Vi rådgiver dig

Bæredygtighed, compliance og rapportering (ESG)

Danske virksomheder står formentlig overfor den største ændring i deres rapportering, når de nye krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft – forventeligt fra og med 2024. De nye rapporteringskrav skal understøtte en bæredygtig omstilling indenfor både miljø og sociale forhold samt selskabsledelse.

De seneste år har mange danske virksomheder arbejdet intenst på at blive mere bæredygtige; eksempelvis ved at reducere miljøbelastende udledninger, omstille deres produktion til mere bæredygtig og forbedre vilkårene for deres medarbejdere.

For de store virksomheder (regnskabsklasse C stor og D) stiller årsregnskabsloven allerede krav om, at ledelsesberetningen indeholder en redegørelse om samfundsansvar. Har virksomheden politikker for samfundsansvar skal der ligeledes redegøres herfor. Virksomhedernes rapporter spænder fra ganske få liner linjer i ledelsesberetningen til omfattende selvstændige rapporter der både beskriver strategien og konkrete tiltag samt indeholder detaljerede oplysninger om udledninger, forbrug m.v.

Som en del af ”Green Deal” har EU kommissionen besluttet at øge kravene til rapportering om virksomhedernes bæredygtighed. Fra og med 2024 skal alle store virksomheder således rapportere om deres arbejder med den bæredygtige omstilling, herunder i deres værdikæde, samt give omfattende oplysninger om forbrug, udledninger m.v. Som noget nyt, omfatter rapporteringskravene også sociale forhold, oplysninger om medarbejderne, menneskerettigheder, påvirkninger på omgivende samfund samt oplysninger om selskabsledelse.

For mange virksomheder har arbejdet med bæredygtighed betydning for deres forretningsmodel, beslutninger om strategisk retning og investeringer i nye produkter og produktionsanlæg. De ændrede og øgede rapporteringskrav vil øge fokus på virksomhedernes arbejde og fremdrift og må derfor forventes at medføre et behov for øget ledelsesmæssig fokus på detaljerne i udviklingen.

Implementeringen af de nye standarder og udarbejdelsen af – især – den første bæredygtighedsrapport vil medføre en betydelig arbejdsbyrde. Det er vigtigt at implementeringen ikke kun bliver en compliance-opgave, men at kravene understøtter en fortsat udvikling mod øget bæredygtighed og en (videre-) udvikling af bæredygtige produkter og virksomheder. Implementeringen af standarderne bør derfor forankres i virksomhedens strategi, så de nye krav bidrager til øgede investeringer og forretningsudvikling i bæredygtige områder og produkter.

De kommende krav til rapportering om bæredygtighed

I juni måned forventes EU at vedtage nye bestemmelser om virksomhedernes rapportering om bæredygtighed. Bestemmelserne skal udfyldes af en række standarder der fastlægger de detaljerede krav til rapporteringen. Udkast til disse standarder er i øjeblikket høring. Kravene vil gælde for både store og børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C og D). Vi opdaterer løbende siden med de nye krav og regler på området.

De nuværende krav til rapportering om bæredygtighed

Årsrapportloven stiller allerede krav om rapportering om bæredygtig finansiering for store og børsnoterede virksomheder.

Du kan læse mere om kravene her.

De kommende krav til rapportering om bæredygtighed

I juni måned forventes EU at vedtage nye bestemmelser om virksomhedernes rapportering om bæredygtighed. Bestemmelserne skal udfyldes af en række standarder der fastlægger de detaljerede krav til rapporteringen. Udkast til disse standarder er i øjeblikket høring. Kravene vil gælde for både store og børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C og D).

Du kan læse mere om kravene her.

Relateret indhold