Internationale retningslinjer og lovkrav

Her finder du en oversigt over nogle af de vigtigste internationale krav, retninglinjer og standarder, som du bør kende.

OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, de såkaldte OECD Guidelines for Multinational Enterprises, er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd. Retningslinjerne omhandler emner inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption.

Hvad går det ud på?

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder beskriver forventningerne til den enkelte virksomheds ansvarlighed i en globaliseret verden, præget af komplekse værdikæder på tværs af landegrænser. Retningslinjerne angiver, hvordan virksomheder kan minimere den negative indvirkning, deres aktiviteter kan give anledning til, for i stedet at bidrage positivt til økonomiske, sociale og miljømæssige forbedringer.

Retningslinjerne blev vedtaget for første gang i 1976, og er senest blevet opdateret i 2011. Den seneste opdatering har inkorporeret en række nye anbefalinger til virksomheders adfærd. Det drejer sig bl.a. om FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Men det drejer sig også om forventninger til de såkaldte nationale kontaktpunkter, som hvert land er ansvarlig for at etablere i overensstemmelse med retningslinjerne.

Hvem er omfattet?

Mere end 40 lande har tiltrådt OECD-retningslinjerne. Disse lande stod i perioden 2007-2013 for 62 pct. af FDI (foreign direct investment) inflows og 82 pct. af FDI outflows. Herudover har 12 non-OECD lande adopteret retningslinjerne. Det er disse staters regeringer, som har ansvaret for de enkelte nationale kontaktpunkter og efterlevelse af retningslinjerne.

Retningslinjerne gælder alle virksomheder med base i de lande, der har tiltrådt retningslinjerne, når de opererer såvel inden for som uden for disse lande. Overholdelse af retningslinjerne er frivillig for virksomhederne og kan ikke håndhæves retligt. Dog kan nogle af de områder, der dækkes af retningslinjerne, også være underlagt national lovgivning og internationale forpligtelser.

Hvordan leves der op til det?

Det danske folketing vedtog i juni 2012 lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Institutionen gik i luften den 1. november 2012 og er det danske nationale kontaktpunkt. Den skal, udover at behandle konkrete sager, også udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer. Som det første kontaktpunkt i verden kan den danske institution behandle sager om organisationers, offentlige virksomheders og myndigheders negative indvirkning på retningslinjerne.

OECD’s retningslinjer stiller krav om nødvendig omhu (due diligence). Det skal forstås som en proces, der sætter virksomheder i stand til at identificere, forebygge og afhjælpe overtrædelser, samt redegøre for, hvordan de håndterer aktuelle og mulige overtrædelser som en integreret del af virksomhedens beslutnings- og risikostyringssystemer.

Virksomheder kan få hjælp på Global Compact Self Assessment Tool til at måle og styre deres indsats og resultater og arbejde målrettet med OECD’s retningslinjer. 

CSRKompasset er der en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download.

Læs mere om OECD’s retningslinjer på OECD’s hjemmeside.

Læs OECD-retningslinjerne på dansk.

FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv

Retningslinjerne er en global standard for forventet ansvarlig adfærd og opstiller en klar sondring mellem, hvad der forventes af regeringer og virksomheder.

Hvad går det ud på?

FN’s retningslinjer definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indvirkning på menneskerettighederne. Retningslinjerne bygger på tre fundamentale søjler:

  1. Staternes forpligtelser til at respektere, beskytte og håndhæve menneskerettighederne.
  2. Virksomhedernes forpligtelser til at overholde gældende love og respektere menneskerettighederne.
  3. Adgang til effektive klageinstanser i tilfælde af brud på menneskerettighederne.  

Retningslinjerne stiller således krav om, at staterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre ”adgang til oprejsning” gennem administrative, retslige, lovgivningsmæssige eller andre egnede midler i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

Hvem er omfattet?

Retningslinjerne betoner, at virksomheder uanset størrelse, sektor, strutkur eller lokalitet, har ansvar for at respektere menneskerettighederne i såvel egen operation som i sin leverandørkæde. Det anerkendes dog, at ansvaret i praksis afhænger af virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.

