Vi rådgiver dig

Nationale lovgivninger

Her finder du en oversigt, over  nogle af de nationale lovgivninger.

Her finder du en oversigt over nogle af de nationale lovgivninger om nødvendig omhu (due diligence).

Når en virksomhed skal udvise nødvendig omhu betyder det, at de skal identificere, forebygge eller afbøde og redegøre for, hvordan de faktiske og potentielle negative virkninger på omverden håndteres.

Australien Modern Slavery Bill

De entiteter, som er omfattet af lovgivningen, skal indlevere en årlig redegørelse om risiciene for moderne slaveri i deres egen drift og i forsyningskæder.

Læs mere om dette i DI's informationsblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om Australien Modern Slavery Bill her.

California Transparency in Supply Chains Act

Virksomheder, der opfylder de tre kriterier, som fremgår i loven, skal oplyse om deres arbejde for at mindske moderne slaveri og menneskehandel i deres egen drift og i deres forsyningskæder.

Læs mere om dette i DI's informationsblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om California Transparency in Supply Chains Act her. 

Fransk Corporate Duty of Vigilance lov

Virksomheder, som er omfattet, skal implementere en ”due diligence plan” (plan de vigilance), som skal beskrive, hvordan virksomheden identificerer og forebygger negative indvirkninger på menneskerettigheder, frihedsrettigheder, sundhed, sikkerhed og miljø.

Læs mere om dette i DI's informationblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om Frankrigs Corporate Duty of Vigilance lov her.

Hollands due diligence for børnearbejde (”Wet Zorgplicht Kinderarbeid”)

Virksomheder, som er omfattet, skal levere en redegørelse om, hvordan de arbejder for at forhindre børnearbejde i virksomhedens egen drift og i leverandørkæden.

Læs mere om dette i DI's informationsblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om Hollands due diligence for børnearbejde (”Wet Zorgplicht Kinderarbeid”) her.

Norwegian Transparency Act

Lov forpligter virksomheder, der er omfattet, til at arbejde aktivt med at identificere, vurdere, forbygge og afbøde brud på menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold, som kan forekomme i deres egen drift, i deres forsyningskæde og hos andre forretningspartnere. Loven omfatter alle store og mellemstore virksomheder, som har hovedkvarter, eller som er fysisk til stede i Norge.

Læs mere om dette i DI's informationsblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om Norwegian Transparency Act her

Tysk Supply Chain Law

Denne lov forpligter virksomheder, der operer i Tyskland, til at arbejde aktivt med at identificere, vurdere, forbygge og afbøde sociale og miljømæssige risici, som kan forekomme i deres globale forsyningskæde.

Læs mere om dette i DI's informationsblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om Tysklands Supply Chain Law her.

UK Modern Slavery Act

Kernen i Modern Slavery Act er et krav om, at virksomheder med forretninger i Storbritannien skal udarbejde et årligt ”slavery and human trafficking statement”.

Læs mere om dette i DI's informationsblad herunder:

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om UK Modern Slavery Act her.

Dodd Frank Act og konfliktmineraler

USA's lov om konfliktmineraler pålægger virksomheder, der er noteret på enhver amerikansk børs og som anvender konfliktmineraler, at rapportere hvorvidt disse oprinder fra konfliktområder i DR Congo.

Hvad går det ud på?

Danske virksomheder, der er underleverandører til amerikanske børsnoterede virksomheder, møder krav om rapportering af, hvorvidt der indgår konfliktmineraler i deres produkter.

Det er en følge af The Dodd-Frank Wall Street Reform og Consumer Protection Act of 2010også kaldet Dodd-Frank Act Section 1502, som blev vedtaget af den amerikanske kongres den 21. juli 2010. Den pålægger børsnoterede amerikanske virksomheder at rapportere om brugen af konfliktmineraler i deres produkter fra 31. maj 2014 – et krav, som sendes videre til underleverandører verden over.

Motivationen for loven er at forhindre brug af mineraler fra ulovlige miner i DR Congo og de omkringliggende lande (Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Zambia, Angola, Republikken Congo, Tanzania, Burundi, Rwanda, Uganda). Området har i årevis lidt af interne konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvor salg af mineraler fra ulovlige miner har finansieret lokale oprørsgrupper. Der findes også lovlige miner i området, men den amerikanske lov har alene til formål at dæmme op for salg af mineraler fra de ulovlige miner.

