Vestindien

Krav og regler ved eksport til Vestindien

Areal og befolkningstal

Grenada: 344 km², 112.207 indb. (2018 est.) Dominica: 751 km², 74.027 indb. (2018 est.) Saint Vincent og Grenadinerne: 389 km², 101.844 indb. (2018 est.) Saint Lucia - 622 km², 165.510 indb. (2018 est.) Caymanøerne: 264 km², 59.613 indb. (2018 est.) De Britiske Jomfruøer: 151 km², 35.802 indb. (2018 est.) Turks og Caicosøerne: 948 km², 53.701 indb. (2018 est.) Antigua og Barbuda: 443 km², 95.882 indb. (2018 est.) Saint Kitts og Nevis: 261 km², 53.094 indb. (2018 est.) Anguilla: 91 km², 17.422 indb. (2018 est.) Montserrat: 102 km², 5.315 indb. (2018 est.)

Bruttonationalprodukt

Anguilla: $12.200 per capita (PPP) (2008 est.) Antigua og Barbuda: $26.400 per capita (PPP) (2017 est.) De Britiske Jomfruøer: $34.200 per capita (2017 est.) Caymanøerne: $73.800 per capita (PPP) (2014 est) Dominica: $11.00 per capita (PPP) (2017 est.) Grenada: $15.100 per capita (PPP) (2017 est.) Montserrat: $34.00 per capita (2011 est.) St. Kitts og Nevis: $28.200 per capita (PPP) (2017 est.) St. Lucia: $14.400 per capita (2017 est.) St. Vincent og Grenadinerne: $11.500 per capita (2017 est.) Turks og Caicosøerne: $29.100 per capita (PPP) (2007 est.)

Vigtigste byer

Forretningssprog

Engelsk

Mål og vægt

Det metriske system

Møntsort

Antigua & Barbuda, Anguilla, Dominica, Grenada, Montserrat, Saint Kitts & Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent & Grenadinerne: 1 Østcaribisk Dollar (XCD) = 100 Cents De Britiske Jomfruøer, Turks and Caicosøerne: 1 Dollar (USD) = 100 Cents Caymanøerne: 1 Caymansk Dollar (KYD) = 100 Cents

Import og handel

Generelle importkrav, restriktioner, leverings- og betalingsbetingelser 

Importforhold

De fleste varer kan importeres under "Open General Licence", men nogle varer kræver importlicens. Eksportøren bør sikre sig, at importøren i givet fald er i besiddelse af egentlig importlicens, dette gælder især for Dominica. 

Det anbefales, at anvende INCOTERMS®2020. Se mere information her.
INCOTERMS®2020 er ICC's seneste udgave af reglerne om brug af indenlandske og internationale handelsklausuler, og de sikrer at reglerne bliver fortolket ensartet.

Åben regning: Forekommer.

Dokumentinkasso: Forekommer.

Remburs: Uigenkaldelig og bekræftet, anbefales.

Toldforhold

Regler for toldbehandling og toldforhold.

Told

Samtlige lande/områder, med undtagelse af Caymanøerne, er tilsluttet CARICOM (Caribbean Common Market) med fælles toldsatser over for tredjelande, toldpræference for mange varer fra de øvrige medlemslande. 
Informationer om bl.a. toldtarifkoder og import til Caymanøerne kan findes her.

De fleste toldsatser er værditoldsatser baseret på varens CIF-værdi. De selvstændige lande er tilsluttet ACP-landegruppen, der ved Lomé-konventionen har indgået en associeringsaftale med EU. De øvrige områder er omfattet af EU's associeringsaftale med oversøiske lande og territorier (OLT-landene). Ingen toldpræference for EU-varer. 

Vareprøver

Uden kommerciel værdi er toldfri.

Toldbehandling

Importvarer, der ikke hjemtages, kan sælges på offentlig auktion.

Eksportdokumenter

Krav til eksportdokumenter, påtegning og legalisering.

Udførselsangivelse - Udførsel af varer til lande udenfor EU

Varer som forlader EU skal angives til udførsel i Toldstyrelsens E-eksport system. Udførslen laves af eksportøren selv eller en transportør eller speditør. Angivelsen skal vedlægges de dokumenter, som er nødvendige, for at ekspeditionen kan gennemføres. Efter at varerne er frigivet i E-Export, skal der udskrives et EAD-dokument (Export Accompanying Document/Eksport Ledsage Dokument) med MRN-nr. (Movement Reference Number). EAD- dokumentet følger varerne, indtil de forlader EU's toldområde, eller forsendelse påbegyndes. Mange virksomheder får deres speditør til at lave udførselsangivelsen. Vær opmærksom på at man som virksomhed har ansvar for, at varer som forlader EU bliver udført korrekt.