Hvordan lever man op til retningslinjerne?

Virksomheder skal undgå at forårsage krænkelser eller medvirke til negativ indvirkning på menneskerettighederne gennem egne aktiviteter, produkter eller services. Samtidig bør de søge at forebygge eller afbøde negative påvirkninger, som er direkte knyttet til virksomhedens aktiviteter, produkter og services gennem forretningsforbindelser, selvom virksomhederne ikke selv bidrager til påvirkningerne.   

For at leve op til dette bør virksomheder etablere hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge krænkelser og reagere, hvis de bliver opmærksomme på aktuelle eller potentielle krænkelser. Det betyder, at virksomheder bør:

  • Have politikker, der respekterer menneskerettighederne
  • Udvise rettidig omhu (due diligence) ved at etablere processer, der kan identificere, forebygge, udbedre og redegøre for de risici, der måtte være, for at menneskerettighedskrænkelser kan indtræffe
  • Oprette processer for at udbedre eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne.

Her kan du finde FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

Virksomheder kan få hjælp på CSRKompasset med implementering af FN’s retningslinjer. Her er en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download.

Global Compact Self Assessment Tool kan virksomheder få hjælp til at måle og styre deres indsats og resultater og arbejde målrettet med FN’s retningslinjer.

I FN’s interpretive guide kan du læse mere om, hvordan du som virksomhed skal forstå og fortolke FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

 

 

UK Bribery Act 2010

Den britiske lovgivning om bestikkelse, UK Bribery Act 2010, gælder alle med datterselskab eller repræsentanter i Storbritainnien. Læs mere om den vidtrækkende lovgivning her. 

Hvad går det ud på? 

Lovgivningen har et klart fokus på bestikkelse og forebyggelse heraf. Uanset om man er giver (aktiv) eller modtager (passiv) af bestikkelse vil man overtræde lovbestemmelserne. Loven ulovliggør både bestikkelse mellem private aktører og mellem private og offentlige aktører. Desuden er ”smørelse” (de såkaldte facilitation payments) omfattet af loven, ligesom det er ulovligt at tilbyde, love, anmode om eller aftale at modtage bestikkelse. Hvis en erhvervsdrivende organisation har begået en af de ovenstående overtrædelser, så er chefer, der har givet samtykke til eller undladt at påtale retsbruddet, ansvarlige herfor.

Hvem er omfattet?

I praksis er flere hundrede danske virksomheder omfattet af den britiske lovgivning. Uanset om man har et britisk datterselskab eller blot er repræsenteret ved en agent er man nemlig omfattet af loven. Danske virksomheder, der har en filial, datterselskab, salgskontor eller lignende, vil således være underlagt den britiske anti-korruptionslovgivning.

Derudover er loven eksterritorial, hvilket vil sige, at den gælder både inden- og udenfor de britiske øer. Det betyder, at bestikkelse begået i for eksempel et afrikansk land kan retsforfølges i Storbritannien, blot virksomheden udfører en del af sine aktiviteter i Storbritannien, uanset hvor i verden bestikkelsen finder sted.

Hvordan leves der op til loven?

Virksomheder er ansvarlige for handlinger begået af agenter og andre repræsentanter for virksomheden. De britiske guidelines anbefaler derfor, at der foretages nødvendig omhu (due diligence), hvor det undersøges, hvem man ansætter. Hvis en af virksomhedens ansatte eller en agent, der repræsenterer virksomheden, begår bestikkelse, kan det give høje bøder, offentlig udhængning og udelukkelse fra offentlige udbud.

Hvis virksomheden kan påvise, at den har tilstrækkelige procedurer sat op og at hændelsen var en enlig svale initieret af medarbejderen eller agenten selv, kan virksomheden klare frisag.

