DI's websystemer er lukket for login søndag d. 26. maj pga. vedligeholdelse. Arrangementstilmelding og øvrige loginfunktioner vil være utilgængelige.

FN's Global Compact

FN’s Global Compact har siden 2001 udgjort rammen for DI’s CSR-arbejde.

Global Compact Netværk Danmark er et uafhængigt lokalt netværk, som arbejder tæt sammen med Global Compact i New York. Sekretariatet for Global Compact Network Denmark har kontor i Industriens Hus.

DI arbejder tæt sammen med Global Compact i Danmark for i fællesskab at fremme danske virksomheders arbejde med ansvarlighed og værdiskabelse gennem arbejdet med både Global Compacts 10 principper og FN’s verdensmål.

De 10 principper er et fælles universelt accepteret værdigrundlag, som virksomheder skal forholde sig til og efterleve for at demonstrere en ansvarlig virksomhedsførelse. Principperne omfatter menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

DI arbejder aktivt med at fremme Global Compacts 10 principper i praksis for både store og små virksomheder. Det sker gennem udvikling af konkrete værktøjer, afholdelse af seminarer og konferencer og rådgivning som oftest i et tæt partnerskab med Global Compact Netværk Danmark.

Katrine Ruby Bødiker

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3737
  • Mobil +45 6131 0424
  • E-mail karb@di.dk