du bliver eksponeret over for mere end 2.000 højtuddannede studerende og ”young professionals” fra Boston området – herunder fra universiteterne MIT, Harvard og Boston University, som allesammen er på udkig efter en karriere i Europa.

Tag med og mød nogle af verdens bedste talenter med STEM-kompetencer - der er gode chancer for, at du finder din kommende specialist.

Frederik Taarnhøj, direktør og medstifter af FaunaPhotonics, deltog i februar på MIT European Career Fair som en del af den danske delegation. Hør i videoen nedenfor hvorfor han tog hele vejen til Boston for at tiltrække MIT-studerende til hans virksomhed.

Kontakt

Som initiativtager til programmet, står DI for driften af programmet. Det sker i samarbejde med den MIT-ansatte program manager, der står for at varetage danske virksomheders interesser på MIT og drive aktiviteter, der markedsfører dansk erhvervsliv over for universitets studerende og fakultetsmedlemmer.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om programmet. Kontakt gerne Virginie Morlet (DK), konsulent i DI eller Madeline Smith, program manager (USA).  

 

 

Virginie Morlet

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3167
  • Mobil +45 5151 4404
  • E-mail vimo@di.dk

Relateret