Loven lægger i høj grad op til sådanne forebyggende procedurer, som kan opsummeres i seks trin:

  1. Den øverste ledelse har ansvar for at etablere en anti-korruptionskultur
    – “tone from the top”.
  2. Regelmæssig vurdering af de korruptionsrisici som en
    virksomhed står over for.
  3. Politikker og procedurer til at forhindre korruption skal
    være klare, anvendelige og tilgængelige.
  4. Effektiv implementering af politikker og procedurer.
  5. Effektiv due diligence af alle forretningspartnere.
  6. Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af antikorruptionssystemer.

Læs den britiske regerings ”quick start guide” om loven og selve lovteksten

Foreign Corrupt Practices Act

The Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) blev lovfæstet som amerikansk lov i 1977 og har til formål at forebygge bestikkelse af udenlandske embedsmænd eller politikere.

Hvad går det ud på?

FCPA består af to primære tiltag, hvor det første har til formål at bekæmpe bestikkelse, og det andet fordrer nøjagtig og gennemsigtig bogføringsskik.

Specifikt forbydes bestikkelse forstået som det at tilbyde, udføre, love eller godkende en betaling til en udenlandsk (ikke-amerikansk) embedsmand eller politiker med den hensigt at influere en handling eller beslutning hos vedkommende, som sikrer virksomheden en uberettiget forretningsmæssig fordel. Eksempler på sådanne handlinger inkluderer det at vinde en kontrakt, påvirke en indkøbsproces, omgå regler for import, opnå viden om ikke-offentlig kontraktbud, omgå skatter eller bøder, påvirke retskendelser eller opnå undtagelser i forhold til en bestemt regulering.

Det andet hovedelement i loven angår korrekt og gennemsigtig bogføring med det eksplicitte formål at forebygge bogføring uden for det officielle regnskab og sikre en mere pålidelig revisionsproces.

Hvem er omfattet?

Tre hovedgrupper af aktører er omfattet af reglerne:

  1. Amerikanske virksomheder og udenlandske virksomheder, som er børsnoterede på en amerikansk børs – samt deres ledelse, medarbejdere og aktionærer
  2. Personer med amerikansk statsborgerskab eller residens i USA, samt enhver virksomhed eller organisation, hvis primære forretningsområde er i USA
  3. Udenlandske borgere eller virksomheder, som enten direkte eller gennem en agent indgår i enhver form for bestikkelse eller løfte derom på amerikansk territorium.

Omfanget er således relativt bredt. Danske selskaber med amerikanske datterselskaber og/eller væsentlige aktiviteter i USA samt danske selskaber, der ejes af amerikanske moderselskaber, og hvor moderselskabet udøver væsentlig indflydelse på selskabets drift og beslutninger, bør derfor være opmærksomme på reglerne.

Derudover er det værd at bemærke, at ansatte med amerikansk statsborgerskab ligeledes er omfattet af loven, uanset hvor i verden bestikkelseshandlingen finder sted.

Hvordan leves der op til det?

For omfattede virksomheder er det meget vigtigt at sætte sig ind i reglerne på forhånd og udføre nødvendig omhu (due diligence) på området for derved at forebygge strafbar adfærd eller praksis.

Et værdifuldt værktøj i den henseende er de amerikanske myndigheders ”Ressource Guide to the U.S. Foreign Corrupt Practices Act”. Her findes både nærmere definitioner af de omtalte termer samt en lang række hypotetiske cases, der letter fortolkningen af reglernes indvirkning i praksis.

Lovteksten kan læses her

Du kan finde mere hjælp her.

UK Modern Slavery Act

UK Modern Slavery Act er et væsentligt skridt mod øget transparens for virksomheder, der operer i UK med fokus på at forhindre alvorlige overgreb, som forekommer i globale leverandørkæder.

Hvad går det ud på?

Kernen i UK’s Modern Slavery Act er et krav om, at virksomheder med forretninger i Storbritannien udarbejder et årligt ”slavery and human trafficking statement”. Den pågældende virksomhed skal i sit statement klart redegøre for de skridt, der er blevet foretaget, med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af slaveriarbejde og menneskehandel i hele leverandørkæden – og i virksomheden selv.

