Gas

Danmark bliver forsynet med gas dels fra Nordsøen og dels fra udlandet via en veludbygget gasinfrastruktur, der består af lokale distributionsnet og et overliggende gastransmissionsnet, der har forbindelse til Tyskland og Sverige. Hertil er nettet forbundet med to gaslagre.

Forsyningssikkerhed

Den danske gasforsyning sikres dels via felterne i Nordsøen, dels via transmissionsforbindelserne til Tyskland og Sverige, og dels ved to gaslagre i Stenlille og Lille Thorup.

En sikker forsyning af gas er væsentlig for både elproduktionen og varmeproduktionen i Danmark, ligesom der også er mange virksomheder, der er afhængige af gas i deres produktion. Ifølge gasforsyningslovens §15 er det Energinet.dk, som er ansvarlig for at sikre den danske gasforsyning.

Forsyning af gas sikres først og fremmest ved hjælp af de to gaslagre, som findes i Danmark. Her bliver gas fra Nordsøen, som ikke umiddelbart bliver brugt, samt importeret gas, når det er billigt, lagret. På den måde kan man i løbet af sommeren, hvor gasforbruget er lavt, få fyldt lagrene op, så der er gas nok til vinterhalvåret.

Den maximale leverance fra felterne i Nordsøen ligger på omkring 22-24 Nm3 i døgnet, mens gasforbruget på en kold vinterdag kan være helt oppe på 30-33 Nm3 i døgnet. Denne forskel i produktion og forbrug afhjælpes dels ved lagring af gas og dels ved import via transmissionsforbindelserne til hovedsageligt Tyskland. De dansk gaslagre kan tilsammen lagre 2242 Nm3, og er dimensioneret og placeret således, at de kan klare leverancen af naturgas i ca. 60 dage.

Udover transmissionsforbindelserne til Tyskland og Sverige, er der nu gang i etablering af en transmissionsforbindelse fra de norske gasfelter, gennem Danmark og til Polen. Denne transmissionsforbindelse, Baltic Pipe, vil også bidrage til at øge gasforsyningssikkerheden i Danmark, da der dermed vil være endnu en forbindelse at trække på, hvis behovet skulle opstå.

Modsat strøm, drejer gas-forsyningssikkerhed sig altså ikke om at sikre balance mellem forbrug og produktion, men at sikre at der er gas nok på lagrene samt tilstrækkeligt med udlandsforbindelser, der kan sikre forsyningen, hvis produktionen i Nordsøen og gassen i lagrene skulle slippe op. Udlandsforbindelserne er især i disse år vigtige, som følge af den midlertidige nedlukning af Tyra-feltet i 2019-2022, der reducerer den danske produktion markant, og dermed øger behovet for import af gas.

Hvis forsyningen af gas svigter taler man om en nødforsyningssituation. En nødforsyningssituation vil f.eks. opstå hvis forsyningen fra Nordsøen svigter eller hvis der er udfald fra lagrene. Læs mere herom i nedenstående afsnit.

Nødforsyning

En nødforsyningssituation opstår yderst sjældent i Danmark, men det kan f.eks. ske, hvis produktionen fra Nordsøen bliver afbrudt.

Der kan erklæres gas-nødforsyningssituation, hvis det ikke er muligt at tilfredsstille efterspørgslen på gas med gasforsyningerne fra Nordsøen, den lagrede gas og forsyningerne fra udlandet. En sådan situation kan opstå, hvis der er brud på søledningerne, udfald fra gaslagrene, eller hvis produktionen fra de danske felter i Nordsøen falder ud. En gaskrise i udlandet vil også kunne føre til en nødsituation i Danmark.

Det er vanskeligt at sige, hvor ofte en nødforsyningssituation vil opstå fremover, eller hvor ofte det vil føre til en afbrydelse hos forbrugerne. I de ca. 40 år, der har været naturgas i Danmark, har der kun været ét tilfælde, hvor der blev erklæret en nødsituation. Det var i 2008, og den blev afblæst efter godt et døgns tid.

