Energieffektivisering

DI vejleder om regler og muligheder for at spare penge gennem øget energieffektivitet.

For danske virksomheder er der mange penge at spare gennem øget energieffektivitet. En mere effektiv udnyttelse af energien er med til at forbedre konkurrenceevnen i en tid med stadigt dyrere fossile brændsler. Samtidig medvirker fokus på at udnytte energien bedre til at skabe en grønnere profil for virksomheden.

På trods af at Danmark i mange år har arbejdet med energieffektiviseringer og -besparelser, viser undersøgelser fra blandt andre Energistyrelsen, at der fortsat er et potentiale for energibesparelser i både husholdninger og virksomheder. Energispareindsatsen bør forankres i markedsløsninger, og her er der en stor rolle for både energiselskaberne, rådgivere og energiservicevirksomheder såsom ESCO-virksomheder (Energy Service Companies).

På europæisk plan har EU forpligtet sig til at opnå henholdsvis 20 pct. og 32,5 pct. energieffektiviseringer i 2020 og i 2030 målt i forhold til det forventede energiforbrug. DI ønsker en fælles europæisk indsats for at fremme energieffektivitet. Her var vedtagelsen af energieffektiviseringsdirektivet i 2012 og de senere revideringer heraf et fornuftigt og vigtigt skridt på vejen frem mod et mere energieffektivt Europa.

Energieffektivitet udgør et væsentligt forretningsmæssigt potentiale for danske virksomheder og er samtidig en attraktiv vej mod reduktion af CO2. Den billigste og reneste energi er den, som ikke bliver brugt - eksempelvis fordi danske virksomheder energieffektiviserer. DI arbejder målrettet for at skabe rammer for en energieffektivitets- og besparelsesindsats, der understøtter alle dele af dansk erhvervsliv.

Direktiv om energieffektivitet

I 2012 blev EU-landene enige om et direktiv for energieffektivitet, der skal sikre at EU kommer nærmere på at indfri sine målsætninger om at øge energieffektiviteten.

Direktivet er bindende i alle medlemslandende, og det er senest revideret i 2018, hvor EU-landene tilsammen skal nedsætte energiforbruget med 20 pct. i 2020 og med 32,5 pct. i 2030. I direktivet indgår yderligere en klausul for en opadgående revidering i 2023 af målet for 2030. Direktivet hviler på en høj grad af fleksibilitet for medlemslandene, som selv kan bestemme, hvordan målsætningen defineres.

Hovedelementerne fra direktivet:

  • Hver medlemsstat skal fastsætte et vejledende nationalt energieffektivitetsmål
  • Et bindende mål om at energiselskaberne skal spare 1,5 pct. af energien årligt.
  • En langsigtet plan for mobilisering af investeringer i energirenovering af hele bygningsmassen.
  • At tre pct. af centraladministrationens bygninger energirenoveres årligt.
  • At der skal gennemføres energisyn hos store virksomheder.
  • Fremme af kraftvarme og fjernvarme.
  • Fremme af energitjenester eksempelvis igennem ESCO-konceptet.

Støtte til at spare energi?

"Den billigste energi er den du ikke bruger..." at spare penge er oftest afgørende for virksomheders fokus på at reducere energiforbruget, og det kan aflæses direkte på bundlinjen.

Dermed kan energieffektive virksomheder opnå en konkurrencefordel i forhold til deres konkurrenter både nationalt og internationalt.

Nedenfor er en liste over ordninger og muligheder for at få hjælp til at spare på energien:

  • Energiselskabernes energispareindsats (udløber i 2021)
  • PSO-godtgørelse til elintensive virksomheder - læs mere om PSO her.
  • EPC: Garanti for energibesparelsens størrelse - læs mere i afsnittet Energibesparelser med garanti
  • Energiledelse light: Er din virksomhed interesseret i at få overblik jeres energiforbrug og råd om, hvordan arbejdet med energi kan systematiseres? Så kan vejledningen fra Energistyrelsen være et nyttigt første skridt.

Find vejledninger i Vejledninger og direktiver.

Energibesparelser med garanti

Energy Performance Contracting (EPC) er en attraktiv måde at energieffektivisere på - særligt i forbindelse med store energirenoveringer af bygninger i det offentlige såvel som i det private.

Med EPC-modellen kan energiforbrugeren spare energi uden at have en krone op ad lommen, fordi investeringen bliver betalt af forbrugeren fremtidige energibesparelser. Når energibesparelserne har tilbagebetalt investeringsomkostningerne i projektet får energiforbrugeren hele besparelsen i al fremtid.

Det særlige ved EPC-modellen er, at ESCO’en (Energy Service Company), der står for EPC-projektet garanterer energibesparelsen. I praksis betyder det, at hvis ESCO’en har vurderet, at din virksomhed f.eks. kan spare o,5 mio. kr. årligt i energi i 10 år, og det viser sig, at I har sparet 0,4 mio. kr. et år, så vil ESCOen betale jer 0,1 mio. kr., så I får en besparelse på 0,5 mio. kr. som lovet.

ESCOen vil ofte stå for totalleverancen i energispareprojektet, og dermed stå for både kortlægning af energisparepotentialer, rådgivning, implementeringen af energisparetiltagene og en løbende opfølgning på energibesparelserne. Erfaringerne viser, at EPC-projekter ofte giver besparelser på imellem 10 og 30 pct. af energiregningen.

EPC-modellen er et anerkendt koncept som både staten, regioner, kommuner og private virksomheder har haft gode erfaringer med både i Danmark og i udlandet.

Mange danske kommuner har taget EPC-konceptet til sig, imens det fortsat er ukendt for mange virksomheder. Konceptet er relevant for en bred vifte af danske virksomheder, som kan indtænke det i deres produkt og dermed opnå en betydelig konkurrencefordel både nationalt og internationalt.

DI arbejder for at skabe bedre muligheder for brugen af EPC-konceptet, og derfor udarbejdede DI's branchefællesskab for energi, DI Energi, bogen "Sælg resultater, ikke udstyr - Energy Performance Contracting", hvori ESCO-konceptet behandles. Bogen ses nedenfor i Vejledninger og direktiver.

Sofie Laurentzius Nielsen

Konsulent

DI Bioenergi, energieffektivitet og energibesparelser.

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2857 8778
  • E-mail soln@di.dk
Relateret