Har en virksomhed ikke taget nogen former for skridt i den retning, er der krav om, at der oplyses herom. Regeringens initiativ lægger således ikke op til, at en given virksomhed kan garantere, at hele dens leverandørkæde er fri for slaveri, men snarere at der er en klar og formel politik imod slaveri i egen virksomhed og hos leverandører.

Hvem er omfattet?

Alle organisationer eller virksomheder, som har forretninger i Storbritannien, og som har en årlig omsætning på £36 millioner eller derover, er omfattet af Modern Slavery Act. Det estimeres således, at over 12.000 virksomheder er omfattet af lovens rapporteringskrav.

Loven er britisk, men kan ramme danske virksomheder, som er leverandører til de britiske virksomheder, der skal rapportere.

Hvordan leves der op til det?

Rapporteringskravet indbefatter, at en omfattet virksomhed for hvert regnskabsår udarbejder og offentliggør sin indsats og politik på sin hjemmeside. Hvis en virksomhed ikke offentliggør en politik, hvor der redegøres for de konkrete skridt imod slaveri og menneskehandel, skal den eksplicit meddele, at virksomheden ikke har igangsat eller udført nogen initiativer på området. Foreligger en sådan meddelelse ikke, kan den pågældende virksomhed straffes med en bøde.

Det kan være en fordel at etablere en intern struktur til arbejdet med ansvarlig leverandørsty-ring, som også vil omfatte slaveri, tvangsarbejde og menneskehandel. På CSRKompasset er der en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download.

Den komplette lovtekst kan læses her.

Den britiske regering har udarbejdet en guide til ”transparens i værdikæden”, som blandt andet omfatter compliance af the Modern Slavery Act.

OECD Due Diligence vejledning for konfliktmineraler

OECD vedtog den 25. maj 2011 den såkaldte “OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas”, der er et due diligence værktøj for virksomheder.

Hvad går det ud på?

OECD’s guide giver virksomheder et konkret værktøj til at undgå krænkelser af menneskerettigheder ved udvinding af eller handel med mineraler fra konfliktområder. Guiden er udarbejdet gennem en multilateral konsultation med deltagelse fra OECD-landene samt konfliktpåvirkede lande i Afrika.

Guiden giver klarhed over, hvordan virksomheder kan sikre transparens og ansvarlighed i deres leverandørkæde inden for konfliktmineraler.

Hvem er omfattet?

Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, men de afspejler en fælles position og politisk forpligtelse blandt OECD-medlemmerne og de øvrige lande, som har underskrevet anbefalingerne.

Dokumentets værktøjer er anvendelige for alle virksomheder, som potentielt benytter mineraler eller metaler fra konfliktramte områder eller områder med høj risiko for konflikt.

Virksomheder der søger generelt input til etablering af due diligence processer, kan dog også have stor gavn af værktøjet.

Hvordan leves der op til det?

Dokumenter indeholder tre værktøjer: 1. Fem trin til etablering af risikobaseret due diligence i mineralleverandørkæden. 2. En politik-model for udvinding af eller handel med mineraler fra konfliktområder. 3. Foranstaltninger for risikoreduktion og indikatorer til måling af forbedringer. 

Nøgleordet i værktøjet er due diligence – det vil sige en kontinuerlig, proaktiv og reaktiv proces, hvorved virksomheder sørger for at undgå menneskerettighedskrænkelser eller bidrage til væbnet konflikt.

Retningslinjerne følger såvel FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Retningslinjerne kan læses her.

Der kan læses mere om implementering på OECD’s hjemmeside her.

Læs OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder på dansk.

ISO 26000 og DS 49001

ISO 26000 er en international vejledning, som virksomheder kan anvende for at få et systematisk grundlag og organisering af arbejdet med samfundsansvar.

Hvad går det ud på?

ISO 26000 er en international vejledende standard, som kan hjælpe virksomheder med at opfylde de forventninger, der stilles til dem inden for områder som menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljøforhold, forbrugerforhold, samfundsmæssig udvikling, virksomhedsledelse og fair forretningsgange. Arbejdet med at lave denne standard startede i 2004 og har involveret eksperter fra mere end 90 lande og 40 internationale eller regionale organisationer, som arbejder med samfundsansvar. Den færdige udgave af standarden blev offentliggjort i november 2010.

