Bæredygtighedsinitiativer i EU

Her kan du finde information om bæredygtighedsinitiativer i EU. Herunder om hvilke konsekvenser de har for danske virksomheder, hvad de går ud på, og hvor du kan finde yderligere information.

Taksonomiforordningen

Konsekvenser for danske virksomheder:
Taksonomien vil formentlig medføre, at virksomhederne fra 2022 vil opleve skærpede krav fra investorer om dokumentation af virksomhedernes klima- og miljøpåvirkning.

Beskrivelse:
Med vedtagelsen af den nye EU-taksonomi for bæredygtige investeringer i juli 2020 har man i EU skabt et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en investering kan karakteriseres som miljømæssigt bæredygtig. Således kan taksonomien ses som et værktøj, der hjælper investorer til at vurdere, hvorvidt en investering (eller et andet finansielt produkt) er klima- og miljømæssigt forsvarlig. Derved er det håbet, at taksonomien vil være med til at fremme bæredygtige investeringer og bidrage til en klimaneutral økonomi.
Taksonomien vil blive fulgt op med krav til investorer om at oplyse, hvor stor en andel bæredygtige investeringer udgør af deres samlede investeringsportefølje. Som følge heraf vil virksomheder, der er genstand for investeringer, i højere grad skulle kunne redegøre over for investorer ift., hvorvidt virksomhedernes økonomiske aktiviteter kan klassificeres som bæredygtige. Ifølge taksonomien kan en investering defineres som bæredygtig, hvis den biddrager positivt til et eller flere af de opstillede miljømål. Ligeledes skal man som virksomhed kunne dokumentere, at man ikke påvirker nogle af disse miljømål negativt, og at man desuden overholder relevante minimumsstandarder (f.eks. OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv). Taksonomien skal være i anvendelse inden slut 2021 – de første virksomhedsrapporter og investoroplysninger forventes fra start 2022.

Læs mere her.

Strategi for bæredygtig finansiering

Konsekvenser for danske virksomheder:
Den opdaterede strategi for bæredygtig finansiering vil formentlig resultere i krav om klima- og miljødokumentation og hensyn til sociale risici fra banker og investorer.

Beskrivelse:
EU-Kommissionen fremsatte i 2018 sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som har til formål at understøtte virksomhederne i deres arbejde med bæredygtighed. Handlingsplanen inkluderer bl.a. taksonomien for bæredygtige investeringer. I forbindelse med offentliggørelsen af EU’s ”Green Deal” annoncerede Kommissionen en opdateret strategi for bæredygtig finansiering, som har til formål yderligere at styrke grundlaget for fremme af bæredygtige investeringer i EU – også set i lyset af COVID-19-pandemien og dennes effekt på de europæiske økonomier. Særligt har man fokus på at skabe gode rammebetingelser for private investorer og den offentlige sektor for derigennem at facilitere flere bæredygtige investeringer. En central idé i strategien er, at investorer – når de vurderer et selskab – skal have bedre mulighed for også at se på langsigtede udfordringer og muligheder relateret til bæredygtighed. Ligeså indebærer strategien, at klima- og miljørisici skal integreres i de finansielle institutioner og i det finansielle system, ligesom der også skal tages hensyn til sociale risici. Strategien er relevant for virksomheder, fordi den vil medføre, at banker og andre investorer vil få behov for at indhente forskellige oplysninger fra virksomhederne om deres aktiviteter. Strategien var i offentlig høring frem til den 15. juni, og der afventes nu yderligere information fra Kommissionen.

Læs mere her.

Revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering

Konsekvenser for danske virksomheder:
Revisionen af direktivet om ikke-finansiel rapportering vil sandsynligvis medføre skærpede krav til virksomhedernes CSR-rapportering.