Konfliktmineraler er jf. den amerikanske lov defineret som mineralerne (1) Columbite-tantalite (Coltan) à raffineret til tantal (Ta)(2) Cassiterit à raffineret til tin (Sn), (3) Wolframit à raffineret til tungsten (W), (4) Guld (Au).

Hvem er omfattet?

Loven er amerikansk men rammer danske virksomheder, som er leverandører til de amerikanske virksomheder, der skal rapportere.

Sektorer, der er særlig berørte af loven, er telekommunikationsindustrien, procesindustrien, elektronikbranchen, bil- og flyindustrien samt smykkebranchen, men andre brancher kan også være berørt.

Hvis virksomheden køber et færdigt produkt og blot sætter sit logo på, er det ikke omfattet af lovgivningen. Reparationer, emballage osv. er heller ikke omfattet af lovgivningen. Yderligere er værktøj, produktionsmidler- og maskiner ikke omfattet af lovgivningen, ligesom genbrugsmetaller heller ikke er det.

Hvordan leves der op til det?

For virksomheder, der er underlagt loven og som anvender konfliktmineraler med oprindelse i DR Congo eller i de tilstødende lande, skal der indleveres en rapport til de amerikanske myndigheder, som inkluderer:

    1. En beskrivelse af de due diligence foranstaltninger der er taget i leverandørkæden for at finde den oprindelige kilde af mineralerne.
    2. En beskrivelse af de fremstillede produkter eller den planlagte fremstilling, der ikke er konfliktfri.

OECD har udarbejdet ”Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas”, der giver en vejleding til håndtering af konfliktmineraler.

Til brug for rapportering om ophavet af anvendte mineraler gennem leverandørkæden har Responsible Minerals Initiative (RMI) udarbejdet et standardskema, som kan findes via linket nedenfor.

CSR Kompasset tilbyder også en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download, som kan bidrage til arbejdet med rapportering.

Læs mere

Læs mere om fakta angående Dodd-Frank Act Section 1502 eller læs hele loven.

Find hjælp i standardskema for rapportering om konfliktmineraler, Conflict Minerals Reporting Template.

Find hjælp i OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas

Læs mere om lovgivning, standarder og retningslinjer om samfundsansvar på Dansk Industris hjemmeside.

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om Dodd Frank Act og konfliktmineraler her.

The Foreign Corrupt Practices Act

”The Foreign Corrupt Practices Act” (FCPA) blev lovfæstet som amerikansk lov i 1977 og har til formål at forebygge bestikkelse af udenlandske embedsmænd eller politikere. Loven er senest blevet ændret i 1998, og de seneste fortolkningsretningslinjer udkom i 2012.

Hvad går det ud på?

FCPA består af to primære tiltag, hvor det første har til formål at bekæmpe bestikkelse, og det andet fordrer nøjagtig og gennemsigtig bogføringsskik.

Specifikt forbydes bestikkelse forstået som det at tilbyde, udføre, love eller godkende en betaling til en udenlandsk (ikke-amerikansk) embedsmand eller politiker med den hensigt at influere en handling eller beslutning hos vedkommende, som sikrer virksomheden en uberettiget forretningsmæssig fordel. Eksempler på sådanne handlinger inkluderer det at vinde en kontrakt, påvirke en indkøbsproces, omgå regler for import, opnå viden om ikke-offentlig kontraktbud, omgå skatter eller bøder, påvirke retskendelser eller opnå undtagelser i forhold til en bestemt regulering.

Det andet hovedelement i loven angår korrekt og gennemsigtig bogføring med det eksplicitte formål at forebygge bogføring uden for det officielle regnskab og sikre en mere pålidelig revisionsproces.

Hvem er omfattet?

Tre hovedgrupper af aktører er omfattet af reglerne:

  1. Amerikanske virksomheder og udenlandske virksomheder, som er børsnoterede på en amerikansk børs – samt deres ledelse, medarbejdere og aktionærer
  2. Personer med amerikansk statsborgerskab eller residens i USA, samt enhver virksomhed eller organisation, hvis primære forretningsområde er i USA
  3. Udenlandske borgere eller virksomheder, som enten direkte eller gennem en agent indgår i enhver form for bestikkelse eller løfte derom på amerikansk territorium.

Omfanget er således relativt bredt. Danske selskaber med amerikanske datterselskaber og/eller væsentlige aktiviteter i USA samt danske selskaber, der ejes af amerikanske moderselskaber, og hvor moderselskabet udøver væsentlig indflydelse på selskabets drift og beslutninger, bør derfor være opmærksomme på reglerne.