Hvem er omfattet?

ISO 26000 kan bruges af alle typer virksomheder uanset deres størrelse og geografiske placering.

Hvordan leves der op til det?

I modsætning til andre ISO-standarder kan man ikke blive certificeret i ISO 26000, da der er tale om en vejledning, som bygger på frivillighed, og som også tjener til formål at inspirere virksomheder til at gøre mere inden for CSR-området.

Dansk Standard har imidlertid udviklet et dansk ledelsessystem for bæredygtige ledelsesgange, navngivet DS 49001, som bygger på den internationale ISO 26000 standard. Til forskel fra ISO 26000 er det muligt at blive certificeret efter DS 49001. Dansk Standards hjemmeside tilbyder yderligere oplysninger om de konkrete certificeringskrav og -proces.

Du kan læse mere om ISO 26000 på ISOs hjemmeside.

ISO har også en guide for anvendelse af ISO 26000, der tager højde for Global Reporting Initiatives G4 Guidelines for rapportering.

Du kan også finde mere information om ISO 26000 og DS 49001 på dansk på Dansk Standards hjemmeside.

Dodd Frank Act og konfliktmineraler

USA's lov om konfliktmineraler pålægger virksomheder, der er noteret på enhver amerikansk børs og som anvender konfliktmineraler, at rapportere hvorvidt disse oprinder fra konfliktområder i DR Congo.

Hvad går det ud på?

Danske virksomheder, der er underleverandører til amerikanske børsnoterede virksomheder, møder i stigende omfang krav om rapportering af, hvorvidt der indgår konfliktmineraler i deres produkter.

Det er en følge af The Dodd-Frank Wall Street Reform og Consumer Protection Act of 2010, også kaldet Dodd-Frank Act Section 1502, som blev vedtaget af den amerikanske kongres den 21. juli 2010. Den pålægger børsnoterede amerikanske virksomheder at rapportere om brugen af konfliktmineraler i deres produkter fra 31. maj 2014 – et krav, som sendes videre til underleverandører verden over.

Motivationen for loven er at forhindre brug af mineraler fra ulovlige miner i DR Congo og de omkringliggende lande (Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Zambia, Angola, Republikken Congo, Tanzania, Burundi, Rwanda, Uganda). Området har i årevis lidt af interne konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvor salg af mineraler fra ulovlige miner har finansieret lokale oprørsgrupper. Der findes også lovlige miner i området, men den amerikanske lov har alene til formål at dæmme op for salg af mineraler fra de ulovlige miner

Konfliktmineraler er jf. den amerikanske lov defineret som mineralerne (1) Columbite-tantalite (Coltan) à raffineret til tantal (Ta), (2) Cassiterit à raffineret til tin (Sn), (3) Wolframit à raffineret til tungsten (W), (4) Guld (Au).

Hvem er omfattet?

Loven er amerikansk, men rammer danske virksomheder, som er leverandører til de amerikanske virksomheder, der skal rapportere.

Sektorer, der er særlig berørt af den nye lov, er telekommunikationsindustrien, procesindustrien, elektronikbranchen, bil- og flyindustrien samt smykkebranchen, men andre brancher kan også være berørt.

Hvordan leves der op til det?

Det første vigtige skridt til efterlevelsen af reglerne angår koordinering mellem interne afdelinger, kunder og leverandører, så der kan dannes overblik over virksomhedens brug af de fire mineraltyper.

Det er dernæst vigtigt at bede leverandører rapportere om ophavet af de anvendte mineraler, hvilket kan gøres ved hjælp af et standardskema (se link nedenfor). Herudover er dokumentation af processen og løbende dialog med kunden naturligvis væsentlig.

