Påtegning og legalisering

Som DI's handelskammer kan Certifikatservice påtegne en række dokumenter med troværdighedserklæring. Udover påtegning med troværdighedserklæring forlanger mange lande, at dokumenterne skal legaliseres i Udenrigsministeriet eller på de respektive landes konsulater og ambassader.

Påtegning med troværdighedserklæring

Når et importland kræver det, kan DI Certifikatservice påtegne dine dokumenter med  troværdighedserklæring, stempel og underskrift. Det kan typisk være et krav for: 

  • Handelsfakturaer
  • Sundhedscertifikater
  • Pakkelister
  • Kontrakter
  • Prislister
  • Øvrige eksportdokumenter, og ikke-offentlige dokumenter som skal legaliseres med apostille i Udenrigsministeriet.

Der skal vedlægges kopi af alle dokumenter, som skal påtegnes af DI.

Legalisering

Når dokumenterne er påtegnet hos DI Certifikatservice, skal de ofte videre til legalisering i Udenrigsministeriet eller til de respektive landes konsulater og ambassader. Det kan DI Certifikatservice hjælpe med.

Ekspedition med post
Skal dine dokumenter sendes videre med post, kan du vedlægge frankeret kuvert og en kopi af bankoverførsel til det eller de steder, hvor dokumenterne skal legaliseres. Vi vil sørge for at sende de påtegnede dokumenter videre. Husk også at vedlægge en frankeret returkuvert til jeres egen adresse.

Direkte indlevering
Har du dokumenter, som haster, er det muligt at få dem leveret direkte. Dokumenterne indleveres personligt til de respektive legaliseringssteder, og i visse tilfælde kan der også lægges ud for betaling til Udenrigsministeriet, ambassader og konsulater. Det gælder også i de tilfælde, hvor dokumenterne skal til en udenlandsk repræsentation. DI Certifikatservice kan ikke selv arrangere disse løsninger, men CIBT (Comet Consular Services og Visumservice) eller DOX i København kan kontaktes direkte.

Apostillepåtegning I UM
Danmark har tiltrådt Apostille-konventionen (Haagerkonventionen af 5. oktober 1961) 1. januar 2007, og det betyder at det er blevet enklere for borgere og virksomheder at få legaliseret offentlige dokumenter til brug i udlandet. Denne legalisering foregår udelukkende hos Udenrigsministeriet.

Apostillen har ikke umiddelbart indflydelse på legalisering af traditionelle eksportdokumenter, som er relateret til en konkret sending.

Procedure for dokumenter som UM ikke kan Apostillelegalisere
Der hænder, at modtagerlandet forlanger apostille på udenlandske dokumenter eller andre dokumenter, som ikke ligger inden for rammen af dokumenter, der er omfattet af apostillekonventionen. Når det er tilfældet, kan man følge nedenstående procedure: 

Virksomheden laver en følgeskrivelse, som forklarer anvendelsen af certifikatet, som stemples og underskrives. Følgeskrivelsen påtegnes af DI, og UM kan efterfølgende give deres Apostille under vores påtegning – altså på følgeskrivelsen og ikke selve certifikatet. Proceduren forudsætter, at modtager kan acceptere, at DI’s påtegning ikke er på selve certifikatet men blot på følgeskrivelsen.

Digital påtegning af eksportdokumenter 
Hvis du uploader dine underskrevne handelsdokumenter i pdf-format i vores online system, kan vi nu tilbyde at stemple og underskrive disse digitalt. Vi har gennem længere tid udstedt digitale oprindelsescertifikater. Nu tilbyder vi også digitale påtegninger, hvilket betyder, at du nu kan få digitaliseret hele dokumentsættet. Det er fortsat vigtigt at sikre sig, at modtager accepterer digitale dokumenter.      

Slip for selv at indlevere fysiske tolddokumenter til SKAT og fødevarecertifikater til Fødevarestyrelsen, og spar dages ventetid

Nyt partnerskab mellem Dansk Industri, CIBT og ClearView Trade gør din hverdag lettere. Hvis du er vant til selv at printe og indlevere jeres tolddokumenter (EUR-1 og A.TR.) til SKAT, kommer du til at spare dage. Du uploader blot dine dokumenter via ClearView Trade-platformen til CIBT, som sørger for print og godkendelse.

Du behøver heller ikke printe og indlevere dine fødevarecertifikater til Fødevarestyrelsen, men kan uploade dem digitalt via vores online platform.

Læs mere om tolddokumenter her.

Læs mere om fødevarecertifikater her.

Mette Rømer Dahl

Mette Rømer Dahl

Chamber of Commerce Specialist

Kirsten Hornshøj Tiedemann

Kirsten Hornshøj Tiedemann

Chamber of Commerce Specialist

Lis Selz Stjerne

Lis Selz Stjerne

Chamber of Commerce Specialist

Irene Mai Pedersen

Irene Mai Pedersen

Chamber of Commerce Specialist

Relateret indhold