EU's Corporate Sustainability Due Diligence forslag

Her kan du finde information om EU's  "Corporate Sustainability Due Diligence" direktivforslag samt forventninger til hvilke konsekvenser det har for danske virksomheder, hvad det går ud på, og hvor du kan finde yderligere information.

Lovpligtig due diligence på miljø- og menneskerettighedsområdet 

Den 23/2-2022 fremsatte EU-Kommissionen sit længe ventede direktivforslag, nu under navnet "Corporate Sustainability Due Diligence". Direktivets fokus er at stille krav til de største virksomheder i forhold til at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljøsvigt i deres værdikæder (via krav til due diligence), men der er også inkluderet enkelte elementer om selskabsledelse, som DI (stadig) finder problematisk.

Fra EU’s side har der længe været ønske om lovpligtig due diligence, det skyldes, at man mener, at rapportering og ikke-bindende initiativer ikke har haft tilstrækkelig effekt på ansvarlig adfærd hos virksomhederne. En række lande (bl.a. Frankrig og Holland) har allerede, eller er i gang med at få, vedtaget lovgivning på due diligence-området, så en del af hensigten med fælles EU-regulering er også at hindre et ”fragmenteret” indre marked på due diligence-området.

Nedenfor kan du få et overblik over lovforslaget og vi har valgt at fremhæve et par kritiske punkter.

DI har også udsendt en DI-pressemeddelelse, der forholder sig til hele forslaget: DI: Nyt EU-forslag er ikke vejen til mere bæredygtig ledelse i virksomhederne - DI (danskindustri.dk).

Direktivet vil omfatte følgende virksomheder:

Virksomheder i EU, hvis tilhørende én af nedenstående grupper:

  • Gruppe 1: Selskaber med mere end 500 ansatte og en global nettoomsætning på mere end 150 mio. euro
  • Gruppe 2: Selskaber med mere end 250 ansatte og en global nettoomsætning på mere end 40 mio. euro, hvis mindst 50 procent af nettoomsætningen stammer fra nogle nærmere definerede højrisikosektorer, som bl.a. omfatter produktion af tekstiler, landbrug, fiskeri, fødevareproduktion, udvinding af mineralske ressourcer og fremstilling af basismetalprodukter.

Virksomheder udenfor EU, som opererer i EU og som i deres europæiske aktiviteter lever op til ovenstående kriterier i forhold til omsætning, vil også være omfattet af direktivet.

Det skal virksomhederne leve op til:

Direktivet forpligtiger virksomheder ift. deres egne aktiviteter, deres datterselskaber og deres værdikæder, sidstnævnte defineret som deres ’direkte og indirekte etablerede forretningsforbindelser’. Mere konkret vil virksomheder være forpligtet til følgende:

  • integrere due diligence i deres politikker. Det betyder a) beskrivelse af virksomhedens tilgang til due diligence på kort, mellem og langt sigt, b) code of conduct/adfærdskodeks som beskriver regler og principper, der skal følges af virksomheden og dets datterselskaber, c) procesbeskrivelse af implementering af due diligence og foranstaltninger for at sikre overholdelsen af ​​code of conduct og udvide dens anvendelse til etablerede forretningsforbindelser.
  • identificere faktiske eller potentielle negative menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige indvirkninger
  • forebygge eller afbøde potentielle indvirkninger, og stoppe eller mindske faktiske indvirkninger
  • oprette og vedligeholde en klageprocedure
  • føre tilsyn med effektiviteten af due diligence-politikken og foranstaltningerne
  • offentligt kommunikere om due diligence.

Selvom virksomheder med under 250 ansatte ikke er direkte omfattet af loven, vil mange virksomheder af denne størrelse alligevel blive indirekte omfattet. For eksempel som leverandører til virksomheder, der er omfattet af loven og dermed udgør en direkte eller indirekte etableret forretningsforbindelse.

Klima er også tænkt ind i direktivet, og gruppe 1-virksomheder skal have en plan for at sikre, at deres forretningsmodel og strategi er forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen. Hvis klima er identificeret som hovedrisiko skal virksomheden også medtage emissionsreduktionsmål i sin plan.