For virksomheder, der er underlagt loven og som anvender konfliktmineraler med oprindelse i DR Congo eller i de tilstødende lande, skal der indleveres en rapport til de amerikanske myndigheder, som inkluderer:

i. En beskrivelse af de due diligence foranstaltninger der er taget i leverandørkæden for at finde den oprindelige kilde af mineralerne.

ii. En beskrivelse af de fremstillede produkter eller den planlagte fremstilling, der ikke er konfliktfri.

Hvis virksomheden køber et færdigt produkt og blot sætter sit logo på, er det ikke omfattet af lovgivningen. Reparationer, emballage etc. er heller ikke omfattet af lovgivningen. Yderligere er værktøj, produktionsmidler/maskiner ikke omfattet af lovgivningen, lige som genbrugsmetaller heller ikke er det.

Det kan være en fordel at etablere en intern struktur til arbejdet med ansvarlig leverandørsty-ring, såfremt virksomheder møder krav om rapportering ved brug af konfliktmineraler. På CSRKompasset er der en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download.

OECD har også udarbejdet Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas, der giver en vejleding til håndtering af konflikt-mineraler.

Fakta angående Dodd-Frank Act Section 1502 findes her.

Hele loven kan læses her.

Standardskema for rapportering udarbejdet af EICC og GeSI kan ses her: Standardskema.

Link til Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas.

Fransk due diligence lov

Den 21. februar 2017 trådte den franske ’Corporate Duty of Vigilance’ lov i kraft. Fra året 2017, skal virksomheder over visse tærskler implementere en ’due diligence plan’ (plan de vigilance). Loven har til formål at identificere og forebygge negativ indvirkning på menneskerettigheder, frihedsrettigheder, sundhed, sikkerhed og miljø.

Hvem er omfattet?

Loven gælder for fransk etablerede multinationale virksomheder, der i slutningen af to regnskabsår i træk, har:

• 5.000 eller flere ansatte, herunder ansatte i eventuelle franske datterselskaber, hvis hovedkontor ligger i Frankrig, eller

• 10.000 eller flere ansatte, herunder ansatte i franske og udenlandske datterselskaber, hvis hovedkontor ligger i Frankrig eller i udlandet.

Hvordan leves der op til det?

De virksomheder, der er omfattet af loven, skal udarbejde og gennemføre – i samarbejde med de involverede interessenter – en ”due diligence plan”, der skal offentliggøres og inkluderes i selskabets årsrapport. Planen skal omfatte foranstaltninger for at identificere risiko for og forebyggelse af alvorlige krænkelser af (i) menneskerettigheder og frihedsrettigheder, (ii) sundhedsrisici, samt (iii) alvorlige miljøskader. Disse krænkelser kan stamme fra direkte og indirekte aktiviteter af virksomheder, herunder deres datterselskaber og leverandørkæder. Mere konkret skal planen omfatte det følgende:

• En kortlægning, der identificerer, analyserer og rangerer risici for negativ indvirkning.

• Procedurer for løbende evaluering – i overensstemmelse med risiko kortlægningen – af datterselskaber, underleverandører og leverandører.

• Passende foranstaltninger for at mindske risikoen for omfanget af negative indvirkninger.

• Metoder til rapportering om og modtagelse af advarsler om potentielle negative indvirkninger, der fremstilles i samråd med virksomhedens fagforening.

• En overvågningsordning til at følge op på de gennemførte foranstaltninger og vurdere deres effektivitet. Hvis en virksomhed ikke indfører, gennemfører eller offentliggør deres plan, kan eventuelle berørte parter indgive en klage.

Hvis virksomheden efter tre måneder fortsat ikke opfylder forpligtelserne, kan en dommer pålægge virksomheden en bøde på op til 10 millioner euro.

Hvordan vil det påvirke dansk virksomheder?

Loven er som udgangspunkt rettet mod franske virksomheder. Danske virksomheder, som er leverandører til de omfattede franske virksomheder, kan dog være berørt af loven gennem krav fra disse.

Læs den samlede lovtekst på fransk her.

Katrine Ruby Bødiker

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3737
  • Mobil +45 6131 0424
  • E-mail karb@di.dk

Relateret