Energiomkostninger
Høje danske energiafgifter kan blive problematisk for virksomhedernes konkurrenceevne. DI arbejder for at nedbringe energiomkostningerne i Danmark til et konkurrencedygtigt niveau.
Energiafgifter udgjorde i 2018 små 35 mia. kr. svarende til omkring 11 pct. af statens samlede afgiftsprovenu. Skiftende regeringer har nu anerkendt virksomhedernes udfordringer med høje energiomkostninger og reduceret afgiftsbelastningen ved nedsættelse af eksempelvis elafgift og elvarmeafgift. Hertil kommer udfasningen af PSO-afgiften fra elregningen, der vil være helt udfaset den 1. januar 2022. Det er alle vigtige skridt, der peger i den rigtige retning.
Men der er stadig et stykke vej endnu. DI arbejder for, at energiafgifterne skal ned på et niveau, der kan begrundes klimamæssigt og konkurrencemæssigt.
PSO-tariffer
Over elregningen opkræves en PSO-tarif, som dækker omkostninger forbundet med omstillingen af energisystemet til vedvarende energi. I 2018 udgjorde omkostningerne omkring 8. mia. kr. Omkring halvdelen blev dækket af PSO-tariffen på elregningen og de øvrige omkostninger blev dækket af finansloven. PSO-tariffen er under udfasning, og vil den 1. januar 2022 være helt udfaset.
Alle elforbrugere betaler over elregningen den såkaldte PSO-tarif (Public Service Obligations), som skal dække en række udgifter til miljøvenlig elproduktion og energiteknologier. Energinet står for at betale tilskuddene og fastsætter PSO-tariffen.
Pengene går blandt andet til tilskud til vedvarende energi, tilskud til decentral kraftvarmeproduktion og forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el. Tilskuddet til vedvarende energi udgør langt den største del af PSO-tariffen.
Med Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften fra november 2016 er det besluttet, at udgifterne finansieres fuldt ud via finansloven fra 2022. Frem mod 2022 vil der være en gradvis indfasning, således, at en del af udgifterne dækkes via PSO-tariffen og en stadig større del via finansloven.
Energiafgifter
Afgifter på energi udgør for mange virksomheder en betydelig del af de samlede energiudgifter. Det betyder også, at energiafgifter kan have en betydelig effekt på danske virksomheders konkurrenceevne såfremt konkurrerende udenlandske virksomheder ikke er pålagt en tilsvarende afgift. Energiafgifter bør principielt svare til de negative effekter som det pågældende energiforbrug har.
I Danmark opkræves der årligt lidt under 35 milliarder kr. i energiafgifter svarende til omkring 11 pct. af statens samlede afgiftsprovenu. Provenuet fra energiafgifterne har generelt ligget på et stabilt niveau med undtagelse af årene 2015 og 2016, på grund af blandt andet et lavere provenu fra naturgasafgiften og elafgiften.
En virksomheds energiforbrug opdeles i energi til fremstilling (procesenergi) og i øvrigt energiforbrug (eksempelvis rumvarme). For en typisk fremstillingsvirksomhed vil procesenergien udgøre op mod 90 procent af virksomhedens samlede energiforbrug.
Virksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af energiafgifterne. Betingelserne for godtgørelse er:
- At virksomheden har fradrag for momsen af energiudgifterne.
- At virksomheden selv forbruger energien.
- At der sker en fordeling mellem energi, der anvendes til procesformål, og energi, der anvendes til rumvarme/varmt vand eller til komfortkøling.
- At energien må ikke være anvendt til motorbrændstof.
Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til, med mere. Læs mere via linket om godtgørelse af energiafgifter herunder.
DI har over en længere årrække arbejdet for et større politisk fokus på hensynet til de energiintensive virksomheders konkurrenceevne. Med Serviceeftersynet af Forårspakke 2.0, Afgifts- og konkurrencepakken fra november 2012, Vækstplan DK fra 2013 og de efterfølgende finanslove samt PSO-aftalen fra december 2016 og senest energiaftalen fra juni 2018 er afgifterne på energi gradvist blevet nedsat.
Men der er stadig områder, hvor situationen kan forbedres. Eksempelvis arbejdes der på at sikre en mindre restriktiv afgiftsfritagelse for mineralogiske processer, jf. energibeskatningsdirektivets art. 2, stk. 4. Målet er et afgiftsniveau på niveau med Tyskland og Holland.
Læs mere
Bliv klogere på energiomkostninger og reglerne for energiafgifter.