I forhold til monitorering skal medlemsstaterne udpege administrative myndigheder til at føre tilsyn med reglerne og med mandat til at pålægge bøder i tilfælde af manglende overholdelse baseret på virksomhedens omsætning.

Derudover skal ofre have mulighed for at anlægge sag for skader, der kunne have været undgået med passende due diligence-foranstaltninger.

Særligt ift. ledelsesansvar:

Der foreslås en specifik ledelsesansvarsregel i forhold til de nye due diligence krav. Bestyrelse og direktion får således ansvar for at iværksætte og overvåge de påkrævede due diligence tiltag, herunder udarbejdelse af en due diligence politik, efter behørig hensyntagen til relevant input fra stakeholders og organisationer fra civilsamfundet. Derudover foreslås indgreb i det generelle ledelsesansvar, som ikke er direkte relateret til due diligence.

For de omfattede selskaber er det således foreslået at pålægge bestyrelses- og direktionsmedlemmer en pligt til i alle sine ledelsesbeslutninger at tage hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder på kort, mellem og langt sigt. Desuden foreslås, at ved fastsættelsen af variabel ledelsesaflønning, skal indgå KPI’er om opfyldelsen af planen for bekæmpelse af klimaforandringer. Ved spørgsmål specifik til ledelsesansvar kontakt gerne Lars Frolov-Hammer.

Særlig fremhævelse af et par kritiske punkter fra EU lovforslaget:

  • Brugen af ​​"værdikæde" (upstreams og downstreams), som vi mener er alt for vidtrækkende – særligt ift. juridisk ansvarsplanlæggelse - og som vil føre til ukontrollerbare forpligtelser og risici. DI har løbende argumenteret for brugen af ​​"forsyningskæder/supply chains" i stedet for.
  • "Established business relationship" bør begrænses til direkte leverandører, dvs. ikke også omfatte indirekte leverandører, som er alt for bred og udenfor virksomhedens sfære af påvirkning/kontrol
  • Bestemmelserne om civilretligt ansvar synes stadig at være for vidtrækkende og uklare
  • Klageprocedure: Retningen ser ud til at være, at enhver kan indgive begrundede klager til myndighederne. Klager skal begrænses til grupper, der er direkte berørt af overtrædelser for at undgå misbrug, eller af enheder med en legitim interesse, som det sker i andre EU-love
  • ”Directors’ duties” er for vidtgående, da de går videre end due diligence
  • Inddragelse af klima og krav om plan for emissionsreduktionsmål
  • Inddragelsen af ​​den finansielle sektor, hvilket kan have en afsmitning til ikke omfattede virksomheder ved lån/investering mm.
  • Intet forbud mod at medlemsstater kan lave yderligere regler, hvilket modsiger et af hovedformålene med harmoniserede EU-regler om due diligence.
  • Tvivl om hvor effektivt reglerne kan håndhæves over for virksomheder uden for EU

DIs videre arbejde med lovforslaget:

DI prioriterer forsat denne sag meget højt og vil forsat søge at påvirke den endelige direktivtekst samt til videre lovforløb. Dette sker i tæt samarbejde med BUSINESSEUROPE og via tæt dialog med de danske myndigheder.

Derudover har DI nedsat en følgegruppe, hvor vi løbende orienterer om nyt indenfor due diligence lovgivning samt modtager input til DIs videre arbejde med at påvirke EU lovforslaget. Skriv gerne hvis du eller en anden i din virksomhed er interesseret i at deltage i følgegruppen for Corporate Sustainability Due Diligence. Find præsentationen fra opstartskaldet her

For spørgsmål omkring due diligence kontakt Gry Saul.

Læs mere her:

Find den danske oversættelse af EU-Kommissionens forslag her.

DI's høringssvar til regeringen samt 2-pager om DIs position til forslaget (på engelsk).

Om generelle Internationale retningslinjer og lovkrav - DI (danskindustri.dk)

Gry Saul

Gry Saul

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3778
  • Mobil +45 5369 2509
  • E-mail grsa@di.dk

Relateret indhold