09.09.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Knap 400.000 medarbejdere i dansk erhvervsliv er nu omfattet af DI's Diversitetsløfte

Diversitet, inklusion og ligestilling spiller en stadig større rolle i dansk erhvervsliv. Et tydeligt tegn på denne udvikling er, at næsten 400.000 medarbejdere nu er omfattet af DI's Diversitetsløfte – et initiativ, der har til formål at fremme diversitet og inklusion på arbejdspladser over hele landet og hjælpe virksomheder med at få alle talenter i spil.

Men hvad betyder det i praksis, at disse medarbejdere er del af en virksomhed, som har tilsluttet sig løftet?

Et aktivt engagement i diversitet og inklusion
At være en del af DI’s Diversitetsløfte betyder, at medarbejderne arbejder i en virksomhed eller organisation, der har sagt ja til at fremme diversitet, inklusion og ligestilling. Dette er ikke blot en symbolsk gestus. Virksomhederne, der tilslutter sig løftet, får adgang til en række ressourcer, som hjælper dem med at sikre, at alle talenter, uanset baggrund, køn eller etnicitet, får lige muligheder for at trives og udvikle sig.

Denne indsats er blevet en vigtig faktor i nutidens arbejdsmarked, der oplever mangel på arbejdskraft i mange brancher, og samtidig halter ligestillingen og kønsbalance er udfordret efter i flere erhverv og jobfunktioner.  

Ifølge den seneste Rekrutteringsanalysen 2024 fra Ballisager modtager virksomheder i gennemsnit færre ansøgninger pr. stilling (37 ansøgninger i 2024 sammenlignet med 44 i 2019), hvilket indikerer en stigende konkurrence om de bedste talenter. Derudover viser Randstads  arbejdsmarkedsanalyse 2024 Workmonitor, at 39% af de adspurgte arbejdstagere ikke ville takke ja til et job, hvis organisationen ikke gjorde en indsats for at forbedre sin mangfoldighed og ligestilling.

Ved aktivt at arbejde for en mere inkluderende arbejdsplads kan virksomheder ikke blot tiltrække flere talenter, men også sikre en stærkere tilknytning til dem, de allerede har ansat.

Læs også: Københavns Lufthavne: Diversitet og inklusion er et strategisk ledelsesværktøj - Dansk Industri

Diversitet som strategisk værdi
At arbejde for diversitet og inklusion er ikke længere blot en intern HR-agenda, men et strategisk initiativ for mange virksomheder. Når medarbejdere oplever, at de arbejder i en inkluderende organisation, hvor der er plads til forskellighed, føler de sig ofte mere engagerede og loyale. Dette fører til højere medarbejdertilfredshed, bedre arbejdsklima og i sidste ende også en stærkere bundlinje for virksomhederne.

Virksomheder, der tilslutter sig DI's Diversitetsløfte, signalerer også, at de tager deres samfundsansvar seriøst. De viser, at de aktivt ønsker at tage del i løsningen på de ligestillingsudfordringer, vi stadig ser i Danmark i dag, og at de er villige til at tage skridt for at ændre tingenes tilstand. Ved at gøre dette sikrer de ikke alene, at alle talenter bliver bragt i spil, men også at de positionerer sig som attraktive arbejdspladser for fremtidens medarbejdere.

Læs også: Plesner tager næste skridt for diversitet i advokatbranchen: underskriver Diversitetsløftet - DI Rådgiverne (danskindustri.dk)

Hvad får virksomhederne ved at tilslutte sig Diversitetsløftet?
Virksomheder, der tilslutter sig DI’s Diversitetsløfte, får ikke blot adgang til et stærkt netværk af ligesindede virksomheder – de får også konkrete værktøjer og ressourcer, som kan hjælpe dem med at realisere deres mål om diversitet og inklusion.

Her er nogle af de værktøjer, virksomhederne får adgang til:

Diversitetsløftet giver adgang til:

  1. Inklusionsværktøjer: Praktiske redskaber og vejledninger til at arbejde med inklusion i hverdagen, f.eks. rekrutteringsværktøjer og guides til at skabe en inkluderende arbejdskultur.

  2. Sparring og rådgivning: Mulighed for at få sparring fra ligesindede virksomheder og DI’s eksperter om, hvordan man bedst kan arbejde med diversitet og inklusion i sin organisation.

  3. Benchmarking og målinger: Adgang til værktøjer, der gør det muligt at måle og følge udviklingen på diversitetsområdet i ens egen organisation i forhold til branchen som helhed.

Relateret indhold