Digital suverænitet gennem større strategisk valgfrihed

I en tid med geopolitiske spændinger og usikkerhed om adgangen til kritisk digital infrastruktur er det afgørende, at Europa sætter massivt ind for at sikre større handlefrihed og kontrol over sin digitale fremtid. DI Digital mener, at digital suverænitet skal sikres via styrket konkurrenceevne og opbygning af større kapacitet inden for kritiske teknologier, så Danmark og Europa får flere valgmuligheder på områder af stor strategisk betydning. 
 
I dag importerer Europa over 80 % af sin digitale infrastruktur fra tredjelande. Det gør os sårbare og begrænser vores handlefrihed, men det udstiller også et dybere problem: Årsagen til den svækkede suverænitet ligger i faldende konkurrenceevne på det digitale område. Særligt når det gælder investeringer og rammevilkår sakker Danmark og EU bagud.  
 
I Danmark har vi ellers et solidt fundament at stå på. Vi er ét af de mest digitaliserede lande i verden og er gode til at innovere og samarbejde, når det sker på lige markedsvilkår. Men Danmark kan ikke sikre sin digitale suverænitet alene. Vores styrke ligger i europæisk samarbejde, og i stedet for at udvikle nationale særmodeller bør vi fokusere på danske styrkepositioner og på at bygge videre på europæiske løsninger, standarder og faciliteter.

Digital industripolitik - fokus på kapital og regelforenkling

Skal Danmarks og Europas digitale suverænitet styrkes, kræver det først og fremmest bedre rammevilkår for virksomhederne samt massive og målrettede investeringer i nøgleområder, hvor teknologiske afhængigheder udgør en særlig risiko og strategisk mulighed for Europa. Her skal der sættes en offensiv dagsorden med afsæt i EU-Kommissionens liste over kritiske teknologier.  
 
I DI Digital mener vi, at EU med Danmark som foregangsland skal drive en aktiv industripolitik, der sikrer massive investeringer i kritiske teknologiområder, styrker det indre marked og fjerner barrierer for vækst. Det kræver ikke mindst en reel kapitalmarkedsunion, mobilisering af både offentlig og privat kapital, sikring af lige konkurrencevilkår samt harmonisering og forenkling af regler på det digitale område.

For at sikre udvikling og skalering af europæiske og danske teknologier skal EU fastholde en åben, markedsdrevet tilgang til internationalt samarbejde, men gøre det med langt større strategisk omtanke og fokus på robusthed. Det indebærer, at der ved adgang til offentlige udbud og finansiering stilles krav på kritiske teknologiområder, der reducerer sårbarheder og sikrer større kontrol. 

Leverandørkrav som løftestang for digitale kapaciteter 

I DI Digital mener vi, at regulering og offentlige indkøb skal bruges som løftestang for innovation og større markedspluralitet på det digitale område. ​Dette vil ud over at fremme digital suverænitet i den offentlige sektor også medvirke aktivt til at øge den europæiske kapacitetsopbygning på kritiske teknologiområder. Det samme gælder i erhvervslivet, hvor private kunder i højere grad kan bidrage ved at sikre større kontrol over løsninger via kontraktuelle krav og fælles standarder, der i videst muligt omfang defineres og håndhæves på europæisk plan.

Investering i kompetencer og forskning

Opbygning af teknologiske og digitale kapaciteter kræver ikke kun kapital og rammevilkår, men også mennesker. I DI Digital er vi derfor fortalere for, at Europa skal investere langt mere i digitale færdigheder, forskningsmiljøer og startups. Det handler om at uddanne, tiltrække og fastholde talent – og om hurtigt at omsætte forskning til kommerciel anvendelse.