Handelsfaktura

Faktura udfærdiges på engelsk i 1 original og 3 kopier indeholdende følgende oplysninger:

sælgers og købers/modtagers fulde navn og adresse afskibningshavn, forbrugsland, skibsnavn/flight no., fakturadato og -nummer, købers ordrenr., andre referencer, købers bank, varernes oprindelsesland, leverings- og betalingsbetingelser, den aftalte valutaenhed, kollis mærke, numre, antal, art og indhold, forsendelsens brutto- og nettovægt (kg) og omfang (m3), varebeskrivelse med nettovægt, kvantum, pris pr. enhed og total for hver vare, eventuelle rabatter og art, specifikation af emballage-, fragt- og forsikringsomkostninger, eventuelle andre omkostninger samt fakturaens totalbeløb.

Endvidere anføres følgende erklæring, som underskrives af eksportøren:

"It is hereby certified that this invoice shows the actual price of the goods described, that no other invoice has been or will be issued, and that all particulars are true and correct."

Signature and status of authorised person.

Det anbefales, at man til CARICOM medlemsstaterne anvender en CARICOM invoice formular, som er udfærdiget på baggrund af UN Invoice Layout Key. Kan også  fås ved henvendelse til DI´s Certifikatkontor på tlf. 33773965. Eksportørens egen fakturaformular kan dog ofte benyttes under forudsætning af, at den påføres de samme oplysninger, og at modtager godkender fakturaen.

Ingen påtegning i hovederhvervsorganisation eller legalisering.

Faksimile underskrift accepteres ikke. 

Konsulats/toldfaktura

Kravet om brug af speciel toldfaktura "Invoice and Certificate of Value and Origin" (CVO) er bortfaldet. Såfremt en sådan formular (S.20) alligevel forlanges, kan  der rettes henvendelse til DI Certifikatservice.

Oprindelsescertifikat

Er normalt ikke et krav, skulle det være krævet skal oprindelsescertifikatet påtegnes på et handelskammer.

Til øvrige områder vil oprindelsescertifikat i almindelighed være unødvendigt. 

Varecertifikat

Ingen toldpræference for EU-varer. Varecertifikat derfor unødvendigt.

Særlige dokumenter

Sundhedscertifikat kræves for blandt andet levende dyr og planter.

Landene er med i Apostillekonventionen. Se mere om reglerne for apostillen på UM's hjemmeside. (Gælder for Antigua og Barbuda samt Grenada).

Produktkrav

Krav til mærkning og standarder. 

Mærkningsbestemmelser

Emballage

Ingen særlige regler.

Varer

Tydelig mærkning med oprindelsesland tilrådes. Særlige regler kan forekomme, bl.a. for kondenseret mælk, visse fiskeprodukter samt margarine.

Særlige produktkrav

Visse varer/varegrupper er underlagt særlig lovgivning eller regulativer:

Medicinalvarer og farmaceutiske produkter: Kræver forhåndsgodkendelse.

Transportforhold

Transport og emballage.

Emballage

Ingen særlige forskrifter.

Konnosement/ fragtbrev

Ingen særlige bestemmelser. Ordrekonnossement tilladt, såfremt notifyadresse påføres.

Services for DI-medlemmer

Arrangementer og værktøjer

Få mere viden om fremstødsværktøjer her

Få et overblik over internationale arrangementer såsom messer, kurser og delegationer som du kan deltage i her

Yderligere information om eksportmarkeder- og regler

Få vejledning og hjælp til spørgsmål i relation til eksportkontrol her

Læs mere om afsætning og eksport hos Fremstillingsindustrien her

Læs om den økonomiske udvikling på Danmarks vigtigste eksportmarkeder i vores Markedsfokus her

Få adgang til en række nyttige links omhandlende det indre marked i vores virksomhedsguide her

Adresser:

Generalkonsulatet i New York

Grenada:
Ambassaden i Caracas:
Consulado Real de Dinamarca / Delegación Comercial de Dinamarca
Av. Francisco de Miranda
Centro Seguros Sud America Piso 10 Oficina 10 D El Rosal Caracas
Postal Address: Apartado Postal 61.169
Caracas 1060-A
dtccaracas@genesisbci.net
Tel.: (+58) (212) 9528255/8493/8614
Fax: (+58) (212) 9528673
Office Hours:
08.00-16.00 (Mon-Thu)
08.00-13.00 (Fri)

St. John's (Antigua):
Royal Danish Consulate
c/o The Harpers Building
Corner High and Market Streets St. John's
Antigua West Indies
hallm@candw.ag
Tel.: (+268) 480 3070 / (+268) 462 2940
Office Hours:
09.00-16.00 (Mon-Fri)

Storbritanniens Ambassade - København, Danmark
Kastelsvej 36
2100 Copenhagen Ø
Denmark
consular.copenhagen@fco.gov.uk
Tel.: +45 35 44 52 00
Office Hours:
09.00-12.30 and 13.30-15.00 (Mon-Fri)

Anette Suhr Rasmussen

Anette Suhr Rasmussen

Fagleder, Eksporthåndbogen

  • Direkte +45 3377 3653
  • Mobil +45 2617 2203
  • E-mail ara@di.dk