DI's websystemer er lukket for login søndag d. 26. maj pga. vedligeholdelse. Arrangementstilmelding og øvrige loginfunktioner vil være utilgængelige.

Internationale retningslinjer og lovkrav

Her finder du en oversigt over nogle af de vigtigste internationale krav, retninglinjer og standarder, som du bør kende.

OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD's retningslinjer er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption.

Hvad går det ud på?

OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder beskriver forventningerne til den enkelte virksomheds ansvarlighed i en globaliseret verden præget af komplekse værdikæder på tværs af landegrænser. Retningslinjerne angiver, hvordan virksomheder kan minimere den negative indvirkning, deres aktiviteter kan give anledning til, for i stedet at bidrage positivt til økonomiske, sociale og miljømæssige forbedringer.

OECD's retningslinjer stiller krav om nødvendig omhu (due diligence). Det skal forstås som en proces, der sætter virksomheder i stand til at identificere, forebygge og afbøde overtrædelser samt redegøre for, hvordan de håndterer aktuelle og potentielle negative indvirkninger som en integreret del af virksomhedens beslutnings- og risikostyringssystemer.

Hvem er omfattet?

Retningslinjerne gælder alle virksomheder med base i de lande, der har tiltrådt retningslinjerne, når de opererer såvel inden for som uden for disse lande. Overholdelse af retningslinjerne er frivillig for virksomhederne og kan ikke håndhæves retligt. Dog kan nogle af de områder, der dækkes af retningslinjerne, også være underlagt national lovgivning og internationale forpligtelser.

OECD's retningslinjer i dansk lovgivning

Mere end 40 lande, herunder Danmark, har tiltrådt OECD-retningslinjerne, og har dermed forpligtet sig til at oprette et nationalt kontaktpunkt. Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd er det danske kontaktpunkt og behandler sager om overtrædelser af OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

Mæglings- og klageinstitutionen er nedsat ved dansk lov og vedaget af Folketinget i juni 2012 (lov nr. 546 af 18. juni 2012). 

 

FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv

Retningslinjerne er en global standard for forventet ansvarlig adfærd og opstiller en klar sondring mellem, hvad der forventes af regeringer og virksomheder.

Hvad går det ud på?

FN’s retningslinjer definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indvirkning på menneskerettighederne. Retningslinjerne bygger på tre fundamentale søjler:

  1. Staternes forpligtelser til at respektere, beskytte og håndhæve menneskerettighederne.
  2. Virksomhedernes forpligtelser til at overholde gældende love og respektere menneskerettighederne.
  3. Adgang til effektive klageinstanser i tilfælde af brud på menneskerettighederne.  

Retningslinjerne stiller således krav om, at staterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre ”adgang til oprejsning” gennem administrative, retslige, lovgivningsmæssige eller andre egnede midler i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

Hvem er omfattet?

Retningslinjerne betoner, at virksomheder uanset størrelse, sektor, strutkur eller lokalitet, har ansvar for at respektere menneskerettighederne i såvel egen operation som i sin leverandørkæde. Det anerkendes dog, at ansvaret i praksis afhænger af virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.

Hvordan lever man op til retningslinjerne?

Virksomheder skal undgå at forårsage krænkelser eller medvirke til negativ indvirkning på menneskerettighederne gennem egne aktiviteter, produkter eller services. Samtidig bør de søge at forebygge eller afbøde negative påvirkninger, som er direkte knyttet til virksomhedens aktiviteter, produkter og services gennem forretningsforbindelser, selvom virksomhederne ikke selv bidrager til påvirkningerne.   

For at leve op til dette bør virksomheder etablere hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge krænkelser og reagere, hvis de bliver opmærksomme på aktuelle eller potentielle krænkelser. Det betyder, at virksomheder bør:

  • Have politikker, der respekterer menneskerettighederne
  • Udvise rettidig omhu (due diligence) ved at etablere processer, der kan identificere, forebygge, udbedre og redegøre for de risici, der måtte være, for at menneskerettighedskrænkelser kan indtræffe
  • Oprette processer for at udbedre eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne.