Derudover er det værd at bemærke, at ansatte med amerikansk statsborgerskab ligeledes er omfattet af loven, uanset hvor i verden bestikkelseshandlingen finder sted.

Hvordan leves der op til det?

For omfattede virksomheder er det meget vigtigt at sætte sig ind i reglerne på forhånd og udføre nødvendig omhu (due diligence) på området for derved at forebygge strafbar adfærd eller praksis.

Et værdifuldt værktøj i den henseende er de amerikanske myndigheders ”Ressource Guide to the U.S. Foreign Corrupt Practices Act”. Her findes både nærmere definitioner af de omtalte termer samt en lang række hypotetiske cases, der letter fortolkningen af reglernes indvirkning i praksis.

Lovteksten kan læses her

Du kan finde mere hjælp her.

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om The Foreign Corrupt Practices Act her

UK Bribery Act 2010

Den 1. juli 2011 trådte ”UK Bribery Act 2010” i kraft. Der er tale om en modernisering af Storbritanniens anti-bestikkelseslovgivning, som gælder alle virksomheder med aktiviteter på de britiske øer.

Hvad går det ud på?

Lovgivningen har et klart fokus på bestikkelse og forebyggelse heraf. Uanset om man er giver (aktiv) eller modtager (passiv) af bestikkelse, vil man overtræde lovbestemmelserne. Loven ulovliggør både bestikkelse mellem private aktører og mellem private og offentlige aktører. Desuden er ”smørelse” (de såkaldte facilitation payments) omfattet af loven, ligesom det er ulovligt at tilbyde, love, anmode om eller aftale at modtage bestikkelse.

Hvis en erhvervsdrivende organisation har begået en af de ovenstående overtrædelser, så er chefer, der har givet samtykke til eller undladt at påtale retsbruddet, ansvarlige herfor.

Hvem er omfattet?

I praksis er flere hundrede danske virksomheder omfattet af den britiske lovgivning. Uanset om man har et britisk datterselskab eller blot er repræsenteret ved en agent, er man nemlig omfattet af loven. Danske virksomheder, der har en filial, et datterselskab, et salgskontor eller lignende, vil således være underlagt den britiske anti-korruptionslovgivning.

Derudover er loven eksterritorial, hvilket vil sige, at den gælder både inden- og udenfor de britiske øer. Det betyder, at bestikkelse begået i for eksempel et afrikansk land kan retsforfølges i Storbritannien, blot virksomheden udfører en del af sine aktiviteter i Storbritannien, uanset hvor i verden bestikkelsen finder sted.

Hvordan leves der op til det?

Virksomheder er ansvarlige for handlinger begået af agenter og andre repræsentanter for virksomheden. De britiske guidelines anbefaler derfor, at der foretages due diligence, hvor det undersøges, hvem man ansætter. Hvis en af virksomhedens ansatte eller en agent, der repræsenterer virksomheden, begår bestikkelse, kan det give høje bøder, offentlig udhængning og udelukkelse fra offentlige udbud.

Hvis virksomheden kan påvise, at den har tilstrækkelige procedurer sat op, og at hændelsen var en enlig svale initieret af medarbejderen eller agenten selv, kan virksomheden klare frisag.

Loven lægger i høj grad op til sådanne forebyggende procedurer, som kan opsummeres i seks trin:

  1. Den øverste ledelse har ansvar for at etablere en anti-korruptionskultur – “tone from the top”.
  2. Regelmæssig vurdering af de korruptionsrisici, som en virksomhed står over for.
  3. Politikker og procedurer til at forhindre korruption skal være klare, anvendelige og tilgængelige.
  4. Effektiv implementering af politikker og procedurer.
  5. Effektiv due diligence af alle forretningspartnere.
  6. Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af anti-korruptionssystemer.

Læs mere

Læs hele lovteksten for UK Bribery Act 2010.

Læs den britiske regerings ”quick start guide” om loven.

Læs mere om lovgivning, standarder og retningslinjer om samfundsansvar på Dansk Industris hjemmeside.

HENT ONE-PAGER

Hent DI's informationsblad om UK Bribery Act 2010 her.

Gry Saul

Gry Saul

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3778
  • Mobil +45 5369 2509
  • E-mail grsa@di.dk

Relateret indhold