Kommerciel afbrydelighed

Et af de redskaber, som også bruges til at sikre forsyning af gas i kritiske situationer, er kommerciel afbrydelighed. Her har virksomheder med et gasforbrug på over 2 mio. Nm3 årligt mulighed for at sælge kommerciel afbrydelighed til Energinet.dk.

Energinet.dk køber dermed retten til at afbryde kundens gasforsyning, hvis en kritisk situation opstår. På den måde kan forsyningen til de øvrige forbrugere opretholdes længere.

Nødforsyningskoncept

Det nuværende nødforsyningskoncept har sit udspring i EU-forordning nr. 994/2010 om foranstaltning til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

Hensigten med EU-forordningen er at beskytte de mest sårbare gasforbrugere i Europa. Det gør man ved at styrke EU’s og de enkelte landes gasforsyningssikkerhed gennem samarbejde og øget solidaritet mellem medlemslandene. Solidariteten betyder, at de lande, der har mulighed for det, skal sende gas til de lande, hvor sårbare forbrugere rammes af forsyningskrisen.

Konceptet indebærer, at gasforbrugerne er delt op i beskyttede og ikke-beskyttede kunder, hvor ikke beskyttede kunder er sikret forsyning i op til 60 dage i en nødsituation, mens ikke-beskyttede kunder kan afbrydes med et varsel på 3 dage.

Alle private forbrugere, fjernvarmeinstallationer, små og mellemstore virksomheder samt virksomheder, der leverer væsentlige sociale tjenester varmeværker er kategoriseret som beskyttede kunder. Centrale værker samt virksomheder medet årligt forbrug på over 3 mio. Nm3  årligt er som udgangspunkt ikke-beskyttede kunder. De kunder, der vil være ikke-beskyttede i det kommende gas-år udpeges af Energinet forud for gasåret (1. oktober-30. september det efterfølgende år) ud fra kriterier fastsat af Energistyrelsen. Udpegelsen sker senest 1. maj forud for gasåret på baggrund af en kubikmetergrænse, hvor kunder hvis årlige forbrug overskrider grænsen vil være ikke-beskyttede. Er man ikke-beskyttet kunde, skal man selv afdække risikoen for en nødsituation, og træffe eventuelle foranstaltninger.

Som følge heraf er der også to forskellige nødforsyningstariffer. Én for beskyttede kunder og én for ikke-beskyttede kunder.

Gasmarkedet

Gas handles delvist på den nordiske gasbørs, men en stor del bliver handlet på andre kontrakttyper.

I Danmark er der ca. 408.000 gaskunder fordelt på ca. 388.000 privatkunder og ca. 20.000 erhvervskunder. Kunderne deles op i timeaflæste eller ikke-timeaflæste kunder, hvor de timeaflæste kunder typisk er store erhvervskunder.

Det danske naturgasmarked er – lige som det øvrige europæiske naturgasmarked – fuldt liberaliseret, og dermed kan alle gaskunder frit vælge leverandør. Antallet af leverandører af naturgas på det danske marked er ca. 10.

Forbrugere og kunder, der selv ønsker at vælge ny leverandør, kan på GasprisGuiden få et samlet overblik over naturgasprodukter og -priserne på markedet. 

Forbrugerne kan også bruge GasprisGuiden til at vælge ny leverandør.  Leverandørskift på gasmarkedet sker efter fastlagte tidsfrister. Vælger man at skifte gasleverandør, skal den nye gasleverandør meddele leverandørskiftet til distributionsselskabet mindst 10 arbejdsdage, før en forbruger kan skifte gasleverandør.

