I en tid med geopolitiske spændinger og usikkerhed om adgangen til kritisk digital infrastruktur er det afgørende, at Europa kan mere selv og har fokus på at sikre større digital suverænitet.

DI mener, at digital suverænitet skal sikres via større strategisk optionalitet, der giver Europa og Danmark flere valgmuligheder i forhold til kritisk teknologi og digitale kapaciteter på udvalgte områder. 

I Danmark har vi et solidt fundament at stå på. Vi er ét af de mest digitaliserede lande i verden og er gode til at innovere og samarbejde, når det sker på lige markedsvilkår. Men særligt når det gælder investeringer og rammevilkår sakker Danmark og EU bagud, hvilket udfordrer vores sikkerhed, innovation og konkurrenceevne. 
 
For at sikre større digital suverænitet skal vi derfor både trykke på speederen for at fremme innovation og konkurrencekraft og på bremsen for at mindske sårbarheder og regulere klogt.

Digital industripolitik - fokus på kapital og regelforenkling

Skal vi stå mere på egne ben, kræver det først og fremmest massive og målrettede investeringer i nøgleområder, hvor teknologiske afhængigheder udgør en særlig risiko. DI mener ikke, at Europa skal kunne alt selv. For at sikre vækst og skalering af europæiske og danske teknologier skal EU fastholde en åben, markedsdrevet tilgang til internationalt samarbejde, men gøre det med langt større strategisk omtanke og fokus på robusthed.  
 
Det kræver en aktiv industripolitik i EU, der sikrer flere alternativer, øger konkurrencen og reducerer sårbarheder inden for kritiske teknologier som kunstig intelligens, cloud, 5G, cybersikkerhed og kvanteteknologi. Det er derfor afgørende, at vi sikrer bedre rammevilkår for erhvervslivet, herunder et stærkt indre marked, en reel kapitalmarkedsunion, harmonisering og forenkling af regler samt lige konkurrencevilkår. 

Leverandørkrav som løftestang for digitale kapaciteter 

I DI mener vi også, at regulering og offentlige indkøb skal bruges strategisk til at understøtte innovation, fremme fair konkurrence og markeds-pluralitet. ​Dette vil ud over at fremme digital suverænitet i den offentlige sektor også medvirke aktivt til at skabe skalerbare hjemmemarkeder for europæiske løsninger. Det samme gælder i erhvervslivet, hvor private kunder også kan bidrage til at stimulere et større marked for europæisk teknologi eller større kontrol ved brug af udenlandske løsninger via kontraktuelle krav og fælles standarder på udvalgte områder. 

Investering i kompetencer og forskning

Opbygning af teknologiske og digitale kapaciteter kræver ikke kun kapital, men også mennesker. Europa skal investere langt mere i digitale færdigheder, forskningsmiljøer og startups. Det handler om at uddanne, tiltrække og fastholde talent – og om at omsætte forskning til kommerciel anvendelse.