UK Bribery Act 2010

Den britiske lovgivning om bestikkelse, UK Bribery Act 2010, gælder alle med datterselskab eller repræsentanter i Storbritainnien. Læs mere om den vidtrækkende lovgivning her. 

Hvad går det ud på? 

Lovgivningen har et klart fokus på bestikkelse og forebyggelse heraf. Uanset om man er giver (aktiv) eller modtager (passiv) af bestikkelse vil man overtræde lovbestemmelserne. Loven ulovliggør både bestikkelse mellem private aktører og mellem private og offentlige aktører. Desuden er ”smørelse” (de såkaldte facilitation payments) omfattet af loven, ligesom det er ulovligt at tilbyde, love, anmode om eller aftale at modtage bestikkelse. Hvis en erhvervsdrivende organisation har begået en af de ovenstående overtrædelser, så er chefer, der har givet samtykke til eller undladt at påtale retsbruddet, ansvarlige herfor.

Hvem er omfattet?

I praksis er flere hundrede danske virksomheder omfattet af den britiske lovgivning. Uanset om man har et britisk datterselskab eller blot er repræsenteret ved en agent er man nemlig omfattet af loven. Danske virksomheder, der har en filial, datterselskab, salgskontor eller lignende, vil således være underlagt den britiske anti-korruptionslovgivning.

Derudover er loven eksterritorial, hvilket vil sige, at den gælder både inden- og udenfor de britiske øer. Det betyder, at bestikkelse begået i for eksempel et afrikansk land kan retsforfølges i Storbritannien, blot virksomheden udfører en del af sine aktiviteter i Storbritannien, uanset hvor i verden bestikkelsen finder sted.

Hvordan leves der op til loven?

Virksomheder er ansvarlige for handlinger begået af agenter og andre repræsentanter for virksomheden. De britiske guidelines anbefaler derfor, at der foretages nødvendig omhu (due diligence), hvor det undersøges, hvem man ansætter. Hvis en af virksomhedens ansatte eller en agent, der repræsenterer virksomheden, begår bestikkelse, kan det give høje bøder, offentlig udhængning og udelukkelse fra offentlige udbud.

Hvis virksomheden kan påvise, at den har tilstrækkelige procedurer sat op og at hændelsen var en enlig svale initieret af medarbejderen eller agenten selv, kan virksomheden klare frisag.

Loven lægger i høj grad op til sådanne forebyggende procedurer, som kan opsummeres i seks trin:

  1. Den øverste ledelse har ansvar for at etablere en anti-korruptionskultur
    – “tone from the top”.
  2. Regelmæssig vurdering af de korruptionsrisici som en
    virksomhed står over for.
  3. Politikker og procedurer til at forhindre korruption skal
    være klare, anvendelige og tilgængelige.
  4. Effektiv implementering af politikker og procedurer.
  5. Effektiv due diligence af alle forretningspartnere.
  6. Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af antikorruptionssystemer.

Læs den britiske regerings ”quick start guide” om loven og selve lovteksten

Amerikansk lovgivning om antikorruption

The Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) blev lovfæstet som amerikansk lov i 1977 og har til formål at forebygge bestikkelse af udenlandske embedsmænd eller politikere.

Hvad går det ud på?

FCPA består af to primære tiltag, hvor det første har til formål at bekæmpe bestikkelse, og det andet fordrer nøjagtig og gennemsigtig bogføringsskik.

Specifikt forbydes bestikkelse forstået som det at tilbyde, udføre, love eller godkende en betaling til en udenlandsk (ikke-amerikansk) embedsmand eller politiker med den hensigt at influere en handling eller beslutning hos vedkommende, som sikrer virksomheden en uberettiget forretningsmæssig fordel. Eksempler på sådanne handlinger inkluderer det at vinde en kontrakt, påvirke en indkøbsproces, omgå regler for import, opnå viden om ikke-offentlig kontraktbud, omgå skatter eller bøder, påvirke retskendelser eller opnå undtagelser i forhold til en bestemt regulering.