Beskrivelse:
Siden 2018 har direktivet om ikke-finansiel rapportering pålagt virksomheder, banker og forsikringsselskaber hvert år at rapportere på en række ESG (environment, social and governance) indikatorer. I forbindelse med offentliggørelsen af EU’s ”Green Deal” har Kommissionen forpligtet sig til en revision af direktivet for ikke-finansiel rapportering. Når Kommissionen finder det nødvendigt yderligere at styrke virksomhedernes ikke-finansielle rapportering, skyldes det ikke mindst, at investorer og civilsamfundsorganisationer i stigende grad efterspørger mere og bedre information fra virksomheder om deres effekt på såvel sociale som miljø- og samfundsmæssige forhold. Således er det håbet, at man gennem en revision af direktivet kan være med til at skabe et bedre grundlag for bæredygtige investeringer i EU.
I februar 2020 lancerede Kommissionen en offentlig høring om direktivet for at få input til, hvordan direktivet kan revideres bedst muligt – høringen lukkede i juni, og det forventes, at direktivet vil blive lanceret i første halvdel af 2021.

Læs mere her:
Review of the Non-Financial Reporting Directive
Den danske regerings høringssvar

Lovpligtig due diligence på miljø- og menneskerettighedsområdet

Konsekvenser for danske virksomheder:
Mulig lovpligtig due diligence på miljø og menneskerettigheder (tidligst fra 2022)

Beskrivelse:
EU’s kommissær for retlige anliggender, Didier Reynders, annoncerede i april 2020, at EU-kommissionen i 2021 vil fremsætte et forslag til due diligence-regulering på miljø- og menneskerettighedsområdet. OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder definerer due diligence (nødvendig omhu) som ”den proces, der sætter virksomheder i stand til at identificere, forebygge og afbøde overtræder samt redegøre for, hvordan de håndterer aktuelle og potentielle negative indvirkninger som en integreret del af virksomhedens beslutnings- og risikostyringssystemer”.
Når man fra EU’s side nu ønsker lovpligtig due diligence, skyldes det, at man mener, at rapportering og ikke-bindende initiativer ikke har haft tilstrækkelig effekt på ansvarlig adfærd hos virksomhederne. Detaljerne i de nye lovkrav er endnu ukendte, men de vil sandsynligvis bygge videre på international ”soft law” – herunder OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv – samt gå på tværs af sektorer og lægge fundamentet for sektorspecifikke, supplerende anbefalinger. En række andre lande (bl.a. Frankrig og Holland) har allerede, eller er i gang med at få, vedtaget lovgivning på due diligence-området, så en del af hensigten med fælles EU-regulering er også at hindre et ”fragmenteret” indre marked på due diligence-området. Hvilke virksomheder, der præcist vil være omfattet af den kommende EU-lovgivning, er stadig uklart, men Europa-Parlamentets arbejdsgruppe har i et brev til Reynders meldt ud, at man ønsker, at lovgivningen skal være gældende for alle virksomheder (uanset størrelse) i hele EU. Lovgivningen vil sandsynligvis tage form af et direktiv.

Læs mere her:
Mandatory due diligence
Letter to Commissioner Reynders

Whistleblowerdirektiv

Konsekvenser for danske virksomheder:
Virksomheder med 250 eller flere ansatte er fra slutningen af 2021 forpligtet til at have etableret en whistleblowerordning i deres virksomhed. For virksomheder med 50 eller flere ansatte gælder det fra 2023.

Beskrivelse:
EU’s whistleblowerdirektiv blev vedtaget i oktober 2019 og har til formål at beskytte personer, der indberetter ulovligheder og brud på EU-lovgivning. Direktivet er gældende for virksomheder med 50 eller flere fultidsansatte samt offentlige myndigheder og forpligter disse til at etablere en whistleblowerordning. Med direktivets implementering i dansk lovgivning vil det således blive lovpligtigt for et stort antal danske virksomheder at oprette en whistleblowerordning. Direktivet fastlægger en række procedurekrav til whistleblowerordningen (herunder at fortroligheden af whistleblowerens identitet sikres), ligesom det defineres, at indberetninger både skal kunne finde sted mundtligt og skriftligt. Whistleblowerordningen kan enten administreres internt eller af en ekstern tredjepart. Direktivet skal implementeres i national lovgivning senest den 17. december 2021.

Læs mere her.

Gry Saul

Gry Saul

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3778
  • Mobil +45 5369 2509
  • E-mail grsa@di.dk

Relateret