Naturgasleverandørerne indkøber den naturgas, som sælges videre til kunderne, på engrosmarkedet. Handelen på engrosmarkedet sker enten via den danske gasbørs, Gaspoint Nordic, eller via bilaterale aftaler mellem producenter og naturgasleverandører. Selvom en stigende andel af gasforbruget bliver handlet på Gas Point Nordic, handles langt størstedelen fortsat på andre typer kontrakter. Ca. 20 pct. af det samlede danske naturgasforbrug bliver købt på gasbørsen. De resterende 80 pct. bliver købt på langtidskontrakter. Producenterne af gas sælger gassen til gasleverandørerne med tre forskellige kontrakttyper:

  • Langtidskontrakter med Take-or-Pay forpligtelse (ToP-kontrakter)
  • Over-the-counter kontrakter (OTC-kontrakter)
  • Børskontrakter.

Infrastruktur

Danmark har en veludbygget gasinfrastruktur, der består af et lokalt distributionsnet og et overliggende gastransmissionsnet, som tilsammen udgør den gasinfrastruktur, som forsyner danske forbrugere med gas. Nettet er også forbundet med to gaslagre, ligesom der er udlandsforbindelser til Sverige og Tyskland.

Transmissionsnettet

Det overliggende net, kaldet transmissionsnettet, forbinder Danmarks produktionsenheder i Nordsøen sammen med det lokale distributionsnet. Nettet ejes og drives af Energinet, som ejes at staten. Det overliggende net dækker Danmark med en med et nord-syd gående og et øst-vest gående transmissionsrør.

Hertil kommer to gaslagre, Lille Torup og Stenlille, som begge ligeledes er ejet af Energinet. Gaslagrene bruges til at tilpasse den udbudte mængde gas i forhold til efterspørgslen og er samtidig en del af Danmarks forsyningssikkerhed.

Distributionsnettene

Distributionsnettet forbinder det overliggende transmissionsnet med gasforbrugerne og varetages af Dansk Gas Distribution. Distributionsselskabet er også ansvarlig for målere og måledata hos den enkelte forbruger. Herudover står distributionsselskabet for tilslutning af biogasopgraderingsanlæg, hvorved opgraderet biogas (bionaturgas) kan sendes ud på det kollektive net.

Dansk Gas Distribution er et såkaldt naturligt monopol, og er et selskab under Energinet, som har opkøbt det tidligere Dong Gas Distribution, NGF Nature Energy Distribution og HMN’s distributionsnet.

Udlandsforbindelser

Transmissionsnettet er også forbundet til overliggende net i andre lande. Ellund-forbindelsen forbinder det danske og tyske net, og gør det muligt både at eksportere og importere mellem de to lande. Via en forbindelse fra Dragør bliver der sendt dansk nordsøgas til svenske gasforbrugere i Sydsverige. Desuden er Danmark via nordsøfelterne forbundet med Holland.

Her kan du se hvad der i disse minutter bliver udvekslet med nabolandene.

Biogas

Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid, og det kan bruges som erstatning for fossil naturgas.

Metan er en effektiv energibærer, som har en bred vifte af anvendelsesmetoder. Den CO2, der udledes ved produktionen af biogas svarer til den mængde CO2, der blev opfanget, da biomassen opstod, og derfor er biogas en CO2-neutral og dermed også bæredygtig energikilde. Næsten alle former for organisk materiale kan bruges til at producere biogas, men spildevand, husdyrgødning, energiafgrøder og organisk industriaffald er de mest anvendte biomasser. Der er mange fordele ved biogas, herunder:

  • Reduceret udledning af drivhusgasser
  • Effektiv energiudnyttelse af organisk materiale
  • Forsyningssikkerhed på energisiden

Biogas har de samme egenskaber som naturgas og kan anvendes blandt andet anvendes i kraft-varmeproduktion samt anvendes i naturgasnettet. I forhold til en del andre former for vedvarende energi, har biogas den fordel, at det kan lagres, hvilket er med til at understøtte forsyningssikkerheden. I 2018 udgjorde andelen af biogas knap 10 pct. af det samlede gasforbrug i Danmark.

Louise Bank

Chefkonsulent

Varme- og elregulering samt DI Energis hjemmeside og nyhedsbrev.

  • Direkte +45 3377 3518
  • Mobil +45 6165 5546
  • E-mail loba@di.dk
Relateret