Det andet hovedelement i loven angår korrekt og gennemsigtig bogføring med det eksplicitte formål at forebygge bogføring uden for det officielle regnskab og sikre en mere pålidelig revisionsproces.

Hvem er omfattet?

Tre hovedgrupper af aktører er omfattet af reglerne:

  1. Amerikanske virksomheder og udenlandske virksomheder, som er børsnoterede på en amerikansk børs – samt deres ledelse, medarbejdere og aktionærer
  2. Personer med amerikansk statsborgerskab eller residens i USA, samt enhver virksomhed eller organisation, hvis primære forretningsområde er i USA
  3. Udenlandske borgere eller virksomheder, som enten direkte eller gennem en agent indgår i enhver form for bestikkelse eller løfte derom på amerikansk territorium.

Omfanget er således relativt bredt. Danske selskaber med amerikanske datterselskaber og/eller væsentlige aktiviteter i USA samt danske selskaber, der ejes af amerikanske moderselskaber, og hvor moderselskabet udøver væsentlig indflydelse på selskabets drift og beslutninger, bør derfor være opmærksomme på reglerne.

Derudover er det værd at bemærke, at ansatte med amerikansk statsborgerskab ligeledes er omfattet af loven, uanset hvor i verden bestikkelseshandlingen finder sted.

Hvordan leves der op til det?

For omfattede virksomheder er det meget vigtigt at sætte sig ind i reglerne på forhånd og udføre nødvendig omhu (due diligence) på området for derved at forebygge strafbar adfærd eller praksis.

Et værdifuldt værktøj i den henseende er de amerikanske myndigheders ”Ressource Guide to the U.S. Foreign Corrupt Practices Act”. Her findes både nærmere definitioner af de omtalte termer samt en lang række hypotetiske cases, der letter fortolkningen af reglernes indvirkning i praksis.

UK Modern Slavery Act

UK Modern Slavery Act er et væsentligt skridt mod øget transparens for virksomheder, der operer i UK med fokus på at forhindre alvorlige overgreb, som forekommer i globale leverandørkæder.

Hvad går det ud på?

Kernen i UK’s Modern Slavery Act er et krav om, at virksomheder med forretninger i Storbritannien udarbejder et årligt ”slavery and human trafficking statement”. Den pågældende virksomhed skal i sit statement klart redegøre for de skridt, der er blevet foretaget, med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af slaveriarbejde og menneskehandel i hele leverandørkæden og i virksomheden selv.

Har en virksomhed ikke taget nogen former for skridt i den retning, er der krav om, at der oplyses herom. Regeringens initiativ lægger således ikke op til, at en given virksomhed kan garantere, at hele dens leverandørkæde er fri for slaveri, men snarere at der er en klar og formel politik imod slaveri i egen virksomhed og hos leverandører.

Hvem er omfattet?

Alle organisationer eller virksomheder, som har forretninger i Storbritannien, og som har en årlig omsætning på £36 millioner eller derover, er omfattet af Modern Slavery Act.

Loven er britisk, men kan ramme danske  virksomheder, som er leverandører til de britiske virksomheder, der skal rapportere.

Hvordan leves der op til det?

Rapporteringskravet indbefatter, at en omfattet virksomhed for hvert regnskabsår udarbejder og offentliggør sin indsats og politik på sin hjemmeside. Hvis en virksomhed ikke offentliggør en politik, hvor der redegøres for de konkrete skridt imod slaveri og menneskehandel, skal den eksplicit meddele, at virksomheden ikke har igangsat eller udført nogen initiativer på området. Foreligger en sådan meddelelse ikke, kan den pågældende virksomhed straffes med en bøde.

Det kan være en fordel at etablere en intern struktur til arbejdet med ansvarlig leverandørstyring, som også vil omfatte slaveri, tvangsarbejde og menneskehandel. På CSR Kompasset er der en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download.

Læs lovteksten og den britiske regerings guide til 'transparens i værdikæden'.

Katrine Ruby Bødiker

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3737
  • Mobil +45 6131 0424
  • E-mail karb@di.dk
Relateret